Artikel i Forsk22: Den boligsociale opgave svigtes i Holland
Den almene boligsektor i Holland er skruet sammen på en anden måde end i Danmark. I Holland modtager sektoren ikke offentlige midler og er dermed selvstyrende. Men den skal alligevel opfylde statslige krav om boligsociale ydelser i forbindelse med nybyggeri, renovering og byomdannelse.
Dette er en ordning med slagside, for de sociale boligselskaber er nødt til at tjene penge på deres bolighandler. Derfor tøver de med at investere i aktiviteter som ikke har udsigt til at give overskud.
Det fremgår af en ny undersøgelse som seniorforsker Lars A. Engberg har lavet. Det er sket som led i Socialministeriets udredningsarbejde om mulighederne for at gøre den danske almene boligsektor økonomisk uafhængig af offentlige midler.
I 1990’erne medførte en reform i Holland at staten ikke længere gav økonomisk støtte til at renovere og bygge nye sociale lejeboliger. Dermed sagde staten farvel til styring og regulering af den sociale boligsektor. I stedet blev det pålagt boligselskaberne at indgå resultatkontrakter med kommunerne om den boligsociale forpligtelse, hvor selskaberne skal tage hensyn til både overordnede og kommunale boligpolitiske målsætninger.
Og det er så her det halter, for efter 10 års erfaring med uafhængighed overholder selskaberne samlet set ikke deres del af kontrakten om den boligsociale forpligtelse. De har et efterslæb i forhold til at renovere de eksisterende boliger, og de har mere end svært ved at skaffe boliger nok til den hollandske befolkning.
Den situation er uholdbar, så nu er både den hollandske stat og kommunerne begyndt at udtrykke ønske om mere kontrol med sektoren. Det har resulteret i en ny lov der siger at kommunerne skal indgå forpligtende samarbejde med de sociale boligselskaber, og hvis selskaberne ikke er til sinds at gå med i samarbejdet, så kan de tvinges til det.
pkd