Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Pressemeddelelse 16/11 1998

'Det idelle sjak'

Er det muligt at integrere uddannelse i byggeprocessen?
På et forsøgskursus for entreprenørvirksomheder og jord- og betonarbejdere har denne indlæringsform været afprøvet, og Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har evalueret kursusforløbet. Evalueringsresultatet peger på positive elementer i denne metode, der veksler mellem kursusperioder på skolen og arbejde ude på virksomhedernes byggepladser.
I SBI-rapport 304: 'Uddannelse integreret i byggeprocessen' beskrives kursusforløbets gode og mindre hensigtsmæssige sider, og der gives forslag til, hvordan kursuset form og indhold kan videreføres med det overordnede formål at forbedre byggeriets produktivitet og kvalitet.

Produktiviteten i byggebranchen
I undersøgelser, der er foretaget i de senere år, er påvist en stagnerede produktivitet i bygge- og anlægssektoren siden midten af 70'erne.
For at få vendt denne udvikling er der gennemført en række forsøg med blandt andet nedbrydning af faggrænser mellem parterne i byggeprocessen, ændrede organisationsformer og fokus på logistik, hvor håndværkere og leverandører er blevet inddraget langt tidligere i projektforløbet end normalt. Forsøgskurset for entreprenørvirksomheder og jord- og betonarbejdere er et led i denne udvikling.

Tre modeller til videreførsel af kurset
På baggrund af evalueringen opstilles i SBI-rapporten tre modeller, der kan benyttes som ramme om fremtidige kurser: Projekt teambuilding, Sjakbajs-modellen og Strategisk teambuilding.
Fælles for de tre kurser er en vekselvirkning mellem kursusperioder på skolen og arbejde ude på byggepladserne, samt at entreprenørvirksomhedernes ledelse engageres i et tæt samspil med kursusudbyderen, fx et AMU-center, om tilrettelæggelse af og opfølgning på kurset. Opfølgningen har det meget vigtige formål at skabe rammer på byggepladsen, så kursisterne kan udnytte deres nyerhvervede viden.

'Det ideelle sjak'
I SBI-rapporten foreslås et kursuselement med titlen "Det ideelle sjak", der kan indgå i alle tre kursusmodeller for fremtidige kurser. Her kan kursusudbyderen synliggøre visionerne om teambuilding over for virksomheder og kursister. Kurset bør indeholde undervisning i blandt andet kvalitetssikring, arbejdsledelse mellem formand, ingeniør og sjak, forslag til intern organisering i sjakket, hvilke opgaver sjakket skal løse, og hvordan det skal gøres. Med visionen om det ideelle sjak kan entreprenørvirksomhedens arbejdsform og problemer diskuteres i forhold til dette idealbillede.

Uddannelse integreret i byggeprocessen. Evaluering af et forsøgskursus.
Lennie Clausen og Niels Arne Jensen. SBI-rapport 304.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). 1998. 101 sider. Kr. 215.00 inkl. moms.

Bogen kan bestilles i boghandelen eller købes i Byggecentrum Boghandel, tlf. 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.


TIL REDAKTIONEN:

Yderligere infomation kan fås hos civilingeniør, ph.d Jørgen Nielsen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).


Statens Byggeforskningsinstitut har evalueret et forsøgskursus for jord- og betonarbejdere, hvor der er forsøgt en indlæringsform, der integrerer ddannelse byggeprocessen. Formålet er et led i bestræbelserne på at forbedre byggeriets produktivitet og kvalitet. Resultatet af evalueringen samt forslag til fremtidige typer kurser er beskrevet i SBI-rapport 304: 'Uddannelse integreret i byggeprocessen'.

Statens Byggeforskningsinstitut har evalueret et forsøgskursus for jord- og betonarbejdere, hvor der er forsøgt en indlæringsform, der integrerer ddannelse byggeprocessen. Formålet er et led i bestræbelserne på at forbedre byggeriets produktivitet og kvalitet.
Resultatet af evalueringen samt forslag til fremtidige typer kurser er beskrevet i SBI-rapport 304: 'Uddannelse integreret i byggeprocessen'.

Læs mere om 'Uddannelse integreret i byggeprocessen'

Kontakt Jørgen Nielsen
Redigeret af Hanne Brix