Notat om boligforskning

Generel baggrund
Boligforskningsbehov
Boligforskningstemaer
1. Boligområdets samfundsmæssige betydning - bolig og velfærdsstat
2. Ejerformer – boligsektorer, boligdelmarkeder, blandede ejerformer
3. Effekter af boligpolitik - subsidier og regulering
4. Boligpræferencer, flytning og mobilitet
5. Organisering, demokrati og medindflydelse i relation til boligen
6. Boligområder og social udstødelse
7. Boligforbrug og identitet – nye krav til boligen og bebyggelsen
8. Boliger og omsorg for udvalgte/særlige befolkningsgrupper
9. Arkitektur - boligidealer, boligplaner og bebyggelsesplaner
10. Bæredygtig udvikling af boligsektoren
Aftagere af forskningsbaseret viden

Generel baggrund

SBi, Statens Byggeforskningsinstitut, har en faglig position som det danske forskningsinstitut, der ved mest om boligforhold og boligforskning. Denne position har instituttet oparbejdet over de sidste mange år. På det seneste er der imidlertid opstået usikkerhed om, hvorledes de fremtidige boligpolitiske udfordringer bliver, og om hvilke deraf følgende (nye) forskningsopgaver der er et samfundsmæssigt behov for at få løst. Boligpolitik skal i denne sammenhæng fortolkes bredt, som sociale, økonomiske, arkitektoniske, kulturelle og organisatoriske tiltag vedrørende beboere, boliger, boligområder og boligmarked.
Siden begyndelsen af 1980'erne har analyser af enkeltstående problemer på boligområdet været højere prioriteret end forskning vedrørende de overordnede boligforhold som helhed. Dette gælder også forskning på det boligøkonomiske område. Ved en evaluering af Statens Byggeforskningsinstituts forskning i 1995 blev disse forhold påpeget, og det blev bl.a. anbefalet, at forskningsfeltet i højere grad skulle omfatte mere almene boligmarkedsproblemer. Endvidere blev det anført, at projekterne syntes at blive valgt på en ad hoc-agtig måde uden at være begrundet i et fælles program eller en fælles strategi. Evalueringspanelet fandt dengang, at opdragsgiverne i alt for høj grad styrede forskningens organisering med den konsekvens, at projekterne blev for heterogene og ikke kunne drage nytte af hinanden, samtidig med at vigtige problemområder blev udeladt.
Siden 1995 har Afdelingen for Byer og Boliger haft en øget satsning på samarbejde og forskerudveksling med universiteter i såvel Danmark som internationalt samt deltagelse i forskningskonferencer og forskerseminarer. Oprettelsen af Center for forskning i Bypolitik, Byudvikling og Velfærd, flere ph.d.-studerende og nyrekruttering af yngre forskere har især styrket forskningsindsatsen vedrørende bypolitik. Efter at den forskningsmæssige evaluering af Byudvalgets indsatser i perioden 1993-98 blev afsluttet ved årsskiftet 1999/2000, blev det besluttet at kortlægge behovet for at styrke afdelingens boligforskning og sikre den generelle vidensopbygning vedrørende udviklingen på hele boligområdet, herunder udviklingen i boligtagernes præferencer og flyttemønstre. I den forbindelse skulle det overvejes, om det ville være hensigtsmæssigt at etablere et målrettet samarbejde med andre forskningsaktører.

Boligforskningsbehov

SBi gennemførte i år 2000 et projekt Strategi for boligforskning. Formålet var bl.a. via interview at afklare den ovennævnte usikkerhed om, hvorledes de fremtidige boligpolitiske udfordringer bliver, og at afdække de forskningsopgaver, som der er et samfundsmæssigt behov for at få løst. Følgende blev her fremhævet som væsentlige aktuelle boligpolitiske udfordringer:

• "Koncentration af socialt dårligt stillede og etniske minoriteter i almene boligområder
• Vanskeligheder med at boligplacere "skæve eksistenser"
• Manglende fysisk tilgængelighed
• Ineffektivt boligbyggeri med lav teknisk og arkitektonisk kvalitet
• Dårligt fungerende udlejningsmarked og udnyttelse af boligmassen
• Manglende vedligeholdelse og forslumning
• Høj belåningsgrad af ejerboligmassen
• Manglende politisk initiativ"

(By og Byg Dokumentation 002: Boligpolitiske problemer og udfordringer. Interview med nøglepersoner på boligmarkedet, side 7).

