Rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger

Der er i rapporten foretaget en sammenligning mellem en opdeling af bygningen i henholdsvis 2, 3, 4, 6 og 11 rumkategorier, og de er afprøvet på fire UBST-byggeprojekter. De 2, 3 og 4 rumkategorier er fra gældende praksis, og 6 og 11 rumkategorier er to forslag til en fremtidig kategorisering for universitetsbygninger.

Sammenligningerne viser bl.a., at universitetsbygninger har mange ensartede rum- og arealanvendelser, som hensigtsmæssigt kan sammenlignes. Men sammenligningerne viser også, at det måske er mere værdifuldt at sammenligne nye byggeprojekter med benchmarks, som er ba­seret på erfaringer fra andre kendte bygninger, end med benchmarks, som er beregnet på grundlag af gennemsnitstal for mange bygninger. Det skyldes dels at arealer til laboratorier, kontorer, undervisningslokaler, fællesrum og fordelingsarealer mv. i universiteter kan have meget forskellig omfang og anvendelse, og dels at antallet af bygninger, som kan indgå i et gennemsnit, er meget få. Sammenligningerne viser også, at dette bedst sker ved at sammenligne brugsrum af samme type og sammenstykke disse til en aktuel referencebygning.

Grundlaget for denne sammenligning er en checkliste, som er blevet ud­arbejdet med baggrund i analyser af forskellige universitetsbygninger og definitioner fra bekendtgørelser og regler. Denne checkliste har herefter været brugt til test af de forskellige rumkategorier i forhold til anvendelsen i Blokmodellen og på de fire eksempler.

Erfaringerne herfra viser, at de 2 rumkategorier (Bruttorum og nettorum), de 3 rumkategorier (Nytteopdeling: Primære, sekundære og tertiære rum) og 4 rumkategorier (Funktionsopdeling: A/undervisningsrum, B/kontorer, C/laboratorier og C/fordelingsrum) var utilstrækkelige som sammenligningsgrundlag. Erfaringerne viste også, at de forskellige parter havde forskellig forståelse af de forskellige rumkategorier, hvilket gør det ekstra vanskeligt at bruge dem som ramme for en fælles benchmarking.

Der blev derfor udarbejdet forslag til de 6 og 11 rumkategorier, som sammen med 3 og 4 rumkategorierne blev testet på de fire UBST-byggeprojekter. Erfaringer herfra viste, om end de var udført på et svagt grundlag, at antallet af rumkategorier bør ligge i området mellem 6 og 11, men at de aktuelle forslag til beskrivelse ikke var tilstrækkeligt entydige. Der blev derfor arbejdet videre på en klarere afgrænsninger af disse, samt hvorledes forslag til ny arealstandard og nye klassificeringsprincipper i Dansk Bygnings Klassificering (DBK) kunne indgå heri.

Gennemgangen af disse nye forslag viste, at der var mange af principperne, som passede med Blokmodellen, men der var også uklare punkter, hvor der var behov for en forenkling, hvis de skal kunne bruges på universitetsbyggeri (Blokmodellen er udarbejdet for UBST til at give et strukturelt overblik over byggesagernes økonomi, processer og produkter). Det foreslås derfor, at DBK-klassificeringen indarbejdes i Blokmodellen, men at der kun medtages de dele som passer til universitetsbyggerier og disse afgrænses til de behov, som bygherren har. Denne afgrænsning er foreslået, fordi det ellers vil være uoverskueligt at implementere DBK's principper i den daglige praksis i UBST og på universiteterne. Dette er også DBK's anbefaling.

Som grundlag for justering af Blokmodellen er der også foretaget en kort beskrivelse af de internationale tendenser for udvikling af modeller til vurdering af byggeprojekter. Erfaringerne herfra er, at der i andre lande bliver ud­viklet mange modeller til vurdering af byggeopgaver, og at modellernes ydelser følger de muligheder, som den digitale udvikling giver. Modellernes indhold udvikler sig dels i retning af at være værktøjer til at skabe mere værdi for pengene i stedet for modeller til omkostningsvurdering og prisoverslag, og dels i retning af at være et middel til dialog mellem kunde og leverandør om faste aftaler vedrørende bygningers kvalitet, funktioner og omkostninger. Blokmodellen passer godt til denne udviklingstendens og vil med data til benchmarking kunne udvikles til at blive et godt værktøj til dialog mellem bygherren, 'kunder' og 'leverandører' fra idefasen til forprojekt og opfølgning på en byggeopgave.

Ud over rumkategorisering er der også foretaget en vurdering af principperne for opmåling og beregning af etagearealer. Forslag til ny Dansk Standard er blevet gennemgået med dette formål, og det viste sig, at den var fyldt med definitionsproblemer, som gør den svær umiddelbart at anvende i universitetsbyggeri.

Det foreslås derfor, at man afventer udgivelsen af den endelige standard, men at man forbereder sig på den nye standard allerede nu. Man må nok forvente, at den kommende standard vil kræve en nærmere konkretisering og målretning, hvis den skal kunne anvendes på universitetsbyggeri. Det foreslås i forlængelse heraf, at UBST snarest indfører en daglig praksis for opmåling og beregning af både bruttoetage-, nettoetage og konstruktionsarealer for alle universitetsbyggerier.

