Boligvalg går i arv

Traditioner præger vores valg af bolig, og vi foretrækker at blive ved det kendte

Når vi vælger bolig, foregår valget ikke så frit som vi måske går og tror. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling af landinspektør Thorkild Ærø fra By og Byg.

"Man kan sige at boligvalget går i arv. Når man er vokset op i et parcelhus, ønsker man sig tilbage til parcelhuset", siger Thorklild Ærø.

"Der er også dem der flytter til de store etagebebyggelser fra 70’erne, fordi det er der de føler sig hjemme og godt tilpas. Og hvis man har man trådt sine barnesko i tæt-lav-bebyggelser, tilhører man faktisk en befolkningsgruppe der i stort omfang søger tilbage til udgangspunktet. Så man kan jo godt spørge om det er os der vælger boligen, eller boligen der vælger os".

Manglende viden om boligvalg
Udgangspunktet for Thorkild Ærøs afhandling var at der findes for lidt viden om hvorfor vi vælger at bo som vi gør; hvad der tiltrækker os ved de forskellige boligtyper og boligbebyggelser.

Dette spørgsmål har Thorkild Ærø stillet videre til ca. 800 husstande der inden for de sidste to år er flyttet til en bolig i Århus.

Resultatet viser at når vi søger ny bolig, er der tre afgørende forhold som går igen: Størrelsen på boligen, rumfordelingen og huslejen. Men herefter skiller vi os ud i grupper som er bestemt af hvilken type bolig vi selv er vokset op med.

Tilflyttere til de fritliggende enfamiliehuse foretrækker parcelhuset, murermesterhuset eller patriciervillaen, fordi det her er muligt at indrette sig personligt gennem forskellige om- og tilbygninger, det er muligt at udtrykke stil og smag. Man lægger vægt på arkitektur og børnevenlighed, ligesom områdets prestige og omdømme er vigtigt.

Børnevenligheden står ligeledes højt for tilflytterne til tæt-lav-bebyggelser, men her er nærheden til andre familier også prioriteret højt. Man er ikke så konform, der skal være plads til lidt alternativ levevis. Derimod vejer mere formaliserede fællesaktiviteter ikke tungt blandt tilflyttere til rækkehuse, klyngehuse og gårdhavehuse, hvilket måske kan overraske.

De som flytter til store, åbne etagebyggerier fra 60'erne og 70'erne, sætter pris på det nære butiksudbud, udsigten fra boligen og nærheden til kollektiv trafik. Hertil flytter både børnefamilier og mere karriereorienterede personer. Alle er glade for lejlighederne, som typisk er store, velindrettede og af høj kvalitet. For de der rejser meget, er boligen uforpligtende på grund af det høje serviceniveau. Når folk flytter derfra, er det mest på grund af omverdenens negative holdning til området.

Centrumnære etageboliger tiltrækker et lidt bredere publikum, for det er blevet mere populært at bo midt i byen. Det er også her man finder dem der mest bruger boligen som en slags station i hverdagen, på vej til arbejdet eller caféen hvor livet leves.

Fremtidens boligpolitik skal satse bredt
Hvis valget var frit, ville de fleste af os vælge at bo i et fritliggende enfamiliehus med have.

"Enfamiliehuset er det overskyggende ideal, og det skyldes en dominerende opfattelse af at det er her 'man' lever det gode kernefamilieliv med mand/kone og børn, med god plads og natur omkring sig", siger Thorkild Ærø.

Mange går med en uopfyldt drøm om at bo i enfamiliehus. Det kunne derfor være fristende at lægge op til en boligpolitik som sigter mod at bygge mange nye enfamiliehuse. Men det fraråder Thorkild Ærø, for der bliver færre og færre børnefamilier, og flere og flere enlige.

"Om bare 10 år ser boligbilledet formentlig helt anderledes ud. Til den tid vil der blive en masse enfamiliehuse ledige, fordi den første generation af parcelhusejere der bor i husene nu, enten er flyttet til en ældrebolig eller er døde. Den fremtidige boligpolitik bør snarere satse bredt på nye boliger til de unge i byerne og på attraktive etageboliger til de lidt ældre i nærheden af det kendte parcelhuskvarter", siger Thorkild Ærø.

På den måde vil man også frigøre parcelhuse til nye generationer - de der voksede op derude og som står på spring til at flytte tilbage til denne boligtype.

Udvalgte dele af afhandlingen kan ses på www.by-og-byg.dk efter 19. april 2002. Den samlede afhandling udkommer medio 2002.

Til redaktionen:
Thorkild Ærø gentager sit ph.d.-forsvar den 11. april kl. 14.00 hos By og Byg, Dr. Neergaards Vej 15, 2970 Hørsholm. Du er velkommen til at deltage. Kontakt eventuelt kommunikationskonsulent Pia Dyregaard.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cand.geom., ph.d, seniorforsker. Thorkild Ærø, By og Byg.

Klik på foto for at downloade i høj opløsning (ligger i en selvudpakkende fil, 1,7 MB).

Tekst til illustration:
"Man kan spørge om det er os der vælger boligen, eller boligen der vælger os" siger landinspektør Thorkild Ærø i en ny ph.d.-afhandling om boligpræferencer, boligvalg og livsstil fra By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut).