Her går det godt

Det er ikke nødvendigvis et problem for beboerne at bo i et belastet boligområde

Beboerne i de såkaldt belastede boligområder synes ikke selv, at deres boligkvarter er problemfyldt og belastet. Tager man for eksempel Avedøre Stationsby, som har et massivt ry for at være et problemområde, så siger beboerne, at de er glade for at bo der, og hvis de skulle pege på nogle problemer, går de mere i retning af, at der er for langt til bestemte typer butikker. Overfald, hærværk og uro er ikke noget, de nævner.

Den overraskende vinkel på det meget omtalte samfundsproblem fremgår af en ny ph.d.-afhandling af cand.scint.soc. Birgitte Mazanti, der er forsker på By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut).

"Kommunerne har fokuseret alt for meget på problemerne med misbrug, arbejdsløshed og socialt belastede beboere og har fejlagtigt sluttet, at alt var dårligt i kvarteret, for eksempel livskvalitet og hverdagsliv. Og det er slet ikke tilfældet, beboerne er godt tilfredse med at bo der", siger Birgitte Mazanti.

"Man kan sige, at vi i mange år kun har set den halve sandhed om de belastede boligkvarterer, fordi de kun er blevet set udefra med myndighedernes økonomiske øjne og med en fastlåst problemopfattelse. Vi mangler at se sagen indefra, fra beboernes side, at høre om hverdagsforholdene i kvartererne, at høre om deres booplevelse. Disse spørgsmål er ganske enkelt ikke blevet stillet".

Herudover peger hun på, at de analyserammer, som politikere bedømmer de socialt belastede boligområder indenfor, ikke altid er lige hensigtsmæssige. For eksempel vurderes det negativt, hvis en stor del af beboerne ikke i særlig grad benytter sig af lokale tilbud med foreninger, mødesteder og fællesskabsrettede aktiviteter.

"Lokale netværk er gode at have, men praktiseres ikke i særlig stort omfang ret mange steder, heller ikke i velfungerende parcelhusområder i Nordsjælland. Beboerne i Avedøre Stationsby bruger deres bosted på samme måde, som man gør i resten af landet. Nogle få har et omfattende lokalt netværk i området, mens andre har både et lokalt engagement og engagementer uden for området, for eksempel i nabobyen og via arbejde. Atter andre har hele deres netværk placeret andre steder end i lokalområdet".

Birgitte Mazanti opfordrer til en reel dialog mellem kommunerne og beboerne, så der i det boligsociale arbejde kommer mere fokus på de resurser, der findes i områderne, og det hverdagsliv der leves, i stedet for kun at have problemet som tilgang. Det sidste er det, der stempler området, og det der gør, at beboerne føler, at de skal forsvare sig i omverdenen, fordi de for eksempel kommer fra Avedøre Stationsby.

Til pressen: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cand.scient.soc., ph.d. Birgitte Mazanti, By og Byg.

Klik på foto for at downloade i høj opløsning (ligger i en selvudpakkende fil, 5,33 MB).

Tekst til illustration:
I en ny ph.d-afhandling fra By og Byg kritiseres politikere for kun at se de såkaldt belastede boligområder udefra, med økonomiske øjne og en fastlåst problemopfattelse. I stedet opfordrer forskeren bag afhandlingen kommunerne til en reel dialog med beboerne og fokusere mere på de resurser, der findes i områderne, og det hverdagsliv der leves.