Uddrag af publikationen 'Virkninger af Byudvalgets indsats i almene boligafdelinger 1994-1997

Hovedkonklusioner, undersøgelsesmetoder og sammenfatning

Forord

Denne rapport er en af 6 delrapporter, som er udarbejdet i forbindelse med den evaluering af Byudvalgets indsats 1993-98, som er gennemført ved et samarbejde mellem Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet. De øvrige 5 delrapporter er:

Der er desuden i november 1999 udgivet en sammenfattende evalueringsrapport med titlen: Byudvalgets indsats 1993-98. Sammenfattende evaluering.

I forbindelse med de statistiske analyser i rapporten har stud.scient.soc. Gunver Christensen og stud.scient.soc. Lars Benjaminsen medvirket.

Evalueringen er blevet fulgt af en følgegruppe bestående af:

Fuldmægtig Charlotte Hamburger, fuldmægtig Søren Varder og fuldmægtig Per Larsen, By- og Boligministeriet
Fuldmægtig Jane Andersen, Indenrigsministeriet
Fuldmægtig Annelise Pawlik, Socialministeriet
Konsulent Torben Bonde, Kommunernes Landsforening
Konsulent Jørgen Olsen og konsulent Steffen Boel Jørgensen,

Boligselskabernes Landsforening

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT, oktober 1999
Afdelingen for Byer og Boliger

Hans Kristensen, Forskningschef

Hovedkonklusioner, undersøgelsesmetoder og sammenfatning

Hovedkonklusioner

Regeringens Byudvalg har siden 1994 igangsat en række indsatser i by- og boligområder med særlige problemer. Byudvalgets støtte har muliggjort en nedsættelse af huslejen, fysiske forbedringer i bebyggelserne, ansættelse af beboerrådgivere og igangsætning af forskellige sociale aktiviteter. I denne rapport redegøres for en evaluering af, hvilken effekt denne indsats har haft.
Grundlaget for evalueringen har været data som hovedsageligt er indsamlet i 1997 og starten af 1998. På dette tidspunkt var de fleste af indsatserne sat i gang, men nogle kun kort tid forinden, og især var en del af de fysiske forbedringer ikke helt afsluttet. Dette har også i nogle tilfælde betydet forsinkelser for gennemførelsen af de ønskede sociale aktiviteter. Byudvalgets indsats havde således kun haft kort tid til at virke, da evalueringens grundlag blev etableret. Dette kan betyde, at evalueringen rent faktisk kommer til at undervurdere virkningerne af indsatsen. Det er i dette lys, at man skal se de nedenstående konklusioner.
I alt næsten 500 almene boligafdelinger har fået en eller anden form for støtte til forskellige indsatser gennem Byudvalget. Undersøgelsen viser, at det som helhed er boligbebyggelser med mange og sammensatte problemer der har fået støtte, og at den gennemførte indsats i de fleste tilfælde er gennemført i boligafdelinger med et behov for netop denne indsats.
Det er typisk for bebyggelserne, at de har været inde i en negativ udviklingsproces, hvor sociale, økonomiske, fysiske og organisatoriske problemer gensidigt har forstærket hinanden i en negativ retning. Hovedsymptomer på denne udvikling har været større fraflytning fra bebyggelserne, en øget forekomst af sociale problemer, en stadigt større koncentration af indvandrere, en fysisk nedslidning af områderne og et dårligere omdømme udadtil.

Formålet med byudvalgsindsatsen har været at vende denne negative udvikling i boligområderne og igangsætte en positiv udviklingsproces. Undersøgelsen viser at dette i rimeligt stor udstrækning er lykkedes.
Det er især de problemer i boligafdelingerne, som indsatsen har været direkte rettet imod, der er blevet mindre. Der er således sket store forbedringer for afdelinger, som havde problemer med for høj husleje og problemer med fysisk nedslidning, dårlige fællesfaciliteter og udearealer, samt i områder med en lav beboeraktivitet og få sociale aktiviteter. Dette har medført at boligområderne har fået et bedre omdømme udadtil. Det er især i boligområder med færre indvandrere, at omdømmet er forbedret, mens områder med mange og stigende antal indvandrere sjældnere har fået bedre omdømme.
Blandt de sociale problemer er det især problemer med børn og unge som er blevet væsentligt formindsket. Men der har også været en vis positiv udvikling hvad angår problemer med alkoholikere og sindslidende, og med kriminalitet og hærværk i bebyggelserne.
Der er fortsat en negativ udvikling i boligafdelingerne med hensyn til integration af indvandrere og med andre problemer i områderne, der er en følge af at der er mange indvandrere. Men undersøgelsen viser, at denne udvikling var endnu mere negativ i perioden forud for byudvalgsindsatsen. Der er derfor sket en vis opbremsning i de negative tendenser.
Endelig er der fortsat en øgning af problemer med stofmisbrugere i nogle af afdelingerne.

Ændringerne i afdelingernes problemer har en sammenhæng med ændringer i beboersammensætningen og i til- og fraflytningen fra bebyggelserne.
Undersøgelsen har vist en positiv udvikling i fraflytningen, som i gennemsnit er faldet med 6 pct. i forhold til den forudgående periode. Dermed er fraflytningen blevet lavere end gennemsnittet for alle nyere almene boliger. Det er desuden især de områder, som havde en høj fraflytning før indsatsen, der har fået reduceret denne. Det er desuden især beboere, som styrker den sociale sammensætning af områderne, der nu flytter mindre - midaldrende, beskæftigede og stabile beboere.
Også tilflytternes sammensætning er ændret noget i retning af relativt flere beskæftigede og færre på overførselsindkomster, men dette er en udvikling som ikke kun er sket i de støttede bebyggelser. Der er desuden en fortsat stigende andel af indvandrere blandt tilflytterne, hvilket især skyldes flere flygtninge og andre sent indvandrede. Denne udvikling skyldes dog især, at der på landsplan har været en stigning i andelen af indvandrere blandt de flyttende.
Men disse ændringer har ikke kunnet standse en fortsat uheldig udvikling i beboersammensætningen med flere på overførselsindkomster, færre i beskæftigelse, færre børnefamilier og flere indvandrere. Set i forhold til den forudgående periode er der dog sket en væsentlig opbremsning i denne udvikling. Undersøgelsen tyder desuden på, at hovedårsagen til udviklingen skal findes i en fortsat segregation på boligmarkedet, som betyder at beboersammensætningen i den almene sektor bliver stadig mere skæv. Faktisk er beboerændringerne i de støttede boligområder nu mindre negative end udviklingen i alle nyere almene boliger.

