Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Artikel i FORSK15: 'Bedre beboerkommunikation med 3D-modeller'

Kommunikationen lettes betragteligt når parterne i en byfornyelsessag kan bruge rumlige 3D-modeller som udgangspunkt for dialogen og de følgende beslutninger. Og beboerne bliver mere tilfredse med det færdige byggeri, fordi de i procesforløbet kan se rækkevidden af deres beslutninger. Det er resultatet af et forsøg med en virtuel prøvelejlighed i byggesager. Forsøget er gennemført af senioforker Nils Lykke Sørensen fra By og Byg.

Én af sagerne i forsøget drejede sig om en ejendom i Vedbækgade i København, hvor beboerne skulle igennem en renovering der bl.a. indbefattede sammenlægning af lejligheder. Her fremlagde byggesagens professionelle parter forskellige muligheder for sammenlægningen i form af en række 3D-modeller, og dermed blev grunden lagt til beboernes reelle medvirken i renoveringsprojektet. De kunne nemlig nu forholde sig visuelt til rumlige skitser og behøvede ikke at være eksperter i byggeriets tekniske termer for at deltage i en meningsfuld dialog med sagens professionelle aktører.

I præsentationen var der fokus på 3D-modeller af forskellige måder at løse lejlighedssammenlægningen på. Fotorealistiske afbildninger af badeværelser, køkkenindretning, møblering og farver kom i anden række.

På længere sigt er det meningen at udbygge erfaringerne fra den virtuelle prøvelejlighed til en egentlig vejledning der kan bruges generelt inden for boligbyggeri.

Fra 2D-skitse til 3D-model

Men inden da ligger der en opgave for arkitekterne ude på tegnestuerne mht. at få oparbejdet en kompetence til at kunne transformere det traditionelle 2D-skitseforslag til en digital 3D-model.

I forsøget blev 3D-modelleringen udført af tredjeprat. Det betød at da arkitekten stod med den færdige skitse, så manglede hele arbejdet med 3D-modelleringen. Og da skitseforslaget først blev færdigt lige før det skulle præsenteres for bygherre og bruger, så var det under voldsomt tidspres at 3D-modellerne skulle færdiggøres.

»Den arbejdsdeling virker meget forstyrrende på arbejdsprocessen og er helt uholdbar«, siger Nils Lykke Sørensen.

Den naturlige konsekvens må efter hans mening være at arkitekten udfører skitseforslaget direkte som en 3D-model. Alternativt at arkitekten udfører sin plantegning med henblik på en automatisk 3D-generering. Herefter vil 3D-modellen være et fortløbende og automatisk output af 2D-skitsen.

pkd

Herunder ses et udsnit af en serie 3D-modeller af forslag til ny lejlighedsfordeling i Vedbækgade i København:

3D illustration

Forslag til ny lejlighedsfordeling (øverste illustration).

3D illustration

Rumfordeling i en af lejlighederne.

3D illustration

Zoom af kernen i ejendommen.

3D illustration

Interiør af køkken.

Lagt på nettet 16/06 2004
Siden er senest redigeret 17/02 2006 af Hanne Brix