Samtidig var der en forventning om, at subsidierne til boligområdet på sigt bliver reduceret, og at den fremtidige boligpolitik helt overvejende bliver kommunal. Et opbrud i ejerformerne i den eksisterende boligmasse og nye bebyggelser med blandede ejerformer blev endvidere af flere set som en helt væsentlig indsats for at fremme bedre boligforhold. Det offentliges mere generelle finansielle involvering forventedes samtidigt at blive reduceret til fordel for mere målrettede statslige puljeinitiativer. På baggrund af interviewene er der også grund til at gøre opmærksom på, at den boligpolitiske debat i dag er karakteriseret ved mere tro end viden vedrørende faktiske forhold. Der er således et påtrængende behov for, at politikformuleringer og den politiske debat i højere grad baseres på teoretisk og empirisk viden.
Forudsætningen for, at SBi og andre i højere grad end nu kan bidrage med forskningsbaseret viden vedrørende løsningen af boligpolitiske opgaver og boligpolitikkens sammenhæng med andre politikområder, er en løbende teoretisk og metodisk vidensopbygning på baggrund af empiriske studier af boligforholdene i bred forstand såvel som vedrørende specielle problemer. Der er her behov for en vidensopbygning inden for en lang række fagdiscipliner med særlig vægt på problemer på boligområdet, der kræver en forskningsbaseret viden for at kunne blive løst. Endelig skal det også nævnes, at gennemførelsen af den empiriske boligforskning er afhængig af en god kontakt til og en konstruktiv dialog med praksis. Aftagerne af forskningen spiller en væsentlig rolle med hensyn til at bidrage til denne kontakt og dialog.

Boligforskningstemaer

På baggrund af analysen af interview med nøglepersoner og af boligforskningsaktiviteter i bl.a. Norge og Sverige samt diskussioner med andre forskere foreslås det, at den fremtidige vidensopbygning kommer til at foregå ved forskning under følgende ti temaer:

1. Boligområdets samfundsmæssige betydning - bolig og velfærdsstat
2. Ejerformer – boligsektorer, boligdelmarkeder og blandede ejerformer
3. Effekter af boligpolitik - subsidier og regulering
4. Boligpræferencer, flytning og mobilitet
5. Organisering, demokrati og medindflydelse i relation til boligen
6. Boligområder og social udstødelse
7. Boligforbrug og identitet – nye krav til boligen og bebyggelsen
8. Boliger og omsorg for udvalgte/særlige befolkningsgrupper
9. Arkitektur - boligidealer, boligplaner og bebyggelsesplaner
10. Bæredygtig udvikling af boligsektoren

I det følgende gennemgås de enkelte temaer med hensyn til, hvorfor de er relevante, hvilken viden der er behov for, og hvilke spørgsmål forskningen kan fokusere på som udgangspunkt for at formulere og iværksætte konkrete forskningsprojekter.

1. Boligområdets samfundsmæssige betydning - bolig og velfærdsstat

En stor del af samfundets realkapital er bundet i bygninger til boligformål, og boligområdet har afgørende betydning for den samfundsøkonomiske udvikling. Kvaliteten af boligerne og adgangen til at få en bolig er afgørende for borgernes velfærd og trivsel i bred forstand. Da tilvækst og ændringer i boligforsyningen sker langsomt, er det vigtigt, at boligpolitikken sikrer en bedre anvendelse af den eksisterende boligmasse og ikke bidrager til for hurtige ændringer i boligefterspørgslen. Boligpolitikken bør også ses i et fordelingspolitisk perspektiv med henblik på den omfordeling af forbrugsmuligheder og formuer, der sker mellem grupper og generationer via boligmarkedet.
Der er behov for viden om, hvordan de forskellige dele af boligmarkedet hænger sammen, herunder hvordan regulering af udbud og efterspørgsel på delmarkederne påvirker den samfundsøkonomiske udvikling og husstandenes boligforbrugsadfærd. Der er således behov for viden om omsætning og prisdannelse på ejerboligmarkedet, og om hvordan ændringer på dette marked henholdsvis udlejningsmarkedet og markedet for andelsboliger gensidigt påvirker hinanden. Især ejerboligområdet har enorm samfundsøkonomisk betydning, og det har næsten ikke været analyseret i de seneste år. Der er også behov for et vidensgrundlag til brug for at fremskrive økonomiske, sociale og miljømæssige effekter af nye regelsæt på boligområdet, inden de iværksættes.
Der bør være fokus på følgende:

• Generelle boligmarkedsanalyser, der kan perspektivere studier af de enkelte boligdelmarkeder og af specialområder så som særlige befolkningsgruppers boligforhold og boligforholdene i bestemte geografiske områder. Det bør også analyseres, hvordan konkurrenceforholdet mellem de forskellige ejerformer påvirker vedligeholdelsen af den eksisterende boligmasse og udbuddet af boliger via nybyggeri, om- og tilbygning samt ændret anvendelse af eksisterende ejendomme. Der er specielt behov for analyser af ejerboligmarkedets struktur, af relationen mellem dette delmarked og resten af boligmarkedet, af omsætning og prisdannelse samt af udviklingen i de formueændringer og den omfordeling, der sker via dette marked.