Undersøgelsen har på forskellig måde søgt at undersøge effekten af de indsatser som er gjort i boligområderne.
Huslejenedsættelserne ser ud til at have haft den mest direkte og positive effekt. De har medført en mindre fraflytning - især af beskæftigede og mere ressourcestærke beboere. De har desuden, i kommuner med relativt høje ejerboligpriser, øget tilflytningen af disse grupper. Derimod har de i kommuner med lave priser ikke haft nogen effekt for tilflytningen. Huslejenedsættelserne har dermed bidraget til en mindre negativ udvikling i beboersammensætningen, som har haft betydning for de sociale problemer i bebyggelserne og for problemer med indvandrere.
Den fysiske indsats i bebyggelserne har direkte ført til udbedring af byggeskader, renovering og forskønnelse af bygningerne, forbedrede fællesfaciliteter og bedre udearealer. Disse fysiske forbedringer har imidlertid også haft en væsentlig effekt for andre problemer i afdelingerne. De har mindsket deres dårlige omdømme og dermed også påvirket tilflytningen i positiv retning. Desuden har især de forbedrede fællesfaciliteter medvirket til at forbedre mulighederne for at løse sociale problemer og problemer med indvandrere.
Den sociale indsats med beboerrådgivere og tilskud til sociale aktiviteter er ikke slået helt så stærkt igennem som de to andre indsatsformer. Indsatsen har især opfyldt sit primære formål med at øge de sociale aktiviteter i afdelingerne og gøre flere beboere aktive.
Beboerrådgiverne har haft den største effekt med at mindske sociale problemer - især problemer med børn og unge. Beboerrådgiverne har også medvirket til en bedre udnyttelse af fællesfaciliteterne. Endelig har beboerrådgiverne betydet, at den negative udvikling med hensyn til problemer med indvandrere er blevet bremset i nogle afdelinger.
For tilskuddene til sociale aktiviteter har det ikke været muligt at måle helt den samme effekt som for beboerrådgiverne. Der er dog en vis effekt for de sociale problemer. Bebyggelsernes omdømme er desuden i en vis grad forbedret som følge af de sociale aktiviteter, men ikke i områder med mange indvandrere.

Sammenfatning

De støttede boligafdelinger
I alt næsten 500 boligafdelinger har fået en eller anden form for støtte fra Byudvalgets midler - enten til nedsættelse af huslejen, til fysiske ændringer i bebyggelserne, til ansættelse af beboerrådgivere eller til igangsætning af sociale aktiviteter. En nærmere beskrivelse af hvilken støtte der er givet og hvordan, er beskrevet nærmere i en anden evalueringsrapport (Pedersen 1999).
De støttede bebyggelser indeholder næsten 115.000 boliger med små 235.000 beboere. Næsten halvdelen af boligerne er beliggende i Hovedstadsområdet, hver fjerde i både de 5 største provinsbyer og i andre byer med flere end 15.000 indbyggere og endelig 4 pct. i resten af landet.
Afdelingerne varierer meget i størrelse, udseende, alder og husleje. Den gennemsnitlige afdeling har 230 boliger, er opført i 1971, har 20 pct. boliger i tæt-lavt byggeri, 15 pct. af boligerne over 100 m² og en husleje på 457 kr. pr. m² i 1991 før byudvalgsindsatsen.
De støttede afdelinger udgør ca. 3 pct. af boligmassen og 22 pct. af nyere almene boliger opført efter 1960. I nogle kommuner udgør de en noget større del af boligmarkedet og af de almene boliger. I Hovedstadsområdet har således næsten hver tredje nyere almene bolig fået en eller anden form for støtte, mens det i de mindre byer (mindre end 15.000 indb.) kun er 5 pct.
Huslejerne i de støttede afdelinger ligger generelt over lejeniveauet for udlejningsboliger i kommunerne - det gælder især i Hovedstadsområdet.

Beboerne i de støttede afdelinger

Familiesammensætningen
I forhold til alle nyere almene boliger er byudvalgsområderne karakteriseret ved at der er relativt færre enlige uden børn og lere par med børn.
Set i forhold til hele befolkningen er der en meget stor overrepræsentation af enlige forsørgere i byudvalgsområderne og også flere enlige uden børn. Der er især færre par uden børn, men også en del færre par med børn.
Byudvalgsområderne afviger mest fra alle nyere almene boliger i de mindre kommuner, idet de har en meget højere andel af familier med børn. Dette er dog primært en følge af, at der er få børn i de områder som ikke har fået støtte. I Hovedstadsområdet er der ikke de store forskelle på byudvalgsområderne og alle nyere almene boliger.
Set i forhold til hele befolkningen er der også den mest afvigende familiesammensætning i de små kommuner med næsten 5 gange så mange enlige forsørgere og 65 pct. flere enlige, samt halvt så mange par med børn.

Den sociale sammensætning
I forhold til hele befolkningens sammensætning er byudvalgsområderne præget af en høj koncentration af marginaliserede fra arbejdsmarkedet, dvs. fuldt arbejdsløse, førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Der er desuden væsentligt flere delvist beskæftigede med lav indkomst. Det er især de fuldt beskæftigede med middel til høj indkomst som er underrepræsenterede. Det er kun hver tredje af de voksne beboere der er fuldt beskæftigede, hvortil kommer 12 pct. med delvis beskæftigelse. Marginaliserede fra arbejdsmarkedet (heltidsarbejdsløse, bistandsmodtagere og førtidspensionister) udgør næsten 40 pct. af beboerne - i nogle bebyggelser en langt større andel.

Sammenlignet med alle nyere almene boliger er der relativt flere heltidsarbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere i byudvalgsområderne. Men der er også flere beskæftigede. Der er især færre folkepensionister, men også lidt færre førtidspensionister.
Der er relativt flest i beskæftigelse og færrest marginaliserede i byudvalgsområderne i Hovedstadsområdet, mens det omvendte forhold findes i de mindre byer. I forhold til andre nyere almene boliger er der dog relativt færre beskæftigede i afdelingerne i Hovedstadsområdet.

Indvandrere og flygtninge
Byudvalgsbebyggelserne har som helhed en meget stor andel af flygtninge eller indvandrere fra Østeuropa eller 3. Verdens lande. Det er næsten hver fjerde beboer, hvilket er 6-7 gange mere end landsgennemsnittet. I nogle afdelinger er der en meget høj koncentration - over halvdelen af beboerne. Der er 70 pct. flere indvandrere end gennemsnittet for nyere almene boliger.

Det er i de største byområder at indvandrerne udgør den største andel af beboerne, men i forhold til indvandrernes andel af befolkningen i den enkelte kommune er det i de små kommuner at byudvalgsområderne afviger mest fra gennemsnittet (ca. 12 gange så mange indvandrere). Også i forhold til beboersammensætningen i nyere almene boliger er der relativt flere indvandrere i byudvalgsbebyggelserne i de små kommuner.

Afdelingernes problemer før byudvalgsindsatsen
Ved spørgeskemaer til boligselskaber og afdelingsbestyrelser er disse blevet bedt om deres vurdering af afdelingernes problemer før byudvalgsindsatsen startede. Disse er opdelt i: fysiske problemer, huslejeproblemer, sociale problemer, problemer med indvandrere, problemer med for høj fraflytning, problemer med beboerorganisering, og problemer med dårligt omdømme.

