Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Forskningsudgivelse

Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri

En pilotundersøgelse af forskellige aktørers opfattelse af standard og kvalitet i boligbyggeriet

Det er forskelligt fra person til person hvad man tillægger betydning i bedømmelsen af et givent byggeris kvaliteter, og begreber som standard og kvalitet har hidtil været vanskelige at konkretisere. Dette ændrer imidlertid ikke ved at der er behov for nogle fælles parametre som gør det muligt for byggeriets parter at vurdere, evaluere og sammenligne kvaliteten af forskellige byggerier. Denne publikation fremlægger resultaterne af en interviewundersøgelse blandt bygherrer, arkitekter og bygningsbrugere, med henblik på at afdække om der kan defineres et sæt kvalitetsparametre som – trods alt -nyder fælles tilslutning. Undersøgelsen viser at det for boligbyggeriet er muligt at definere et sådant sæt almene parametre, og at det vha. af disse kan lade sig gøre at synliggøre og prissætte kvaliteten af boligbyggeri. Undersøgelsen har dermed tilvejebragt grundlaget for en videre udvikling af planlægningsværktøjer der sammenholder pris og kvalitet i byggeriet.

Bestil eller download publikationen 'Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri. En pilotundersøgelse af forskellige aktørers opfattelse af standard og kvalitet i boligbyggeriet' (2003)

Artikel i FORSK12: 'Synliggørelse af kvalitet' (10.2003)

Lagt på nettet 17/10 2003
Siden er senest redigeret 16/03 2006 af Pia Dyregaard