• Opbygning af et vidensgrundlag for at belyse, hvordan boligpolitikken kan påvirke udformningen af den fremtidige velfærdsstat og fremme en bæredygtig vækst, hvor der bl.a. er taget hensyn til de samfundsmæssige omkostninger (positive og negative eksternaliteter) vedrørende miljømæssige og sociale forhold m.v.

• Analyse af boligsociale problemer med henblik på at belyse den fremtidige udvikling på feltet, herunder hvilken karakter problemerne vil få, hvordan de kan modvirkes via boligpolitikken, og hvilken rolle den almene sektor hhv. andre boligsektorer kan få i den forbindelse.

• Analyse af konsekvenser for boligmarkedet af globaliseringen og den stigende internationalisering, herunder konsekvenserne af europæisk integration og især etableringen af Øresunds- og Sønderjylland-Slesvig-Holsten-regionerne.

2. Ejerformer – boligsektorer, boligdelmarkeder, blandede ejerformer

Boligmarkedet består i hovedtræk af et delmarked for udlejningsboliger, et for ejerboliger og et for andelsboliger. Aktuelt er der et efterspørgselspres på udlejningsboligerne med køer foran de almene boliger og stort set intet åbent udbud af private lejeboliger. Det samme gælder andelsboliger. Og stigende priser præger ejerboligmarkedet i store dele af landet. Dette sætter fokus på hensigtsmæssigheden af huslejereguleringen for de private udlejningsboliger fra før 1991 og den planøkonomiske lejefastsættelse i almene boliger. Samtidig er der stigende opmærksomhed på den tiltagende sociale og etniske segregation, som har karakteriseret boligmarkedet siden 1970. Visse større almene boligområder og kommuner med meget alment byggeri er her i fokus. Der er også fokus på vedligeholdelses- og moderniseringsefterslæbet i udlejningssektoren, som på trods af byfornyelse og Byudvalgsindsats forsat akkumuleres her.
For at kunne løse op for denne fastlåste situation er der behov for mere viden om vilkårene for de enkelte ejerformer, og hvordan de samlet set fungerer i forhold til at imødekomme boligbehovet i konkrete lokale sammenhænge. Det gælder også viden om magtforholdene på delmarkederne, og hvilken forbrugerbeskyttelse borgerne har behov for. Dette behov er senest blevet aktualiseret i forbindelse med by- og boligministerens udspil om fremme af blandede ejerformer i den eksisterende boligmasse såvel som i nybyggeriet. Det er også aktuelt i forbindelse med en vurdering af, hvordan særlige befolknings- og aldersgruppers – herunder de ældres - boligbehov kan imødekommes, og hvilket statsligt og kommunalt engagement der skal være i den anledning.
Der bør være fokus på følgende:

• Analyser af udviklingen inden for de enkelte ejerformer, herunder hvilke økonomiske og organisatoriske rammer de virker indenfor, boligernes kvalitet, deres sammensætning og geografiske fordeling, beboersammensætning, til- og fraflytning samt pris- og huslejeudvikling. I den forbindelse bør spørgsmål, der i særlig grad volder problemer eller er i fokus, så som vedligeholdelse af boliger og ejendomme, segregering, kødannelse, kompaktisering, under- eller overudnyttelse, miljøbelastning og lignende, vies særlig opmærksomhed.

• Analyser af samspillet mellem de forskellige ejerformer i udvalgte kommuner og lokalområder bl.a. for at afdække, hvilke virkemidler der lokalt anvendes for at forebygge boligsociale problemer og sikre en balance mellem udbud og efterspørgsel på det lokale boligmarked, og hvilke virkemidler der mangler.

• Evaluering af forsøg med blandede ejerformer og undersøgelse af eksisterende områder med blandede ejerformer, herunder bl.a. eksisterende andelsboligforeninger og ejerlejlighedsejendomme hvor der bor en blanding af andelshavere og lejere eller af ejere og lejere. Indhentning af viden om erfaringerne med blandede ejerformer i andre lande, herunder om blandede ejerformer kan bruges som et virkemiddel i forhold til belastede boligområder.