Fysiske problemer
Det største problem i mange bebyggelser har været behovet for renovering/forskønnelse af området. Over halvdelen af boligerne ligger i afdelinger med enten væsentlige eller meget væsentlige problemer. I mange tilfælde følges disse problemer af behov for at udbedre byggeskader.
I små 30 pct. af boligerne var der væsentlige problemer med dårlige fællesfaciliteter og i 17 pct. med dårlige udearealer.
Kun i 10 pct. af boligerne opfattes det som et væsentligt problem, at dårlig beliggenhed gør bebyggelsen mindre attraktiv for boligsøgende. Desuden mener ca. 23 pct., at en ensidig lejlighedssammensætning - for mange små eller for mange store boliger - gør det væsentligt sværere for afdelingerne at fungere.
De fysiske problemer er meget ujævnt fordelt i bebyggelserne, hvor nogle har et sammenfald af væsentlige problemer mens andre stort set ikke har nogen. Det er især i de lidt ældre og store bebyggelser i Hovedstadsområdet at der fandtes et stort renoveringsbehov

Huslejeproblemer
Ca. halvdelen af afdelingerne - målt ved antal boliger - fandt at for høje huslejer var et væsentligt problem, hver fjerde at det var et meget væsentligt problem. I disse afdelinger var huslejeniveauet ca. 25 pct. højere end kommunens gennemsnit.
Det var især i de nyeste afdelinger, afdelinger med mange store boliger og med meget tæt-lavt byggeri at der var huslejeproblemer.

Sociale problemer
I spørgeskemaerne er spurgt om en lang række af forskellige sociale problemer i bebyggelserne. Ca. 40 pct. af afdelingerne mente de havde væsentlige eller meget væsentlige sociale problemer generelt. De oftest nævnte problemer var hærværk (53 pct.), kriminalitet (43 pct.), alkoholikere (35 pct.), støjende beboere (35 pct.), problemer med unge (31 pct.), stofmisbrugere (30 pct.), konflikter mellem beboerne (23 pct.) og sindslidende (22 pct.) .
Der var en tendens til at de sociale problemer var ophobet i bestemte afdelinger, mens andre har haft relativt få. Der er især sammenfald mellem problemer med alkoholikere og stofmisbrugere, samt mellem problemer med unge og hærværk og kriminalitet.

Problemer med indvandrere
Afdelingerne er spurgt om der er problemer med integrationen af indvandrere, og om det i øvrigt giver problemer for bebyggelsen at der er mange indvandrere.
I langt de fleste afdelinger er det integrationen af indvandrerne der ses som det store problem. Mere end en to tredjedele mener, at de har meget væsentlige eller væsentlige problemer med integrationen, mens kun en tredjedel mener, at det generelt er et væsentligt problem at der er mange indvandrere. Der er desuden ikke nogen specielt stor sammenhæng mellem afdelinger, der mener at der er for mange indvandrere, og afdelinger som har problemer med integrationen. Dette tyder på, at problemer med mange indvandrere drejer sig om andre forhold end integrationen.
Kun i 12 pct. af tilfældene er der ingen problemer med integrationen.

Problemer med for høj fraflytning
I afdelinger, repræsenterende over halvdelen af boligerne, ses for høj fraflytning som et væsentligt problem. I mere end hver fjerde var problemet meget væsentligt. Disse bebyggelser er karakteriseret ved en lav beboerstabilitet, hvor kun en mindre del af beboerne har boet i afdelingen gennem længere tid - kun hver tredje havde boet der mere end 5 år.
Det er imidlertid ikke en høj fraflytning generelt der opfattes som et problem, men at bestemte beboergrupper kun bor kort tid i bebyggelsen og hurtigt flytter.

Problemer med beboerorganisering
Afdelingerne er spurgt om problemer med for få aktive beboere, for få sociale aktiviteter og problemer med beboerdemokratiet.
Over en tredjedel af afdelingerne har peget på væsentlige problemer med få aktiviteter og få aktive beboere og hver fjerde havde væsentlige problemer med at få beboerdemokratiet til at fungere. Der er en vis sammenhæng mellem disse problemer, således at nogle afdelinger generelt havde få problemer med beboerorganisering, mens andre havde sammenfaldende problemer.

Problemer med dårligt omdømme
I over halvdelen af afdelingerne var dårligt omdømme et væsentligt problem - i hver fjerde et meget væsentligt problem. Kun ca. hver femte mente slet ikke at have dårligt omdømme.

Sammenfald af problemer
I mange af afdelingerne var der et stærkt sammenfald mellem forskellige typer af problemer. I nogle afdelinger optræder mange af disse problemer samtidigt mens der i andre afdelinger kan være små problemer på alle felterne. Det er især de sociale problemer som ofte forekom samtidigt med andre - nemlig med de fysiske problemer, indvandrerproblemer og dårligt omdømme. Også fysiske problemer og dårligt omdømme var stærkt sammenhængende. Derimod optrådte huslejeproblemer sjældent samtidigt med sociale problemer og dårlig organisering. Der var heller ikke noget særligt stærkt sammenfald mellem problemer med indvandrere og med beboerorganisering. Derimod var der ofte stor fraflytning og social ustabilitet i afdelinger med høj husleje.

Årsagerne til problemerne - forslumningsprocesser
De boligområder som har fået støtte gennem Byudvalgets initiativer er ofte blevet betegnet som "samspilsramte". Det er områder hvor en række forskellige faktorer gensidigt forstærker negative tendenser i områdernes udvikling. Det drejer sig om de økonomiske forhold i afdelingen med høje huslejer, områdernes fysiske udseende, den sociale sammensætning af beboerne og afdelingens organisering.
Man kan tale om at der i områderne sker såkaldte "forslumningsprocesser". Disse processer betyder, at problemerne i områderne øges med stigende hastighed, fordi de forstærker hinanden. Man kan sige, at hovedformålet med Byudvalgsindsatsen har været at standse denne negative udviklingsspiral og, hvis muligt, igangsætte en positiv spiral.

I denne undersøgelse har der været mulighed for med de foreliggende data nærmere at undersøge, hvorledes forslumningsprocesserne fungerer, dvs. på hvilken måde negative udviklingstræk forstærker hinanden. Undersøgelsen har kunne teste og bekræfte en model som vist på næste side (figur 1.1)

Årsager til problemer med beboerorganisering
De statistiske analyser af sammenhængen mellem problemer og beboervariable i byudvalgsområderne viser for det første, at problemer med beboerorganiseringen i en vis udstrækning kan forklares ved beboersammensætningen og ved de fysiske forhold i bebyggelsen. Dårlige fællesfaciliteter bidrager således væsentligt til at der er færre aktiviteter og færre aktive beboere. De beboergrupper, som på den anden side bidrager til en bedre organisering, er midaldrende beboere i parforhold. Det er ikke de mest veluddannede og højtlønnede som bidrager mest, men derimod mellemgruppen af underordnede funktionærer og arbejdere, samt de delvist beskæftigede. Beboerstabiliteten har desuden betydning.

Figur 1.1. Negative faktorer og processer i samspilsramte boligområder

Figur 1.1. Negative faktorer og processer i samspilsramte boligområder

Årsager til sociale problemer
Undersøgelsen viser at sociale problemer primært kan forklares ved beboersammensætningen, men at fysiske problemer og dårlig beboerorganisering også har betydning.
Som ventet har det haft stor betydning for de sociale problemer, hvor stor en andel af beboerne der er førtidspensionister. Også andelen af bistandsmodtagere og heltidsarbejdsløse har en vis betydning. Endelig er andelen af enlige forsørgere uden beskæftigelse og enlige på overførselsindkomst væsentlige faktorer. Andelen af indvandrere - især nyindvandrede og flygtninge - bidrager også til de sociale problemer, men det er kun i et begrænset omfang.
De fysiske forhold i afdelingerne spiller en relativt stor rolle. Særlig markant er problemer med dårlige fællesfaciliteter og dårlige udearealer. Problemerne findes især i de større afdelinger med etageboliger i Hovedstadsområdet og de største byer.
Også de organisatoriske forhold slår relativt stærkt igennem. Få sociale aktiviteter og lav beboeraktivitet og organisering er med til at øge de sociale problemer.

