Konklusion og anbefalinger
Fra brugerne og bygherrens side var det ønsket den 2. januar 2003, da de gav rådgiverteamet opgaven, at byggeriet skulle stå færdig efter ni måneder og skaffe bedre studieforhold på universitetet. Bygherren, rådgiverteamet, hovedentreprenøren og fagentreprenørerne havde et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde, og den 31. oktober 2003, 10 måneder efter, kunne indflytningen begynde, og lokalerne blev taget i brug den 10. november 2003.
Brugerne og bygherrens forventninger til en hurtig planlægnings- og byggeproces for dette turbobyggeri blev i det store og hele opfyldt. Der var endda plads til, at brugerne undervejs kunne få opfyldt øgede krav til telekommunikationsudstyr, og at vanskelige leveringsforhold for bl.a. betonelementer samt en besparelsesrunde på 10 % blev løst.
Det var parternes bedømmelse, at turbobyggeriet ikke havde haft væsentlig indflydelse på byggeriets pris og kvalitet, men dette blev dog ikke nærmere analyseret, hvorfor en senere evaluering af disse forhold evt. kan komme på tale.
Erfaringerne fra turbobyggeriet i Esbjerg giver en god baggrund for at gentage lignende turbobyggeri på andre etagebygninger. Samtidig giver erfaringerne også baggrund for nogle anbefalinger, som vil kunne forbedre sikkerheden i planlægningen, og som i bedste fald også vil kunne give endnu kortere byggetid. Det anbefales derfor, at der på baggrund af dette første praktiske forsøg med et turbobyggeri i Esbjerg beskrives et turbokoncept, som kan anvendes af bygherrer, rådgivere og entreprenører på kommende sager, og som kan være grundlaget for en stadig udvikling af visionen.
Det anbefales, at dette koncept også indeholder et simuleringsmodul, der kan indarbejdes i den visualiserede blokmodel, som S-FoU har anvendt på andre byggerier. Modellen skal støtte bygherrens dialog med brugerne og leverandørerne, når pris, formgivning, teknisk standard og leveringsforhold skal opvejes mod hinanden i simuleringer, justeringer og ved erfaringsopfølgning. Som grundlag for konceptet skal det afklares tidligt, hvilken detaljering man ønsker de enkelte rum og hovedbygningsdele skal bearbejdes til for hver delfase i planlægningen. Forholdene vedrørende opstart af byggepladsen og indgåelse af aftaler med fagentreprenører og materialeleverandører bør vurderes nøje, fx set i forhold til brugen af partnering, tidligt udbud, funktionsudbud, rammeudbud o.l. samt nye samarbejdsformer.
Det anbefales desuden, at denne evaluering suppleres med en detailanalyse af turbobyggeriet. Detailanalysen foreslås bygget op over en rumopdelt rullende tidsplanlægning, syv udvendige leverancegrupper og ni indvendige leverancegrupper. Den skal desuden tage hensyn til læring og kompetenceopbygning ved gennemførelse af de første opgaver inden for hver leverancegruppe. Det foreslås desuden, at alle installationsarbejder grupperes planlægningsmæssigt i fire hovedtyper: Teknikrum, hovedledninger til rum, fordelingsledninger i rum og slutmontering. Detailanalyse kan desuden danne baggrund for beskrivelsen af et det føromtalte turbokoncept, og at det anvendes som vejledning og grundlag for en kompetenceudvikling på kommende sager.
SBi forventer, at når ovenstående anbefalinger er indlært og trænet på kommende byggerier, så vil man kunne se en bred vifte af forbedringer, der kan lignes ved en nyindustrialisering. Der tænkes her bl.a. på mere kundefokus, en større planlægningspræcision og mere værdi for pengene. Det er samtidig vores indtryk fra denne og lignende sager, at de fleste rådgivere og entreprenører meget gerne vil medvirke i forsøgsprojekter, hvor de udviklinger og træner i brug af fælles værktøjer, metoder og koncepter. Den professionelle bygherres rolle, herunder S-FoU, vil derfor være at tilskynde til en fortsat erfaringsudveksling og læring samt synliggørelse af gode såvel som dårlige resultater.
Tilbage til 'Turbobygning af nye undervisningslokaler'