3. Effekter af boligpolitik - subsidier og regulering

Set i et internationalt perspektiv har det danske boligmarked været præget af en høj grad af direkte og indirekte subsidiering, hvilket i nogen grad kan have sammenhæng med huslejereguleringen i udlejningssektoren og en høj beskatning. Aktuelt er der en forventning om, at subsidieniveauet på boligområdet skal ned. Det er en proces, som for ejerboligernes vedkommende allerede er i gang. Og der er tanker fremme om, at stort set alle tilskud på boligområdet på sigt alene skal gå til personer eller husstande med særlige behov.
Der er derfor behov for viden, om hvorvidt boligpolitikken i fremtiden kan begrænses til at støtte nogle marginale vanskeligt stillede grupper, eller om der fortsat vil være behov for en bredere og mere omfattende politik på dette område. Her er der især behov for mere viden om boligpolitikkens fordelingsmæssige virkninger i forhold til omfordeling af velfærd og forbrug mellem grupper og geografiske områder. Det samme gælder viden om konsekvenserne for segregation og segregationsprocesser af forskellige boligpolitiske strategier.
Der bør være fokus på følgende:

• Konsekvensanalyser af en reduktion af det generelle subsidieniveau på boligmarkedet til fordel for et system med direkte subsidier til personer og husstande med særlige behov for tilskud til deres boligforbrug. Dette arbejde skal ske med udgangspunkt i en kortlægning og analyse af den hidtidige udvikling i direkte og indirekte subsidier på boligmarkedet og af virkningerne heraf på boligforbrugsmuligheder for forskellige alders- og indtægtsgrupper m.v. Det vil også være nyttigt at undersøge erfaringerne med nedsættelse og ændringer af boligsubsidier i andre lande.

• Analyse af alternative boligpolitiske strategiers fordelingsmæssige virkninger i forhold til omfordeling af velfærd og forbrug mellem befolkningsgrupper og geografiske områder, herunder fremskrivning af konsekvenserne for segregation og segregationsprocesser i de forskellige ejerformer og i kommuner og boligområder.

4. Boligpræferencer, flytning og mobilitet

Det ville være af generel samfundsmæssig interesse, hvis boligmassen kunne udnyttes bedre. Og de, der prøver at forbedre deres boligsituation ved at flytte, har også en interesse i, at de barrierer, der er, bliver mindre. Det gælder fx de unge, der prøver at komme ind på boligmarkedet første gang og når de danner familie, og det gælder dem, der bliver skilt og den del af de ældre, der ønsker at flytte til mindre og mere tilgængelige boliger i deres nærmiljø eller andre steder.
Der findes nogen viden om de faktiske flytninger, der finder sted. Fx ved man, at de unge flytter mest, og at de ældste flytter mindst. Man ved også, at de ældres flytninger meget ofte sker i forbindelse med ændringer i deres situation fx ved overgangen til pension, ved opstået svækkelse eller ved ægtefællens død. Der findes enkelte undersøgelser om flygtninge og indvandreres boligforhold og flytninger. Der findes også nogen viden om flytteønsker ud fra tænkte, fremtidige situationer, men det er straks et mere usikkert felt.
Generelt er der behov for mere viden om, hvad der har styret og styrer forskellige befolkningsgruppers og husstandstypers boligkarrierer. Det gælder med hensyn til boligtype, ejerform, boligudgift og boligernes beliggenhed. Dette kan så ses i sammenhæng med boligudbuddet og boligpolitikken på landsplan og på det kommunale niveau, herunder de flyttekæder nybyggeri og lignende afføder.
Følgende emner bør belyses:

• Boligkarrierer for udvalgte befolkningsgrupper, herunder undersøgelser af det faktiske forløb og af motiver og vilkår for de flytninger, der har fundet sted og af de barrierer, der var.

• Analyser af flyttekæder, dvs. hvorledes én flytning udløser en anden (til den fraflyttede bolig), som så igen udløser en tredje osv. Normalt har der kun været set på tre led i kæden.

• Analyser af de barrierer, der allerede kendes. Det gælder fx transaktionsomkostningerne ved flytninger og den manglende gennemsigtlighed af dele af boligmarkedet.

• Hvad betyder den demografiske udvikling, herunder den ændrede alderssammensætning og husstandssammensætning og indvandringen, for den fremtidige boligefterspørgsel?

• Går udviklingen alt andet lige i retning af større præference for helt eller delvist at eje sin bolig frem for at leje den, og hvad er afgørende for dette forhold?

• Der er også behov at analysere specifikke målgruppers boligefterspørgsel på kort og på langt sigt og de mobilitetsmæssige konsekvenser af forskellige typer af nybyggeri og byfornyelsesindsatser m.v. samt samspillet mellem disse.