Årsager til problemer med indvandrere
Problemer med integration af indvandrere og andre problemer med indvandrere har helt klart - som man kunne forvente - en sammenhæng med andelen af beboere som kommer fra 3. verdens lande - især andelen af sent indvandrede - dvs. ofte flygtninge - og mange indvandrerbørn. Det har en vis, men ikke stor, betydning for integrationen om mange af indvandrerne er hhv. på kontanthjælp eller arbejdsløse.
Det er imidlertid igen ikke kun beboersammensætningen der har betydning, men i lige så høj grad vilkårene i områderne. Problemerne findes især i de store og lidt ældre bebyggelser med etageboliger. De er lidt mindre i de mindre urbaniserede områder. Det har desuden en vis betydning hvis fællesfaciliteter og udearealer er dårlige, og om der er få tilbud om sociale aktiviteter.

Årsager til dårligt omdømme
Analysen viser, at de fysiske forhold og beliggenheden har væsentligt større betydning for om områderne har dårligt omdømme end de sociale forhold. Afdelingens størrelse er den væsentligste faktor fulgt af dårlig beliggenhed i forhold til transport og service. Alt andet lige er der væsentlige forskelle mellem de mere og de mindre urbaniserede områder. Det er især i de små kommuner at dårligt omdømme er et stort problem. Det har desuden en vis betydning, at nogle af områderne virker nedslidte og har behov for renovering og forskønnelse. Høje huslejer har også en vis betydning. Derimod ser det ikke ud til at dårlige udearealer og fællesfaciliteter har nogen større betydning for et dårligt omdømme.
Blandt de sociale variable er det først og fremmest mange indvandrere der kan give et dårligt omdømme. Næststørst betydning har mange konflikter mellem beboerne fulgt af problemer med støj og hærværk. Det er overraskende, at mange problemer med kriminalitet og med udsatte grupper som alkoholikere, stofmisbrugere og psykisk syge kun har vist sig at have en relativt mindre betydning.

Årsager til høj fraflytning
Fraflytningen fra afdelingerne er først og fremmest bestemt af karakteren af det lokale boligmarked. Der er alt andet lige størst fraflytning i de mindre byer og i kommuner med mange ejerboliger.
De fysiske forhold har stor betydning. Der er større fraflytning fra de store afdelinger med etageboliger. Dårlig beliggenhed og behov for forskønnelse/renovering spiller også en vis rolle.
Også dårligt omdømme og høje huslejer set i forhold til kommunens lejeniveau skaber øget fraflytning.
Sociale problemer og mange indvandrere har en vis, men begrænset betydning.
Årsagerne til at de beskæftigede og ressourcestærke beboere flytter adskiller sig på nogle punkter fra dette mønster. Større betydning har huslejeniveauet, behovet for renovering og andelen af indvandrere. Mindre betydning har afdelingens størrelse og dårligt omdømme.

Faktorer som bestemmer tilflytternes sammensætning
Af primær interesse i forbindelse med tilflytningen er, i hvor høj grad der blandt tilflytterne er personer som på kort eller lang sigt kan styrke områderne og mindske de sociale problemer. I undersøgelsen ser vi på to grupper, hvor den ene er en delmængde af den anden.

Det er:

Beskæftigede: Andelen af voksne indflyttere, som er i beskæftigelse - helt eller delvist,
Ressourcestærke: Andelen af de beskæftigede, der er i aldersgruppen 26-64, bor i parforhold og enten har en videregående uddannelse eller er selvstændig eller overordnet funktionær.

Også for tilflytningen er forholdene på det lokale boligmarked afgørende. Tilflytningen af beskæftigede og ressourcestærke er således væsentligt højere i kommuner, hvor disse grupper generelt udgør en stor del af de flyttende, og især hvis mange flytter til almene boliger og ikke til ejerboliger.
Beboersammensætningen har desuden en stor betydning for tilflytningen, og her er det især afdelinger med mange indvandrere at der er få ressourcestærke og beskæftigede tilflyttere. Omfanget af sociale problemer har også en vis betydning.
De fysiske forhold og problemer har relativt lille betydning, bortset fra at ressourcestærke især tiltrækkes af afdelinger med store boliger og tæt-lave boliger.
Dårligt omdømme har også betydning - især når beboervariable og sociale problemer ikke indgår i analysen, idet omdømme, som nævnt i stor udstrækning forklares ved disse variable.

Er byudvalgsindsatsen sat i gang i de rigtige bebyggelser?
Byudvalgsindsatsen har haft meget forskelligt omfang og sammensætning i de berørte bebyggelser, og det spørgsmål, man kan stille, er om det har været den rigtige indsats i de rigtige bebyggelser.

Vi har undersøgt, i hvor høj grad der er en sammenhæng mellem problemerne i afdelingerne og omfanget og karakteren af indsatserne. Som mål for indsatserne er i denne rapport anvendt de planlagte udgifter pr. m² boligareal i de enkelte afdelinger, opdelt på fysiske indsatser og sociale indsatser til hhv. beboerrådgivere og sociale aktiviteter. Desuden er brugt huslejenedsættelse pr. m². Der er på mange måder en del slør i disse mål, dels fordi det i nogle tilfælde har været svært at fordele bevillinger givet til flere afdelinger samtidigt, dels fordi ikke alle indsatser er gennemført efter planen.

Analyserne viser for det første at huslejenedsættelserne i hovedtræk er tildelt afdelinger med relativt høje huslejer i forhold til det lokale lejeniveau. De er også i en vis udstrækning gået til afdelinger med en høj fraflytning.
Bortset fra afdelinger med byggeskader er der ikke helt så god en sammenhæng mellem de fysiske indsatser og problemer, men man kan dog sige at de fysiske indsatser i rimelig grad er foretaget i afdelinger med størst behov. Indsatsen har også i rimeligt omfang været foretaget i afdelinger med dårlige udearealer og problemer med hærværk.
Den dårligste sammenhæng mellem indsats og behov er fundet for de sociale indsatser. Det gælder både for sociale problemer generelt og for problemer med indvandrere. En af årsagerne til dette kan være at de anvendte indsatsmål ikke er et helt præcist udtryk for indsatsen i den enkelte afdelinger. Beboerrådgiverstøtten har i højere grad end aktivitetsstøtten nået afdelinger med tunge problemer som misbrugere og ungdomsproblemer, samt problemer med beboerorganisering.

