Omsorg og kvalitet i plejehjembeboeres liv

En undersøgelse af ti københavnske plejehjem viser blandt andet, at plejepersonalet lægger mest vægt på at afhjælpe beboernes synlige, fysiske svagheder og på at imødekomme deres umiddelbare behov for følelsesmæssig kontakt.
Der ligger derfor udviklingsmuligheder i at skabe større opmærksomhed om kvaliteten i beboernes liv - deres behov for at skabe et indhold i livet.
Undersøgelsen er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI),
Danmarks Pædagogiske Institut og Sundhedsvæsenet i Københavns Kommune, og den indgår i SBI-rapport 283: "Boligforhold, pleje og omsorg i ti københavnske plejehjem". Her gennemgås plejehjemmene og mulighederne for at udvikle de fysiske forhold samt plejen af og omsorgen for beboerne.

Omsorg og kvalitet vurderes ud fra den enkelte beboers perspektiv
I undersøgelsen vises, hvilke omsorgsbehov beboerne har inden for tre områder: fysiske behov, følelsesmæssigt og socialt samliv med andre mennesker, samt det at udfolde sig og skabe et indhold i livet. Det gælder også for svært demente beboere.
- Der er ingen tvivl om, at plejepersonalet opfylder beboerens umiddelbare fysiske behov, fx at blive vasket om morgenen og få noget at spise, siger den ene af forfatterne til SBI-rapporten, cand.psych. Eva Bonde Nielsen - og en stor del af omsorgen foregår i forbindelse med plejen, hvor beboerens kontaktperson blandt personalet lægger vægt på at skabe et socialt samvær med beboeren - et samvær der er præget af respekt for og indlevelse i den enkeltes situation, fx ved at tale om familie, og om hvad der skal ske i løbet af dagen.
- Der ligger nye muligheder for at yde omsorg gennem udvikling af en bedre forståelse for, hvad der er væsentligt livsindhold for beboerne og ved at udvikle samværet mellem beboerne - fortsætter Eva Bonde Nielsen - livsindholdet bliver ofte rigere, hvis det bliver til i samvær med andre.

Plejestandarden
Det aktuelle niveau for plejestandarden er, at 2/3 af Københavns kommunes plejehjemsbeboere skal have hjælp til at komme op om morgenen, og halvdelen er demente.
I undersøgelsen blev de hyppigste plejebehov blandt beboerne kortlagt, og det blev konstateret, hvilke af de kortlagte behov, der var kendte af de enkelte beboeres kontaktpersoner.
- Generelt kan man sige, at der ikke forekom behov, som kontaktpersonerne var uvidende om. Men personalet prioriterer afhjælpning af behov som fx liggesår, fald og daglig fysisk hjælp, mens mere usynlige behov eller tilstande som fx konfusion, dehydrering, synsproblemer og problemer med deltagelse i aktiviteter ikke får så stor opmærksomhed, siger en anden forfatter, plejehjemsleder Kiddy El Kohly.
Ud over muligheden for videreudvikling af plejestandarden, peges der i undersøgelsen på også at sikre, at aften- og nattevagten samt afløsere er bekendte med alle den enkelte beboers plejebehov.

Plejehjemmenes fysiske forhold
De ti undersøgte plejehjem er udvalgt blandt de bedste i Københavns kommune, hvor boligstandarden svarer til de normer og retningslinier, der gjaldt for nybyggeri fra 1960'erne og 1970'erne.
Der er ikke bygget plejehjem siden 1988, og ved nybyggeri erstattes plejehjem nu af de såkaldte plejeboliger.
- Endnu er det kun på et enkelt plejehjem, De Gamles By, der er sket radikale ombygninger, så boligstandarden i de ombyggede bygninger ligger på højde med de krav, man i dag stiller til plejeboliger. Det vil sige at de har baderum på omkring 6 m2 med plads til to hjælpere og en lift, og at de har to mindre eller ét stort beboerrum.
I "De Gamles By" har man desuden opnået gode resultater med de meget urolige demente beboere, som ellers ville være henvist til psykiatriske plejehjem, oplyser projektleder, civilingeniør Georg Gottschalk. - Det skyldes for en stor dels vedkommende de fysiske forhold, hvor seks boliger vender direkte ud mod fælleslokalet med opholdsstue og fælleskøkken for disse seks beboere. Dette betyder, at beboerne kommer fra deres boliger ud i et trygt og overskueligt miljø, hvor der altid er personale. Det giver samtidig gode muligheder for socialt samvær, og personalet kan tage vare på den enkelte og alligevel have overblik.

De fysiske forhold på hele landets plejehjem
Undersøgelsens resultater kan overføres til den fysiske standard i alle landets plejehjem, der for halvdelens vedkommende stadigvæk har meget små beboerstuer og intet bad i den enkelte bolig.
Det er i første omgang disse boliger, der bliver moderniseret ud fra de nugældende standarder for nybyggeri af plejeboliger, som er beskrevet i Folketingets "Plejehjemsreform" fra 1995.
I den anden halvdel er det først og fremmest de små badeværelser og beboerstuer, der er et problem, fordi der ikke er plads til både hjælpemidler og hjælpere.
Men andre forhold på disse plejehjem kan forbedres i ventetiden på den store modernisering. Det gælder fx indretning af cafeteria og opholdsrum, mere hensigtsmæssig belysning på gangene, og indretning af haverne med bedre oplevelsesmuligheder, fx mulighed for at foretage sig noget og mulighed for at spise ude på sommerdage.

Præsentation af forskningsresultaterne
I forbindelse med udgivelsen af rapporten er der udarbejdet en videofilm med titlen: "Jeg kan jo ikke klare mig selv". Både rapport og videofilm vil blive præsenteret blandt andet på Åbent Hus arrangementet i Demensugen i Københavns Kommune på Kommunehospitalet fra søndag den 21. september til og med tirsdag den 23. september. Alle dage i tidsrummet 14-19.

Boligforhold, pleje og omsorg i ti københavnske plejehjem. Bent Foerlev, Georg Gottschalk, Karin Damkjær, Kiddy El Kholy, Merete Aasborg, Eva Bonde Nielsen og Sven Thyssen. SBI-rapport 283. 1997. 108 s. Kr. 220,00 inkl. moms.
Videofilm: "Jeg kan jo ikke klare mig selv". 32 min. Instruktion: Michael Varming. Kr. 250,00 inkl. moms.

Bog og videofilm kan bestilles i boghandelen eller købes direkte hos Byggecentrum Boghandel, tlf: 70 12 06 00, fax: 70 12 08 00.

På mange plejehjem er haver og andre udendørsarealer indrettet sådan, at beboerne har gode muligheder for at sidde ude på sommerdage

På mange plejehjem er haver og andre udendørsarealer indrettet sådan,
at beboerne har gode muligheder for at sidde ude på sommerdage


TIL REDAKTIONEN

Yderligere oplysninger om bogen kan fås hos civilingeniør, seniorforsker Georg Gottschalk, Afdelingen for Byer og Boliger.

Forskere

Bent Foerlev, Karin Damkjær, Kiddy El Kholy, Merete Aasborg, Eva Bonde Nielsen, Sven Thyssen, Michael Varming

Sidst opdateret 02. april 2013