5. Organisering, demokrati og medindflydelse i relation til boligen

Analyser af politisk deltagelse peger på, at borgernes engagement i relation til boligen og de nære omgivelser bedst beskrives som et NIMBY-fænomen (Not In My Back Yard), dvs. som udtryk for et såkaldt nødbremse-demokrati. Spørgsmålet er, om denne karakteristik er en dækkende beskrivelse af den moderne boligforbrugers tid og lyst til at engagere sig demokratisk og søge behov og præferencer i relation til boligsituationen tilfredsstillet via politisk deltagelse. Foregår reguleringen af sådanne behov og præferencer primært via markedet, eller ønsker borgerne udvidede rammer for demokratisk indflydelse med udgangspunkt i deres boligsituation?
Forskningen inden for området organisering og demokrati i relation til boligen søger at besvare dette og beslægtede spørgsmål ved at analysere de organiserings- og indflydelsesformer, der er i relation til forskellige boligformer og i samspillet mellem boligen og lokalområdet.
I den aktuelle by- og boligpolitiske indsats er der fokus på demokrati og borgerinddragelse, og en hovedstrategi er at udvikle privat-offentlige partnerskaber og samarbejdsrelationer med henblik på at inddrage borgerne i arbejdet med at forbedre kvaliteten af deres by- og boligmiljø. Byudvalgsindsats, kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse er aktuelle eksempler på dette, lige som introduktion af beboerklagenævn og forsøg med øget beboerindflydelse i den almene sektor er udtryk for en sådan demokratiserings- og samarbejdsstrategi.
Med baggrund i evalueringer og analyser af konkrete erfaringer og indsatsområder er der inden for dette forskningsfelt fokus på følgende spørgsmål:

• Er der bestemte organiserings- og indflydelsesformer, der bedre tilfredsstiller borgernes krav til og muligheder for aktivt at påvirke rammerne for deres boligsituation end andre?

• Hvor går grænserne for borgernes ønsker om demokratisk indflydelse i relation til forvaltning og udvikling af deres bolig og lokalområde?

• Hvordan relaterer spørgsmålet om indflydelse og selvbestemmelse sig til boligens ejerform? Kan man antage, at interessen for politisk deltagelse er størst inden for de boligsektorer, der traditionelt har mest fokus på beboerdemokrati, eller opleves spørgsmål om demokrati og medindflydelse som lige relevante inden for alle bolig- og ejerformer?

• Hvor er det på baggrund af ovenstående analyser mest hensigtsmæssigt at koncentrere den offentlige indsats for at fremme og motivere til øget indflydelse og demokrati i relation til borgernes boligsituation?

6. Boligområder og social udstødelse

Der har siden 1970'erne været en stigende social og etnisk segregering på boligmarkedet. Dette har bl.a. medført, at visse større boligområder har fået en koncentration af dårligt stillede grupper, er fattige på ressourcer i forhold til beboernes behov, ofte har relativt mange børn og unge, samtidig med at de bliver betjent af institutioner og skoler m.v., som ikke er i stand til at bidrage til at vende en negativ udvikling i områderne. Byudvalgets indsat har alene kunnet bremse, men ikke vende udviklingen, som har uacceptable konsekvenser for beboernes, herunder børn og unges, velfærd og hverdagsliv.
Der er behov for mere viden om det sociale liv i boligområder, deres samspil med det omgivende samfund, hvilke indsatser i såvel som uden for områderne, der kan vende en negativ udvikling afgørende. Der er også behov for at vide mere om, hvordan negativ adfærd kan bremses, konflikter håndteres og social udstødelse forhindres. Med henblik på forebyggelse er der ifølge interviewene specielt behov for mere viden om velfungerende boligområder, herunder hvordan de adskiller sig fra dårligt fungerende boligområder, og om der sker en social udstødelse fra velfungerende områder, som bidrager til, at socialt udsatte koncentreres andre steder.
Der bør fokuseres på:

• Analyser af boligområder: Hvordan fungerer de belastede boligområder, hvordan oplever beboerne forholdene, og hvordan er deres hverdagsliv? Hvad, hvordan og hvorfor går det galt, og hvordan kan kommune og andre parter vende en negativ udvikling? Hvordan kan fx boligområdets skole(r) og børne- og ungeinstitutioner inddrages i boligsocialt arbejde og bidrage til at forebygge og løse sociale problemer hos familier og børn og unge?