Udviklingen i afdelingernes problemer efter igangsætning af byudvalgsindsatsen
Boligselskaber og afdelingsbestyrelser er i spørgeskemaerne blevet spurgt om deres opfattelse af udviklingen i afdelingernes problemer efter at byudvalgsindsatsen er igangsat. Spørgeskemaerne blev besvaret i 1997, hvor en del af indsatserne kun havde været i gang i kort tid, og hvor nogle af de fysiske indsatser slet ikke var færdige endnu. Alligevel mener respondenterne, at der på mange punkter har været en positiv udvikling i afdelingerne. Man må her tage i betragtning at, især boligselskaberne, som medansvarlige for indsatsen kan have haft en interesse i at resultaterne blev positive.

Hovedtendenserne er, at der er sket de største ændringer i de problemer som indsatsen primært har været koncentreret om, dvs. huslejeproblemer, fysiske problemer og problemer med lav beboeraktivitet. Desuden er der sket markante ændringer i forhold til problemer med børn og unge og forbedring af dårligt omdømme.
De sociale problemer som helhed er kun blevet lidt mindre, men der er dog sket en vis positiv udvikling i forhold til nogle af de sociale problemer med hhv. alkoholikere og sindslidende, samt med kriminalitet og hærværk.
Der er derimod sket en fortsat negativ udvikling i problemerne med indvandrere og med stofmisbrugere.

I de afdelinger som havde fysiske problemer er det især problemer med byggeskader og udearealer som er blevet mindre - i lidt mindre omfang fællesfaciliteter og renoveringsbehov. Det er især de afdelinger, som havde størst problemer, der har fået forbedringer.

Udviklingen har været lidt forskellig i forskellige afdelinger, især afhængig af deres størrelse og kommunetype. I de større afdelinger er der sket de relativt største forbedringer i forhold til fysiske problemer, huslejeproblemer, sociale problemer - især med alkoholikere, sindslidende, kriminalitet og hærværk - samt dårligt omdømme. Den mindste forbedring er sket i forhold til problemer med beboerorganisering og med unge. Der er desuden i mindre grad sket en forværring af indvandrerproblemerne og problemer med stofmisbrugere i de større afdelinger end i de mindre.

I forhold til de mindre og mellemstore provinsbyer er der i Hovedstadsområdet og de største byer i højere grad sket en udbedring af byggeskader og renoveringsbehov, en større ændring i huslejeproblemer og færre problemer med unge.
I de mindre kommuner har der derimod været den største forbedring af udearealer og fællesfaciliteter, af beboerorganisering, af sociale problemer - især med hærværk - og af bebyggelsernes omdømme.
Problemer med manglende integration af indvandrere og med stofmisbrugere er øget mest i Hovedstadsområdet og de største byer, mens det er afdelingerne i de mindre byer som især mener at de generelt har fået større problemer som følge af flere indvandrere.

Udviklingen i fraflytningen fra afdelingerne
Ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik er fraflytningen fra afdelingerne i perioden 1994-95, før byudvalgsindsatsen for alvor startede, sammenlignet med fraflytningen i 1996-97. Denne udvikling er sammenlignet med udviklingen i fraflytningen fra både alle boliger og fra alle nyere almene boliger opført efter 1960, for at kunne frasortere de ændringer der skyldes en generel udvikling på boligmarkedet.

Fraflytningen i afdelingerne før byudvalgsindsatsen
I 1994-95 før byudvalgsindsatsen rigtigt startede var det 31,4 pct. af beboerne som flyttede i løbet af to år fra de støttede afdelinger. Der var den samme flyttefrekvens i gennemsnit for alle nyere almene boliger, mens den var noget lavere i ældre almene (25 pct.) og i ejerboliger (16 pct.). Kun i den øvrige del af boligmarkedet - private udlejningsboliger, andelsboliger mv. - var der en højere mobilitet (39 pct.).
Der var imidlertid store variationer når man ser på forskellige beboergrupper, og analysen har vist, at de støttede afdelinger før igangsætningen af byudvalgsindsatsen var inde i en mere negativ udvikling med hensyn til fraflytningen end andre nyere almene boligområder.
Især de midaldrende (41-65 år) og børnene flyttede relativt oftere væk fra byudvalgsområderne set i forhold til fra alle boliger, og også set i forhold til fraflytningen fra alle nyere almene. Derimod var der relativt set ikke helt så stor en fraflytning af unge i alderen 15-25 år.
Det var også karakteristisk, at der især var en relativt højere mobilitet blandt de beboere, som havde boet mere end 5 år i bebyggelserne. Dette har været medvirkende til at mindske den sociale stabilitet i områderne.
Det var især de mere ressourcestærke grupper i beskæftigelse, som havde en højere fraflytning i byudvalgsbebyggelserne, og også folkepensionisterne. Derimod flyttede især bistandsmodtagere, arbejdsløse, studerende og delvist beskæftigede relativt sjældnere. Det samme mønster - men i reduceret omfang - kan ses når man sammenligner med fraflytningen fra alle nyere almene boliger.
Det var også især de danske beboere som oftere flyttede - og fraflytningen var højere end i andre nye almene boliger. Der var derimod en mindre fraflytning af indvandrere fra 3. Verdens lande, og især af de sidst tilkomne flygtninge og indvandrere. Fraflytningen af disse grupper var dog højere end for andre nye almene boliger.

Udviklingen i fraflytningen efter byudvalgsindsatsen
En sammenligning af fraflytningen, efter igangsætningen af byudvalgsindsatsen, med fraflytningen i perioden før viser, at der rent faktisk er sket en positiv udvikling i denne.
Den gennemsnitlige fraflytning over 2 år er faldet fra 31,4 pct. til 29,5 pct. hvilket er en 6 pct. mindre fraflytning. Denne ændring må skyldes en særlig ændring i de støttede bebyggelser idet der generelt har været en mindre stigning i mobiliteten for alle boliger. For alle nyere almene boliger er mobiliteten også faldet en smule, men langt fra i samme omfang som i de støttede afdelinger. Dette betyder at fraflytningen som helhed nu er blevet mindre i de støttede afdelinger end i alle nyere almene boliger, hvor den fortsat ligger på ca. 31 pct.
Det er også markant at det især er aldersgruppen 41-65 og de større børn som nu oftere forbliver i afdelingerne, og dette gør de i langt højere grad end i andre nyere almene boliger. Der er også kommet en lavere mobilitet blandt aldersgruppen 26-40 år og de mindste børn, mens der ikke er nogen særlig ændring for børn i skolealderen og heller ikke for de ældste over 65 år.

Udviklingen har betydet en vis styrkelse af den sociale stabilitet i afdelingerne. Det er især blandt beboere som har boet 2-5 år i boligen at der er færre der flytter. Dette gælder også i alle nyere almene, men i langt mindre udstrækning. Også blandt de længstboende beboere er fraflytningen blevet reduceret en del i sammenligning med både alle boliger og med nyere almene boliger.

Det er især for de mere ressourcestærke grupper at fraflytningen er reduceret i de støttede boligområder. Der er således sket et relativt stort fald i fraflytningen af beboere i beskæftigelse med mellem-høj indkomst. Dette skyldes i en vis udstrækning at der generelt er sket et fald i mobiliteten for disse grupper, men faldet er noget større i de støttede afdelinger end i alle nyere almene afdelinger og på landsplan. Også blandt de virkeligt ressourcestærke grupper (par med beskæftigelse og mellem-lang uddannelse) er der blevet færre som flytter. Derimod er der flere beskæftigede med lav indkomst som har forladt afdelingerne - en tendens til mobilitet som er større end den der generelt ses på landsplan.

