Den videre udvikling af blokmodellen i S-FoU's regi

Undervejs i arbejdet med blokmodellen blev det besluttet at gå væk fra ideen med at afprøve modellen på fire forskellige typer af allerede opførte undervisningsbygninger. Afprøvningen af erfaringsopsamlingen på Danmarks Farmaceutiske Universitet efter blokmodellens datastruktur blev i stedet udvidet til også at omfatte et forslag til en trinvis prissætning tidligt i bygherrens planlægning med baggrund i de indsamlede data. I den konkrete afprøvning på Danmarks Farmaceutiske Universitet er processen derfor gennemført baglæns, idet budgetlægningen, som den er vist i bilag B, er foretaget efter byggeriets afslutning, på basis af tegninger og dispositionsforslag samt beregninger efter V&S-prisbøger.

Mindre justeringer i blokmodellens struktur og enkeltposter

Det må forventes, at der efterhånden som der opnås erfaringer med brug af blokmodellen på nye sager vil blive behov for justeringer af den. Det skal imidlertid understreges, at blokmodellen ud over den beskrevne afprøvning på et universitetsbyggeri, også er afprøvet i forbindelse med flere renoveringsopgaver og nyt boligbyggeri.

I forbindelse med forsøget på Danmarks Farmaceutiske Universitet er der kommet et par forslag til ændringer. Der er dels tale om forslag til nye kontoposter, og dels forslag til omplacering af udgifter under de enkelte kontoposter.

Forslag til nye kontoposter som evt. vil kunne indarbejdes i blokmodellen i fremtiden:

• Separat kontopost for ’Køkken’ under ’1. Rum og aptering’. Kan alternativt lægges sammen med ’1.6 Bade- og WC-rum’.
• Separat kontopost for køleanlæg under ’3. Installationer i bygning’.
• Separat kontopost under ’2. Bygning og konstruktion’, der kan dække konstruktioner som søjler og bjælker mv. i forbindelse med avancerede halkonstruktioner o.l.
• Separat kontopost for ’P-kælder’ under ’2. Bygning og konstruktion’. Indtil videre placeres den under ’2.8 Andet’.
• Separat kontopost for ’Kunstnerisk udsmykning’ under ’5. Fælles aktiviteter’ eller ’1. Rum og aptering’ eller ’6. Inventar’.

Forslag til omplacering og definition af udgifter, som evt. vil kunne placeres i blokmodellen i fremtiden:

• Der er diskussioner om, hvor CTS-anlæg skal placeres: under ’3.4 Ventilation’ eller ’3.6 El’.
• Det diskuteres, om visse dele af installationer skal relateres til rum, fx installationer som radiatorer, sanitet og visse el-installationer, belysning mv. Disse forslag bør diskuteres nærmere med TEKNIQ.

• Der bør foretages en nærmere præcisering af, hvad ’Byggesagsafgifter’ omfatter.

Bedre kommunikation med ikke-professionelle parter i hele sagsforløbet

Afprøvningen af blokmodellen på Danmarks Farmaceutiske Universitet har vist, at det er muligt at skabe en klar forbindelse fra SfB-systemet til blokmodellen. Denne forbindelse er vigtig, da SfB-systemet har en udbredt anvendelse hos de tekniske rådgivere og entreprenørerne, og det er nødvendigt med en klar forbindelse fra blokmodellen til entreprenørernes måde at behandle data på.

Det har desuden vist sig muligt at ’ombryde’ data fra et normalt byggeregnskab eller en normal budgetlægning baseret på SfB-systemet, så dataene kan indpasses i blokmodellens mere simple datastruktur, der er målrettet bygherre og brugere. Fremover vil denne ’ombrydning’ blive overflødig, når blokmodellen bliver et naturligt redskab i bygherrens budgetlægning og regnskabsaflæggelse. Det kan fx ske ved at bygherren i fremtiden stiller krav om, at tilbudslister og byggeregnskabet fra de tekniske rådgivere og entreprenørerne tilpasses blokmodellens struktur fra starten.

Erfaringerne har også vist, at blokmodellens struktur giver et overskueligt billede af byggesagens omkostninger på flere niveauer, som også kan bruges af bygherren i samtalerne med slutbrugerne. Til sammenligning med de meget detaljerede budgetoversigter, som rådgiverne og entreprenørerne normalt arbejder med og præsenterer slutbrugerne og bygherren for, er blokmodellens datasammenstillinger enklere og mere forståelige for byggesagens ikke-professionelle parter.

Det er også en erfaring fra forsøget, at det er vigtigt at se dataopsamlingen ved sagens afslutning i forhold til, hvorledes dataene skal anvendes på nye sager i forbindelse med den tidlige prissætning. Det viser sig bl.a., at dataene, selvom de i princippet er de samme, skal behandles og forstås på to forskellige måder.

Ved den tidlige prissætning skal man trin for trin arbejde sig fra det overordnede niveau vedrørende rum og ejendom ned i detaljen på de enkelte konstruktioner. Man skal her balancere pris og kvalitet i forhold til rammerne for det samlede budget. Gennem forskellige detaljeringstrin og gennem sagsforløbet bliver dataene derfor mere og mere sikre.