• Hvordan adskiller belastede boligområder sig fra de såkaldte uproblematiske eller velfungerende boligområder og fra by- og boligkvarterer med forskellige/blandede ejerformer? Hvilke mekanismer udløser, at mennesker udstødes fra velfungerende boligområder, og hvordan kan dette modvirkes?

• Kvalitet i opgaveløsning på det (bolig)sociale område: Brugernes og professionelles egne forståelser af praksis og behov. Evalueringer der kan anvendes til både at udvikle metoder og teori og til at formidle den viden, som praktikerne sidder inde med.
• Analyse af sammenhængen mellem socialpolitik og by- og boligpolitik, herunder en belysning af mulighederne for at målrette og decentralisere den socialpolitiske indsats via bypolitikken.

• Boligpolitikken som et instrument i bypolitikken: Analyser af hvordan boligpolitikken kan bruges til at nå de bypolitiske mål. Det gælder med hensyn til at fremme tryghed og social integration, modvirke segregation og sikre en byarkitektonisk kvalitet, sådan som den opleves af og øver indflydelse på almindelige menneskers hverdagsliv.

• Udvikling af boligområdeindikatorer, som kan "give signal", når et område er på vej ned (eller op). Indikatorerne bør udvikles til brug i kommuner, der er den primære bolig- og socialpolitiske aktør ved prioritering og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. En videreudvikling og opdatering af 'det boligsociale danmarkskort' baseret på GIS-data med en underopdeling af kommuner på boligområder kunne her være et væsentligt grundlag.

7. Boligforbrug og identitet – nye krav til boligen og bebyggelsen

Boligens brug og betydning er under forandring. Der ofres stadig flere resurser i form af tid og penge på boligen. Denne udvikling er af nogle forskere tilskrevet en samfundsudvikling, hvor forbrug erstatter arbejdet som kilden til identitet. Set i det perspektiv øges boligens betydning for skabelse af identitet og meningstilkendegivelse.
International forskning påviser, at nye udviklingstræk i samfundet medfører nye boligkulturer, og at flydende skel mellem fx bolig og arbejde, offentligt og privat, mellem klasser, køn m.m. giver nye relationer mellem beboer og bolig. Nye livsstile, andre familietyper, ny teknologi i hjemmet, ændrede forbrugsmønstre m.m. tildeler boligen andre og nye kommunikative og sociale betydninger. En stigende frigørelse fra bindinger i tid og rum, bl.a. gennem udbredelse af IT og mere fleksible arbejdsformer har medført nye muligheder for integration af bolig og arbejde samt for sociale mødesteder. Dette påvirker ligeledes boligens anvendelse og betydning.
Boligen og hjemmets betydning som identitetsbærer er ganske varieret i forskellige typer af boligkulturer, men de skitserede tendenser peger i retning af på den ene side et traditionelt boligforbrug og på den anden side nye og ganske anderledes opfattelser af boligen. Vores nuværende viden om, hvordan denne udvikling slår igennem i de danske bolig- og bebyggelsestyper, er imidlertid ganske beskeden. I lyset af dette bør boligen og dens betydning tages op til fornyet teoretisk overvejelse og perspektivering, ikke mindst i relation til, at en stor del af velfærds-, social- og miljøpolitikken er rettet mod boligen og dens omgivelser. En sådan forskningsindsats vil kunne kvalificere diskussionen om boligområdernes og byens udvikling i et forbrugs- og identitetsperspektiv.
Der bør ses på følgende:

• Hvordan ændres og udvikles boligens betydning for nye livsstils-, identitets- og kulturmønstre?

• Hvordan omdannes den eksisterende boligmasse til bedre at stemme overens med nye livsstile og identitetsformer? Og hvilke typer af nye boliger bliver der behov for, hvor skal de bygges, og i hvilken type af byer?

8. Boliger og omsorg for udvalgte/særlige befolkningsgrupper

Der vil altid være grupper af borgere, der har særlige boligbehov, og nogle af dem har også behov for kombinationen af særlige boliger og forskellige former for støtte eller omsorg.
Ældre med funktionsnedsættelser kan have behov for barrierefrie boliger og hjælp til praktiske ting og til pleje i hjemmet. Nogle sindslidende og udviklingshæmmede kan have behov for boliger, hvortil der er knyttet støttefunktioner.
For disse tre grupper er der i de sidste 20 år sket en bevægelse væk fra institutioner med ringe fysiske forhold og til mere normaliserede boligforhold med fornøden mobil støtte. For de allersvageste er der fortsat behov for boformer, hvortil der er knyttet servicearealer og døgnpersonale. I de sidste ti år har der været brugt mange ressourcer på at opgradere boligstandarden i disse boformer, så de i højere grad kom til at modsvare udviklingen i boligstandard på det øvrige boligmarked. Man har ikke længere kun et værelse eller er flere om at dele et værelse. Flere og flere får en to-rumsbolig med egen huslejekontrakt. Denne omstilling er langt fra gennemført endnu.
I interviewene er der nævnt andre særlige befolkningsgrupper, hvis boligforhold man burde lave forskellige undersøgelser om. Det drejer sig fx om yngre ældre som begynder at overveje flytning eller ombygning, unge og unge familier som kan have vanskeligt ved at komme ind på boligmarkedet, indvandrere og flygtninge som ikke har så mange valgmuligheder og om "skæve eksistenser" som har vanskeligt ved at finde sig til rette i det almindelige boligmarked.
Der bør fokuseres på:

• For de svageste ældre, de sindslidende og de udviklingshæmmede er der behov for mere viden om, hvordan det så er gået med den igangværende omstilling. Det gælder fx boligernes indretning og brug, udbudet og den geografiske fordeling af boligerne, samspillet mellem bolig, omsorg/bistand og om forholdet til integrationen i det omkringliggende miljø.

• For flygtninge/indvandrere findes der nogen viden om flyttemønstre, men der er brug for mere viden om, hvordan de selv vurderer deres boligsituation og valgmuligheder og for undersøgelser af deres integration i det omgivende miljø.

• For nogle af de øvrige grupper er der også peget på undersøgelser af, hvorfor nogle af disse grupper bor som de bor, hvor de bor, hvor og hvordan de tidligere har boet, og hvordan de kunne tænke sig at bo, og hvilke barrierer der er for det.

9. Arkitektur - boligidealer, boligplaner og bebyggelsesplaner

Boligers og boligområders arkitektoniske kvalitet er i stigende grad i fokus som kulturværdi og samfundsmæssig værdi, og som sådan er den afhængig af politiske prioriteringer. Der er således øget opmærksomhed på, at boligers og boligområders arkitektoniske kvalitet er helt afgørende for beboernes velfærd og trivsel samt for deres identifikation med boligområdet.
Boliger formes og lokaliseres i de fysiske omgivelser i et samspil mellem kulturel tradition og nye samfundsmæssige krav og værdier, som beror på produktions-, ressource-, arbejds-, familiemæssige og i sidste ende æstetiske vilkår.
Som følge af forandringer i den samfundsmæssige værdisætning og som svar på nye samfundsmæssige krav og behov påvirkes boligarkitekturen - den forandrer sig i sin konkrete form, ligesom der sker en forskydning i den måde vi betragter og vurderer den. Det kommer ikke mindst til udtryk i en dynamisk kultur som vores.
Aktuelt stiller de seneste årtiers ændrede syn på natur og ressourcegrundlag nye samfundsmæssige krav vedrørende økologi og bæredygtighed. Det kræves således, at miljømæssige overvejelser inddrages og prioriteres i boligbyggeriet, og dermed skabes der nye forudsætninger og nye spørgsmål til formningen af boliger og boligområder - spørgsmål det øjensynligt ikke endnu er lykkedes at finde tilfredsstillende svar på i arkitektonisk form.
Det er således vigtigt at opfange de samfundsmæssige såvel som tekniske forandringer med henblik på at diskutere og operationalisere disse i en arkitektonisk kontekst. Man kan således spørge, om vi i dag har fundet svar på den omfattende kritik, der siden 1970'erne har været rejst af såvel byggeri som friarealer i mange af de store nyere etageboligområder, eller om vi blot har korrigeret for de mest iøjnefaldende mangler, medens de grundlæggende, strukturelle arkitektoniske og æstetiske problemer fortsat er uløste i det nyere byggeri?
På det overordnede niveau blev der i flere af interviewene efterlyst forsøg med økologisk byggeri og med udvikling af kriterier herfor, medens der på det mere konkrete niveau blev efterlyst forsøg med og evaluering af forsøg med nye former for boligindretning, herunder også forsøg med mere fleksible boliger. Endelig blev der efterlyst flere forsøg med blandede ejerformer.
Der bør være særligt fokus på følgende:

• Hvordan den samfundsmæssige udvikling og den tekniske inovation stiller nye krav til arkitektur og bosætning, samt hvordan disse nye tendenser må give sig udslag i udformningen af boliger og boligområder.

• Hvordan en højindustrialiseret byggeindustri kan forholde sig arkitektonisk til de mangeartede krav, som forskellige lokaliteter såvel som forskellige mennesker stiller til deres boliger og boligområde.