Blandt grupperne udenfor arbejdsmarkedet er der sket en meget markant øgning af fraflytningen af folkepensionister. Der er også flere kontanthjælpsmodtagere som er flyttet, men dette må ses i sammenhæng med en stærk stigning på landsplan i denne gruppes mobilitet. Arbejdsløse og især førtidspensionister flytter sjældnere end gennemsnittet og deres fraflytning er blevet yderligere formindsket - i endnu højere grad end i andre nyere almene boliger og i alle boliger.

Der er også sket et fald i mobiliteten for indvandrere. Det er især indvandrere fra Østeuropa som flytter sjældnere fra de støttede afdelinger - især når man tager i betragtning at denne gruppe på landsplan har øget mobiliteten. Indvandrere fra 3. verdenslande flytter også i mindre grad, men faldet er mindre og generelt flytter denne gruppe mindre. Set i forhold til andre nyere almene boliger er der dog sket en formindskelse af fraflytningen.

Det er især de tidligt tilkomne indvandrere som nu oftere forbliver i afdelingerne, hvorved forskellen mellem mobiliteten hos nye og gamle indvandrere er yderligere øget. Der er også sket et væsentligt fald i fraflytningen for børn af indvandrere.

Fraflytningen varierer meget mellem afdelingerne og ændringerne i mobiliteten er heller ikke ensartet. I gennemsnit er flyttefrekvensen faldet 1,8 procentpoint fra 1994-95 til 1996-97, men for 39 pct. af boligerne i afdelingerne er fraflytningen steget, mens den er faldet i andre 61 pct. I 25 pct. af boligerne er den faldet med mere end 6,5 procentpoint.

Det er især afdelinger med en høj fraflytning før byudvalgsindsatsen som har fået forbedret den sociale stabilitet, og sammenhængen er meget markant. Det gælder især for fraflytning af ressourcestærke og beskæftigede grupper.

Det er i lidt højere grad de nyere og de større afdelinger med etageboliger i de store byområder som har forbedret stabiliteten - i mindre grad ældre og mindre afdelinger med tæt-lave boliger i de mindre kommuner.

Udviklingen i flyttebevægelserne
Før indsatsen startede afveg mønsteret i fraflytningen fra byudvalgsbebyggelserne til forskellige boligtyper en del fra fraflytningen fra andre nyere almene boliger og fra alle flyttende.
I 1994-95 flyttede størsteparten af fraflytterne til andre almene boliger og heraf langt de fleste til nyere boliger. Fra andre nyere almene boliger var der færre som flyttede til den almene sektor, og ser man på alle flyttende var det langt færre.

Mindre end hver fjerde fraflytter fra de støttede afdelinger flyttede til ejerboliger i 1994-95. Dette var mindre end tilfældet var for alle nyere almene boliger og væsentligt færre end for alle flyttende. Der var også relativt færre der flyttede til private udlejningsboliger, andelsboliger mv.

Udviklingen i flyttebevægelserne fra byudvalgsbebyggelserne fra 1994-95 til 1996-97 har været anderledes end fra andre boliger, og tallene tyder ikke på at afdelingernes evne til at mindske fraflytningen til ejerboliger er forbedret.

Generelt var der på boligmarkedet færre personer som flyttede til ejerboliger i den sidste periode end i den første. Dette fald i flytning til ejerboliger er også sket i de støttede afdelinger, men ikke i helt så stort omfang som for alle flyttende og især i mindre omfang end i andre nye almene boliger. Derimod var der i de støttede afdelinger ikke den samme vækst i flytningerne til private udlejningsboliger mv. som ses i alle nyere almene boliger.

Ser man på udviklingen i flytteafstanden tyder dette imidlertid på, at de støttede afdelingers konkurrenceevne er blevet lidt forbedret. På trods af, at der på boligmarkedet generelt var flere som forlod kommunerne og færre som flyttede internt i kommunerne, er der sket en stigning i antallet af flytninger internt i afdelingerne. Det er især i de største og de mindste provinsbyer dette er sket, mens der faktisk har været en tilbagegang i de interne flytninger i Hovedstadsområdet. Dette kan dog i vis udstrækning forklares ved en større flytning ud af kommunerne. I alle kommunetyperne, undtagen de store provinsbyer, er fraflytningen fra byudvalgsbebyggelserne til andre boliger i kommunen faldet, mens den generelt er steget for alle flytningerne.

Udviklingen i sammensætning af tilflytterne
Udviklingen i sammensætningen af tilflytterne til de støttede afdelinger kan ses som en indikator for afdelingerne konkurrenceevne på boligmarkedet. Hvis det i højere grad lykkes at tiltrække mere ressourcestærke beboere er denne blevet forbedret.

Alderssammensætningen
Blandt tilflytterne til de støttede afdelinger i 1994-95 var der generelt relativt flere børn end blandt tilflytterne til alle boliger, men færre end blandt tilflytterne til alle nyere almene boliger.
Alderssammensætningen blandt voksne tilflyttere til de støttede afdelinger svarede nogenlunde til alle flyttende bortset fra at der var færre ældre. Sammenlignet med nyere almene boliger var der lidt flere 18-25 årige og 26-40 årige og især færre ældre.

Ændringerne i tilflytternes sammensætning, efter igangsætning af Byudvalgets initiativer i 1996-97, har især bestået i at der er tilflyttet relativt flere ældre og flere mindre børn. Der er generelt ikke sket de store ændringer i tilflytningen af øvrige voksne.

Udviklingen kan imidlertid til dels forklares ved generelle ændringer i sammensætningen af de flyttende på boligmarkedet. I forhold til disse ændringer er der relativt flere unge, midaldrende og ældre blandt tilflytteren til byudvalgsområderne, men lidt færre børn og personer i alderen 26-40 år. Der er de samme ændringer i forhold til alle nyere almene boliger.

Udviklingen har været lidt forskellig i de små og de store kommuner. I de mindre kommuner er der en del flere børn og ældre, og færre unge blandt tilflytterne, mens det modsatte gælder i Hovedstadsområdet.

Den sociale sammensætning
En meget stor del af tilflytterne i 1994-95 var udenfor arbejdsmarkedet eller arbejdsløs. Næsten halvdelen af tilflytterne var helt uden beskæftigelse mod kun ca. hver fjerde flyttende på landsplan. Kun hver tredje tilflytter var fuldtidsbeskæftiget, dvs. uden arbejdsløshedsperioder i 1996 mod 54 pct. af alle flyttende. Tilflytterne til byudvalgsområderne adskilte sig desuden fra tilflytterne til andre nyere almene boliger ved at der var væsentligt færre folkepensionister og væsentligt flere på bistandshjælp. Tilflytningen 1994-95 forstærkede således skævheden i beboersammensætningen.

Det var især i Provinsen at tilflytningen var præget af personer uden beskæftigelse - især i de 5 største byområder. Dette skyldes, at der var mange bistandsmodtagere blandt tilflytterne i de største kommuner, og mange førtidspensionister i de mellemstore og små kommuner.