Det foreslås også, at disse indarbejdes i et dokumentationssystem, hvor nettoetagearealerne beskrives for alle de udpegede rumkategorier, og hvor de tre etagearealtyper kan angives både pr. etage, bygning og bebyggelse. Desuden foreslås, at UBST's Benk-kodning justeres så den bygger på de enkelte rum, og at den bliver entydigt koblet til Ejendoms-, BBR- og GIS-nummer­sy­stemet samt til et system af ejer-, lejer- og brugsenheder, som passer til universiteternes praksis.

Med erfaringer fra forslaget til Danske Standard om arealbegreber og den nye klassificering af bygninger, bygningsdele og brugsrum fra bips er der udarbejdet et nyt forslag til opdeling af universitetsbygninger i syv ­rum­kategorier. Det nye forslag er både i overensstemmelse med disse og de første erfaringer i rapporten, og de er afgrænset og beskrevet som følger:

1. Normale undervisningsrum

Klasserum, grupperum, computerrum, musiklokaler, vejlednings- og projektrum.

2. Særlige undervisningsrum

Forsamlingsrum til undervisning, som fx auditorier, aulaer, biblioteker, gymnastiksale.

3. Laboratorier og værksteder

Forskningsrum for udvikling, som fx biologiske og fysiske laboratorier, sproglaboratorier, AV-laboratorier, pædagogiske værksteder, sterile rum, dyrkningsrum og bi-rum hertil.

4. Kontorer og møderum

Forskerkontorer, institut- og afdelingslokaler, stipendiat-kontorer, studievejledning, administrationskontorer, fakultetslokaler, bladredaktion og møderum i tilknytning hertil.

5. Tekniske brugsrum

Rum af fælles karakter med meget teknik og installationer som fx printerrum, toilet- og baderum, kantiner og cafer, lagerrum og arkiver, garager og parkering. Denne hovedkategori er desuden forslået opdelt i fem underkategier, hvis der er evt. er behov herfor.

6. Modtage- og fordelingsrum

Alle modtage- og fordelingsrum for personer, som fx entréer, foyerrum, gange, trapperum, ramperum, elevatorer og receptionsrum.

7. Rum til bygningens drift

Installationsrum, ventilationsrum, telerum, overvågningsrum, IT-rum, serverrum, eltavlerum, installationsskakte og –kanaler samt rum til energiproduktion, forsyning og bortskaffelse.

I tilknytning hertil foreslås, at der til de enkelte brugsrum kobles forskellige relationer, hvilket fx kan dreje sig om følgende:

1       Procesrelation til hele livscyklusen fra idé til resultat og bortskaffelse med tilhørende ressourceforbrug

2       Produktrelation mellem bebyggelse, bygning, etage, brugsrum og bygningsdele, som er de fysiske objekter og resultatet af processen

3       Bruttoetage-, nettoetage- og konstruktionsarealer for de fire hovedtyper af fysiske objekter samt deres relation til DBK-koden

4       Ejer-, lejer- og brugsenheders relation til det enkelte brugsrum, de fysiske objekter, BBR og Benk

5       Kategorisering af brugsrum efter funktion i syv hovedkategorier og fem underkategorier samt i forhold til DBK-koden

6       Brugsrums omkostninger og egenskaber, som fx størrelse, funktionsegenskaber, form og æstetiske egenskaber i forhold til de fysiske objekter.

Som det fremgår af disse seks punkter sættes brugsrum i centrum for den fremtidige udvikling af Blokmodellen, samarbejdet og 3D-visualiseringen og dermed også udviklingen af bygherrefunktionen i UBST. Normal praksis har været enten at se på hele bygningen eller på de enkelte entrepriser hver for sig. Med denne nye fokus på brugsrum, som bindeled mellem bygning og bygningsdele samt mellem brugerne, byggeriets parter og entrepriserne, er der nu mulighed for at koble produkt og proces på forskellige detaljeringsniveauer. Det giver UBST og universiteterne den mulighed, at de nu mere sikkert kan sammenligne huslejer, funktioner og brugsværdier på tværs af forskellige institutter.

Det anbefales slutteligt, at UBST lægger sig fast på anvendelsen af den fælles rumkategorisering i syv rumkategorier for alle universiteter, og at de sammen med universiteterne praktiserer anvendelse heraf med relation til den reviderede Blokmodel. Ligeledes anbefales det, at UBST ved kommende ombygninger og nybygninger sammen med byggeparterne også anvender modellen i den daglige projektledelse. For at komme i gang med denne udvikling foreslås derfor:

–     At ovenstående forslag til opdeling af bygningerne i syv rumkategorier og forslag til opmåling og definition af arealer mv. afprøves som en skrivebordstest på AAU og i praksis på ombygningen af KUA etape 2 og 3

–     At ombygningen af KUA etape 2 og 3 planlægges og gennemføres med støtte i en 2D- eller 3D-visualisering af Blokmodellen jf. tidligere UBST/SBi-erfaringer

–     At der også gennemføres en skrivebordstest af 2-4 udvalgte gymnasier, for at afprøve hvilke justeringer, der er nødvendige for at forslagene også kan anvendes på gymnasier.