Ved erfaringsopsamlingen skal man i stedet arbejde sig op ad fra de detaljerede entreprisedata over data på bygningsdele til bygningens samlede pris. I princippet er alle disse data lige sikre, idet det er de realiserede data.

Hvilken retning anbefales valgt for den videre udvikling

Slutteligt blev et principielt dilemma løst under forsøget, nemlig om man skulle starte med at samle data til en erfaringsbase fra et større antal gamle sager, eller om man i stedet skulle starte en usikker budgetlægning på nye sager. Med baggrund i erfaringerne fra forsøget foreslås det, at S-FoU på alle nye sager godt kan starte med en tidlig prissætning efter blokmodellens struktur, og at man fra sag til sag skaber sig en større og større viden i erfaringsdatabasen, som bygger på et sikkert grundlag. Ved denne fremgangsmåde kan man komme hurtigt i gang med at bruge blokmodellen i den tidlige prissætning styret af bygherren, som kan blive en stor økonomisk gevinst for S-FoU.

I forsøget på Danmarks Farmaceutiske Universitet var der gode erfaringer med brug af V&S-priskalkulationer til at fastlægge prisen for de enkelte bygningsdele, idet man ikke havde adgang til en erfaringsbase. Der må dog forventes nogen modstand fra entreprenører og tekniske rådgivere samt kalkulationsrådgivere, idet de mener, at en nærmere kalkulation først vil kunne ske på et senere tidspunkt i sagen og på baggrund af meget mere detaljerede data. Med baggrund i erfaringerne fra forsøget vurderes det, at man ved hjælp af fx V&S-prisbøger trin for trin vil kunne opbygge et enkelt katalog over priser på gængse rum, bygningsdele og kontoposter, som S-FoU har behov for på kommende sager.

Disse budgetpriser vil fra sag til sag efterhånden blive kalibreret i forhold til de faktiske omkostninger fra tekniske rådgivere og entreprenører, når bygherren stiller specifikke krav til dem om, at de skal dokumentere de afholdte udgifter, jf. blokmodellen.

Med disse forkalkulationer af forskellige rumtyper og bygningsdele i forhold til forskellige bestykninger, kvaliteter og evt. industrialiseringsgrad er det muligt for bygherren tidligt at foretage en tilpasning af byggeriets omfang i forhold til den ønskede budgetramme. Samtidig hermed vil man få et mere og mere sikkert billede af den faktiske pris, når man med tiden kan sammenligne budgettal med faktiske omkostninger på flere og flere sager for de enkelte rum, bygningsdele og kontoposter.

S-FoUs og rådgivernes nye roller foreslås afprøvet på nye sager

I en typisk byggesag opgøres udgifterne på entrepriseniveau, dvs. opdelt efter, hvem der udfører en konkret opgave. Det kan være praktisk, når man som bygherre skal sikre, at den enkelte entreprenør har leveret det, han har givet tilbud på, mens det normalt ikke giver noget billede af prisen på de forskellige bygningsdele, da den er sammensat af flere delpriser fra forskellige entrepriser. Blokmodellen tager imidlertid udgangspunkt i, hvad der er det samlede resultat, medens der ikke skeles til, hvem der udfører opgaven.

Det centrale i den tidlige prissætning er at kunne opgøre den samlede pris for fx en ydervæg, og det er en pris, der typisk vil fremkomme ved at sammenstykke dele fra flere forskellige entrepriser. For at få glæde af erfaringsdataene er det derfor nødvendigt, at rådgiverne og entreprenørerne udarbejder deres tilbud og fakturaer efter blokmodellens struktur. Det er fx ikke tilstrækkeligt at beskrive en opgave med "stålarbejder i facade". Det skal præciseres, om det fx vedrører vinduespartier eller ydervægge, eller også skal det på anden vis fremgå, hvilken kontopost det relaterer til.

Det må forventes, at de skærpede krav til tilbudslister i det mindste i den første periode vil modsvares af krav om højere honorering af ydelserne fra såvel rådgivere og entreprenører. Det forventes dog, at der efter få sager er en dokumenteret økonomisk og kvalitetsmæssig gevinst ved anvendelsen af den tidlige prissætning, som også kommer slutbrugerne til gode. Det anbefales derfor, at S-FoU via et par nye byggesager indhøster erfaringer med modellens tilpasning til de ændrede roller for S-FoUs egne medarbejdere samt for de anvendte bygherrerådgivere, tekniske rådgivere og entreprenører.

Gennem disse afprøvninger foretages de nødvendige justeringer af strukturen, og der kan foretages en præcisering af kravene til de enkelte parters kompetencer. I den forbindelse bør der udarbejdes nærmere ydelsesbeskrivelser til de forskellige opgaver, og det bør evt. vurderes, om der på visse områder bør ske en reduktion eller forøgelse af honoreringen til rådgivere og entreprenører.

Tilbage til Bygherrens tidlige prissætning og erfaringsopsamling