Blokmodel for bygherrens prissætning i dialog med brugerne

Erfaringer med planlægning af ombygning af tre skoler i København

Blokmodellen er en model som By og Byg er ved at udvikle sammen med Statens Forsknings- og Undervisningsbygninger for at forbedre bygherrens dialog med de forskellige brugergrupper i skolebyggeprocessen, hvor de sammen tidligt kan prissætte ny- og ombygninger og fastlægge krav til form, standard og brugerværdier. Modellen udvikles med baggrund i erfaringer, der er indhøstet både fra byfornyelse, nybyggeri af almene boliger og universitetsbyggeri, hvor man har sammenlignet kvadratmeterpriser, totaløkonomi, kvalitetsniveau og forskellige brugerværdier.

Blokmodel for bygherrens prissætning og fastlæggelse af form, standard og brugerværdier i dialog med de forskellige brugergrupper.

Selve blokmodellen har som kerne en fælles blokstruktur for hovedbygningsdele, som er gennemgående i hele bygningens levetid, som er fælles for alle bygningstyper, og som har direkte relation til SfB-systemet. Blokstrukturen opdeler bygværket og dets indretning i følgende seks hovedobjekter med underobjekter:

1. Bygning og konstruktion (fundament, vægge, etageadskillelser, trapper og elevatorer, tagkonstruktion og altaner o.a. udvendig aptering).
2. Rum og aptering (forskellige typer af rum med deres overflader og nagelfast aptering).
3. Installationer i bygning (afløb, vandinstallation, varmeinstallation, ventilationsinstallation, elinstallation, kommunikationsinstallation, gas- og luftsartsinstallation).
4. Byggegrund og udearealer (byggegrunden, tilslutninger, installationer på grund, terrænbeplantning, småbygninger, veje, stier og anden belægning).
5. Fælles aktiviteter (byggesagsafgifter, byggeadministration, projektering, byggestyring, byggepladsen, forsikring og finansiering).
6. Indretning og møblering af rum.

Blokstrukturen giver en sammenhæng mellem de forskellige fysiske objekter som bygningen, dens indretning og udearealerne består af, og til hver af disse knytter der sig en beskrivelse i følgende fire dimensioner:

1. Visualisering af bygningens form og rum.
2. Kvalitet og standard af tekniske egenskaber.
3. Brugerværdier og –funktioner.
4. Omkostninger, priser og totaløkonomi.

Under visualisering fastlægges de æstetiske krav til bygningens form og placering samt de enkelte rums udseende og indbyrdes sammenhæng. Under de tekniske egenskaber fastlægges standard og kvalitet for lys, lyd, varme, indeklima, tilgængelighed, brandsikkerhed, holdbarhed og lignende krav til bygningens tekniske funktioner. Under brugerværdier fastlægges brugernes funktionskrav til deres brug af de enkelte rum, og den værdi de tillægger bygningen som helhed. Under den sidste dimension fastlægges anlægs- og ombygningsomkostninger samt totaløkonomiske vurderinger, samt den værdi ejer og investor tillægger bygningen som investeringsobjekt.

I bygherrens og hans rådgiveres dialog med de forskellige brugergrupper anvendes blokstrukturen med sine fire beskrivelsesdimensioner som den gennemgående ramme for beslutninger og opfølgning fra de første idéer til ombygning og nybyggeri til det færdige bygværks aflevering. Disse forskellige brugergrupper dækker dels aktuelle og fremtidige brugere og beboere, ejerne af bygningen og investorer. For en offentlig folkeskole kan det fx dreje sig om: Eleverne og deres forældre; lærerne, skolens tekniske og administrative personale; skolens ledelse; de kommunale myndigheder og politikerne; samt sidst men ikke mindst lokalsamfundet og borgerne i almindelighed.

Da blokstrukturen og beskrivelsesprincippet er det samme gennem hele sagen og mellem forskellige sager, er det det muligt at opsamle erfaringer systematisk uden ekstraomkostninger. Erfaringstal herfra eller overordnede kalkulationer gør det muligt tidligt at foretage en præcis prissætning sammen med brugerne, som tager hensyn til deres forskellige valg af brugerfunktion, kvalitet og æstetik, og som helt eller delvist vil fjerne de problemfyldte sparerunder sent i byggeforløbet. Princippet giver samtidig mulighed for at udpege problemområder, og hvor der er behov for forbedringer

Tilbage til publikationen Tilbage til Erfaringer med planlægning af tre skoler i København