Set i forhold til den generelle sammensætning af flyttende voksne i kommunerne er det også især bistandsmodtagere, der var kraftig overrepræsenteret blandt tilflytterne - især i de mindste kommuner og de 5 største byområder i Provinsen. Også førtidspensionister og arbejdsløse var overrepræsenteret, mens der var relativt færre folkepensionister og beskæftigede.

Udviklingen i 1996-97 viste på landsplan en lille positiv tendens, idet antallet af tilflyttende kontanthjælpsmodtagere og fuldtidsarbejdsløse til de støttede afdelinger faldt med hhv. 3 og 6 pct. Der var samtidigt en mindre stigning i tilflytningen af fuldt og delvist beskæftigede med mellem-høj indkomst, men et fald i andelen af beskæftigede med lav indkomst. I Hovedstadsområdet og tildels i de 5 største provinsbyer er denne positive tendens noget stærkere med en del færre tilflyttere på overførselsindkomster og flere beskæftigede. Det er især i de mindre kommuner at udviklingen har været negativ med et fald i antallet af beskæftigede blandt tilflytterne. Tilflytningen af ældre er samtidigt stærkt øget, men også førtidspensionisterne.

Denne positive tendens i tilflytningen kan imidlertid i vid udstrækning forklares ved en ændring i sammensætningen af alle flyttende. Det ser således ikke ud til at de støttede afdelingers konkurrenceevne er blevet meget bedre. Der er dog en meget lille positiv ændring for de beskæftigede med mellem-høj indkomst i Hovedstadsområdet og de største byer. I de mellemstore og små byer ser konkurrenceevnen ud til at være blevet dårligere med relativt færre beskæftigede blandt tilflytterne, mens det ikke er gået helt så galt i Hovedstadsområdet.

Tilflytningen af indvandrere
Indvandrerne udgjorde en meget stor del af tilflytterne til de støttede afdelinger i 1994-95 (ca. hver tredje). Dette har betydet en væsentligt øget koncentration af indvandrere i bebyggelserne som kun havde 18 pct. indvandrere i 1994.

Der var også mange flere indvandrere blandt tilflytterne end gennemsnittet for alle nyere almene boliger og især sammenlignet med alle flyttende. Det var først og fremmest afdelingerne i Hovedstadsområdet og de største provinsbyer der modtager mange indvandrere, og næsten 30 pct. af tilflytterne var fra 3. verdenslande og mange var børn.

Udviklingen i 1996-97 har generelt ikke betydet, at færre indvandrere er flyttet til byudvalgsbebyggelserne. Der er især sket en forøget tilflytning af indvandrere fra Østeuropa - formentlig især flygtninge fra Bosnien. Der er dog samtidigt sket et væsentligt fald i tilflytningen af indvandrere, som har boet i Danmark fra før 1990. Der er sket en udjævning mellem de små og store kommuner, idet det især er de mindre kommuner som har fået flere flygtninge, mens tilflytningen er stagneret i Hovedstadsområdet. Det ser ud til, at de bosniske flygtninge især er blevet fordelt i de mellemstore og små provinsbyer. Det er andre flygtningegrupper og nye indvandrere der er forøget blandt tilflytterne til afdelingerne i Hovedstadsområdet.

Den øgede tilflytning til byudvalgsområderne kan dog forklares ved at der generelt har været flere indvandrere blandt de flyttende. Faktisk har stigningen være mindre i de støttede afdelinger. Det er især tilflytningen af indvandrere fra 3. verdenslande og børn af indvandrere, der er øget relativt mindre end på landsplan.

Der er også sket en større opbremsning i tilflytningen af indvandrere end tilfældet er i nyere almene boligområder som helhed - især er der relativt færre flygtninge.

Udviklingen i afdelingernes konkurrenceevne
For nærmere at kunne afgøre i hvor høj grad afdelingerne er blevet bedre i stand til at tiltrække ressourcestærke grupper er anvendt særlige indeks for deres konkurrenceevne. Disse er baseret på beregninger af forholdet mellem andelen af ressourcestærke grupper blandt tilflytterne til afdelingerne og andelen blandt alle tilflyttere til boliger i den pågældende kommune.

Analysen viser, at der i gennemsnit kun er sket meget små ændringer i konkurrenceevnen efter at byudvalgsindsatsen er igangsat. Den er øget lidt for de særligt ressourcestærke (defineret som ovenfor) og faldet en smule for alle i beskæftigelse. I Hovedstadsregionen har der dog været en positiv udvikling i begge indeks.

Der er en meget stor spredning i udviklingen, idet f.eks. 25 pct. af afdelingerne har haft en rimelig stor stigning i indekset for beskæftigede, mens andre 25 pct. har haft et større fald. Det er imidlertid især afdelinger med dårlig konkurrenceevne, der har fået den forbedret, mens det er i afdelinger med en mindre dårlig, at konkurrenceevnen er blevet mindre. Der er således kommet flere ressourcestærke og beskæftigede til afdelinger, som tidligere fik færre af disse grupper, og der er kommet relativt færre invandrere og marginaliserede til afdelinger, der tidligere fik mange. Der er derfor sket en udjævning af forskellene mellem afdelingerne.

Udviklingen i beboersammensætningen
I undersøgelsen er set på, om udviklingen i beboersammensætningen er blevet anderledes efter igangsætningen af byudvalgsindsatsen. Der foretages en sammenligning af ændringerne i perioden 1996-97 med 1994-95.

Ændringer i familiesammensætningen
Udviklingen i byudvalgsområderne er i en vis udstrækning fortsat mod en mere skæv familiesammensætning. Det skyldes især, at andelen af enlige uden børn er steget. Samtidigt er andelen af enlige med børn dog faldet yderligere. Der er desuden sket en reduktion af den vækst i andelen af par med børn, som fandtes i 1994-95, fra 6 pct. til 2 pct. i 1996-97. Et faldet i andelen af par uden børn er blevet bremset op, således at andelen af denne gruppe kun faldt med 2 pct. i 1996-97.

Det er især i Hovedstadsområdet at der har været en negativ udvikling i 1996-97 med hensyn til ændringerne i antallet af par med børn, mens der ikke har været det i samme omfang i de øvrige kommunetyper. Det er især i de mellemstore kommuner at enlige forsørgere er gået tilbage. De mindre kommuner har haft en øget tilvækst af enlige uden børn.

Sammenligner man med udviklingen i alle nyere almene boliger viser det sig imidlertid at en del af den negative udvikling i byudvalgsbebyggelserne kan forklares ved en generel udvikling i de almene boliger. Der sker, efter byudvalgsindsatsen er igangsat, i højere grad de samme ændringer i byudvalgsbebyggelserne som i alle nye almene boliger. Mens der i 1994-95 var en vækst i forskellene mellem familiesammensætningen i de støttede afdelinger og alle nye almene boliger så er denne standset i 1996-97.

