Artikel i Forsk26: To nye SBi-anvisninger om tagboliger
Etablering af tagboliger er en stor beslutning, uanset om man er en lille eller stor bygherre, og uanset hvilken ejerform man har. Men muligheden er ofte værd at overveje, da tagboliger kan give både økonomiske og energimæssige fordele. Især hvis man alligevel skal tage hul på taget i forbindelse med renovering eller efterisolering.
SBi har i den forbindelse udarbejdet to nye anvisninger i samarbejde med sbs. Den første, SBi-anvisning 225, 'Etablering af tagboliger', er netop udkommet, og snart følger SBi-anvisning 226, 'Tagboliger – byggeteknik'.
Når man bygger tagboliger, er man ofte ude ved grænserne både bygningsfysisk, planmæssigt og arkitektonisk, så de nye anvisninger vil være en god guide gennem love og regler.
De to nye anvisninger følges op af et seminar i Ballerup 28. januar.
erp
Illustration: Rönby Studio.