• Udvikling af mærkningsordninger efter hollandsk forbillede med hensyn til boligernes egnethed for ældre mennesker og mennesker med funktionsnedsættelser.

• Udvikling af og evaluering af forsøg med fleksible boliger, herunder også livsløbsboliger. Livsløbsboliger kan gøre det muligt med få ændringer undervejs at bo i den samme bolig i alle livets faser.

• Evaluering af brugsværdien, brugertilfredshed og æstetisk kvalitet i nybyggeriet og i byfornyede og ombyggede ejendomme, herunder i ejendomme, hvor der er opført tilbygninger fx med badeværelser og/eller køkkener eller anvendelsen er ændret fra erhverv til bolig.

10. Bæredygtig udvikling af boligsektoren

Der er i de sidste 10–20 år lavet en lang række forsøg med byøkologiske boliger – både indenfor renoveringer og nybyggeri. Historisk kan man lidt forenklet sige, at byøkologien har bevæget sig fra primært at være båret af idealistiske græsrødder, til at det offentlige gik med ind og deltog med en række tekniske eksperimenter og frem til i dag, hvor der er enighed om, at der bør satses på bred forankring, kvalitet, professionalisering og brugeradfærd. Der er derfor brug for, at erfaringerne fra eksperimenterne opsamles systematisk og kritisk, og at denne erfaringsopsamling peger på, hvordan bæredygtighed og byøkologi i langt højere grad kan præge hele boligsektoren og ikke kun indgå i enkeltstående forsøg. Der er i den forbindelse brug for udvikling af indikatorer, som kan anskueliggøre graden af bæredygtighed. Indikatorer er et væsentligt redskab i den politiske proces for en bæredygtig udvikling, de er nødvendige ved kortlægningen forud for en indsats, og de er uomgængelige ved fastlæggelse af målsætninger og ved den efterfølgende evaluering og dokumentation.
Ud over denne direkte indsats for en bæredygtig udvikling af boligområdet, er der også brug for at se på de indirekte konsekvenser for bæredygtighed, som følger af andre boligpolitiske tiltag. En velfærdspolitik, der satser på stadig større boliger til stadig mindre familier, har fx stor betydning for energiforbruget, idet energiforbrug hænger uløseligt sammen med boligstørrelsen. Et andet eksempel på boligpolitikkens indirekte betydning for bæredygtighed handler om boligernes lokalisering samt mobiliteten på boligmarkedet, som bl.a. har betydning for transportudviklingen. Et yderligere argument for at se på strategier for bæredygtig udvikling af boliger i sammenhæng med den øvrige boligpolitik er at undgå, at boligpolitikken præges af sektororienterede tiltag, som er ukoordinerede og i værste fald trækker i hver sin retning.
Der er således behov for:

• Udvikling af koncept for evaluering af bæredygtige boliger og boligområder. Konceptet skal omhandle de konkrete ressourceforbrug ved opførelsen/renoveringen og ved den efterfølgende drift, graden og typen af borgerdeltagelse, boligens og friarealernes brugsmæssige kvaliteter, samt den arkitektoniske kvalitet.

• Udvikling af indikatorer for boligområders bæredygtighed. Det er her væsentligt, at miljømæssige, sociale og økonomiske indikatorer udvikles og bruges sammen, for at fremme en tværsektoriel indsats indenfor boligpolitikken.

• En undersøgelse af fremtidens boligbehov i relation til den eksisterende boligmasse. Der fokuseres på såvel forskellige befolkningsgruppers boligbehov som på miljøhensyn.

Aftagere af forskningsbaseret viden

Aftagerne af denne viden er dels ministerier, kommuner, almene og private boligorganisationer og andre boligpolitiske aktører, som løbende deltager i at formulere ønskerne til og retningslinierne for boligpolitikken, dels aktører med et praktisk og ofte lokalt ansvar for det konkrete arbejde med at udmynte boligpolitikken og forbedre velfærden og hverdagslivet i boligområderne bl.a. ved planlægning og byggeri.
På grund af decentraliseringen fra stat til kommuner har fx By- og Boligministeriet et øget behov for evalueringer af, hvordan regler og ordninger på boligområdet virker. Politikerne efterlyser evalueringer, og de bruges som afsæt for ændringer og nye initiativer. I dag omfatter ny lovgivning næsten altid krav om evaluering, undersøgelser og opfølgende tiltag. En prioriteret forskningsindsats på boligområdet kunne imidlertid bidrage til at sikre, at konsekvenserne af politiske indgreb og ny lovgivning på boligområdet og på andre områder med virkninger for boligområdet i højere grad end i dag kunne afklares, inden de iværksættes.