Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Zoneinddeling

I bygningsreglementerne stilles der særlige krav til gulv og vægge i den vandbelastede del af vådrum. For at gøre dette begreb operationelt, opdeles vådrum i to zoner afhængigt af vandbelastningen. Zonerne betegnes vådzone og fugtig zone, se fx figur 1.

Vådzone

Vådzonen omfatter den del af rummet, hvor der jævnligt optræder direkte vandpåvirkning. Her stilles de strengeste krav til konstruktioner, materialer og overfladebehandlinger. Vådzonen omfatter hele gulvet, de nederste 100 mm af alle vægge samt vægge ved bruseniche, badekar og håndvask med brusearmatur. Vådzonen på vægge går helt til loft. I særligt høje rum kan området over normal loftshøjde, dvs. mindst 2,3 m, dog betragtes som fugtig zone.

Anvendes fastmonterede skærmvægge, der slutter tæt mod væg, afgrænser disse vådzonen på væggene, se figur 2.

I bryggers, vaskerum mv. med gulvafløb, men uden vandpåvirkning af væggene, omfatter vådzonen gulvet og de nederste 100 mm af alle vægge. Der stilles ingen krav til den øvrige del af vægoverfladerne.

Små vådrum
I små vådrum, dvs. vådrum med et areal mindre end 3,25 m2 eller med en bredde på 1,3 m og derunder, omfatter vådzonen alle vægoverflader, se figur 5.

Fugtig zone

Fugtig zone er vægområdet uden for vådzonen. Også her må der påregnes større påvirkninger end i boligens øvrige rum, fx fra stor relativ luftfugtighed og lejlighedsvis vandpåvirkning.

Der stilles derfor også i fugtig zone skærpede krav til materialevalg og konstruktionsopbygning.

Tilbage til Forebyg fugt- og vandskader i vådrum

Kontakt Erik Brandt
Lagt på nettet 01/04 2003
Siden er senest redigeret 08/03 2006 af Hanne Brix