|
Debatmøde hos Statens Byggeforskningsinstitut tirsdag 5. november
2002
I de fleste industrigrene er det almindeligt anerkendt at innovation er
nøglen til langsigtet succes. Imidlertid bliver det ofte fremført at
den danske byggebranche har en svag innovationsevne, og at dette er en
af de væsentlige årsager til branchens ringe
produktivitetsudvikling.
Statens Byggeforskningsinstitu inviterer derfor alle byggebranchens
aktører til en debat om hvordan ledelse af innovation kan bidrage til
langsigtet succes i byggesektoren.
På debatmødet vil der bl.a. være mulighed for at høre den
internationalt anerkendte innovations-professor David Ganns syn på hvordan innovationsledelse kan
bidrage til byggesektorens langsigtede succes. Endvidere vil en
entreprenør, en arkitekt og en installationsingeniør fremlægge en række
eksempler på innovationsledelse. Ordstyrer for debatten er Jørgen Nue
Møller, som er bestyrelseformand for Fonden Realdania og senest har
markeret sig kraftigt som formand for regeringens
byggeforskningsudvalg.
|
Prof. David Gann
(Foto: Jørgen True)
|