Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Nyhed 05/09 2011

Ny SBi-anvisning om fundering forenkler brugen af byggeregler

Billeder
Forside SBi-anvisning 231
Forside SBi-anvisning 231

Overgangen til de europæiske standarder, Eurocodes, har betydet nye retningslinjer inden for projektering af konstruktioner. Det gælder også for fundering. 

Det er baggrunden for, at Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet netop har udgivet en ny SBi-anvisning 231 om fundering af mindre bygninger, der erstatter SBI-anvisning 181 med samme titel fra 1994.  

I den nye SBi-anvisning er retningslinjer for projektering og dimensionering af fundamenter opdateret i henhold til den europæiske standard for geoteknik, Eurocode 7.

’Hvis man følger SBi-anvisningen indenfor de givne rammer, som er mindre bygninger i traditionel udformning, hvor de dominerende kræfter på fundamenterne er lodret last, vil man være i overensstemmelse med den europæiske standard’, forklarer seniorrådgiver Erik Steen Pedersen, der har været redaktør på anvisningen.

Anvisningen er desuden fornyet i forhold til blandt andet Bygningsreglement 2010 og regler vedrørende håndtering af forurenet jord. Derudover er indholdet organiseret, så det afspejler byggeprojektets forløb.

Læs pressemeddelelse: 'Ny SBi-anvisning om fundering forenkler brugen af byggeregler' (05.09.2011).


Redigeret af Pia Dyregaard