Ændringer i den sociale sammensætning
Undersøgelsen viser at der har været en relativ positiv social udvikling i byudvalgsbebyggelserne efter at byudvalgsindsatsen er igangsat. Før byudvalgsindsatsen - i 1994-95 - var der en betydelig vækst i andelen af personer uden beskæftigelse, og et fald i andelen i beskæftigelse. Denne udvikling er bremset væsentligt op i 1996-97. Således er der næsten ikke nogen tilvækst i andelen af kontanthjælpsmodtagere i den sidste periode og der er sket en reduktion i tilvæksten af heltidsarbejdsløse. Samtidigt er faldet i andelen af fuldtidsbeskæftigede med mellem-høj indkomst næsten ophørt og der er kommet en tilvækst i de delvist beskæftigede.

Det er især i de mindre kommuner, at der har været en positiv udvikling, mens den har været mindst tydelig i de 5 største og i de mellemstore provinsbyer. Her er der fortsat en relativ stor vækst i andelen af personer udenfor arbejdsmarkedet - selvom væksten er reduceret - og et fald i andelen af fuldt beskæftigede.

En del af den positive udvikling i byudvalgsbebyggelserne må imidlertid forklares ved generelle ændringer i den sociale sammensætning i samfundet. Der er således i alle boliger sket et fald i andelen af kontanthjælpsmodtagere, som er større end i de støttede afdelinger. Dette betyder en øget overrepræsentation i byudvalgsbebyggelserne i 1996-97. Men der kan fortsat konstateres en reel positiv udvikling i de støttede afdelinger med hensyn til andelen af beboere i beskæftigelse.

Den positive sociale udvikling i de støttede afdelinger fremstår desuden endnu mere positivt når man sammenligner med udviklingen i alle nyere almene boliger. Der har især været en større tilvækst i førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere i de nyere almene boliger som helhed end i byudvalgsbebyggelserne, mens der har været en større reduktion af arbejdsløse. Der har desuden været en større tilbagegang i alle nyere almene mht. fuldt beskæftigede med mellem-høj indkomst, der er den største gruppe af de beskæftigede, mens de øvrige grupper i hel eller delvis beskæftigelse har haft en mere negativ udvikling i byudvalgsbebyggelserne.

Udviklingen i andelen af indvandrere
Generelt er der efter igangsættelsen af Byudvalgets initiativer sket en opbremsning i tilvæksten af indvandrere i de støttede afdelinger, men der er fortsat en udvikling mod færre danskere og flere indvandrere.

Der var en kraftig tilvækst af indvandrere i 1994-95 og denne er aftaget lidt i 1996-97, men er fortsat stor med en vækst på 13 pct. over de to år. Det er især andelen af indvandrere fra Østeuropa - sandsynligvis flygtninge fra Bosnien - som er øget relativt. Dette er den eneste gruppe hvor stigningstakten er sat i vejret i 1996-97. Der er fortsat en øget andel indvandrere fra 3. verdenslande, men væksten er aftagende. Det er især andelen af flygtninge og sent indvandrede der forsat øges, samt indvandrere der har fået dansk statsborgerskab eller er børn af fremmede statsborgere. Kun andelen af tidligt indvandrede før 1990 er faldende. For alle fire grupper er det dog tendensen, at tilvæksten er aftagende - det gælder især flygtninge og sent indvandrede.

Det er imidlertid kun i Hovedstadsområdet at væksten i indvandrernes andel af beboerne er blevet bremset og danskernes øget, mens der i Provinsen har været en fortsat og øget vækst - især i de mellemstore byer. Væksten i Provinsen skyldes især indvandrere fra Østeuropa og flygtninge/sent indvandrede. I Hovedstadsområdet er der også fortsat en øgning af denne gruppe men med en væsentligt mindre tilvækst i 1994-95. I Provinsen ses der en stigning i tilvæksten af indvandrere med dansk statsborgerskab og børn af indvandrere.

Væksten i andelen af indvandrere i de støttede afdelinger skyldes imidlertid i en vis udstrækning at der generelt er kommet flere indvandrere i alle boliger. I 1996-97 har tilvæksten af indvandrere i de støttede afdelinger faktisk været mindre end på landsplan. Kun for een indvandrergruppe er der sket en - mindre - øgning af overrepræsentationen - nemlig indvandrere fra Østeuropa. For alle de øvrige er den aftaget i 1996-97 eller væksten er lavere end i 1994-95.

Set i forhold til udviklingen i alle nyere almene boliger er der også sket et fald i andelen af indvandrere i byudvalgsbebyggelserne. Der er dog fortsat en solid overrepræsentation af indvandrere og der er for én gruppe - fremmede statsborgere indvandret før 1990 - sket en faktisk forøgelse af overrepræsentationen.

Boligselskabernes vurdering af byudvalgsindsatsen
I spørgeskemaerne er boligselskaberne blevet bedt om at vurdere virkningerne af hhv. omprioriteringen, beboerrådgiverne og de igangsatte sociale aktiviteter i forhold til de problemer som fandtes i afdelingerne, før man startede indsatsen.

Vurderingen af omprioriteringen
Boligselskaberne mener, at omprioriteringen først og fremmes har haft effekt i forhold til de problemer den primært har været rettet mod, dvs. problemer med for høje huslejer og behov for renovering og forbedring af bygninger, fællesfaciliteter og udearealer. Dette mener de også har mindsket fraflytningen og i væsentligt grad forbedret omdømmet.
Det er også i nogle tilfælde opfattelsen, at omprioriteringen har haft en effekt for beboerorganiseringen og for de sociale problemer - især for problemer med børn og unge. Disse effekter kan formodentligt især skyldes forbedringer af fællesfaciliteter og udearealer.

Vurderingen af beboerrådgivernes indsats
Beboerrådgiverne har, som forventet, medført en øget beboeraktivitet og flere aktive beboere i størsteparten af de afdelinger hvor de har fungeret. Den effekt af dette, som vurderes mest positivt, er en formindskelse af problemer med børn og unge, men også problemer med andre udsatte grupper er i en vis grad blevet påvirket.

Det er sjældnere, at problemer som hærværk, kriminalitet, støjende beboere og konflikter er mindsket. Der har også sjældent været en større effekt set i forhold til problemer med indvandrere i afdelingerne.
Boligselskaberne vurderer imidlertid ofte at beboerrådgivernes indsats har betydet en bedre udnyttelse af fællesfaciliteterne i afdelingerne. Også for bebyggelsernes omdømme mener man, at indsatsen har haft en vis effekt - sikkert i kraft af de aktiviteter der er skabt.

Vurderingen af de sociale aktiviteter
Boligselskabernes vurdering af de sociale aktiviteter ligner på mange måder vurderingen af beboerrådgiverne, hvilket ikke er mærkeligt da de ofte er sammenvævede. Dog vurderes effekten for beboeraktiviteten lidt mindre positivt og generelt får de sociale aktiviteter lidt dårligere karakterer end beboerrådgivernes indsats.

Afdelingsbestyrelsernes vurdering af indsatsen
Afdelingsbestyrelser for afdelinger, som udgør ca. 65 pct. af de støttede boliger, mener, at byudvalgsindsatsen har haft en effekt for afdelingens situation som helhed - 18 pct. mener at der har været en stor effekt. Det er især i afdelinger med omprioritering og huslejenedsættelse, at afdelingsbestyrelserne mener indsatsen har haft stor betydning, mens effekten i afdelinger, der kun har fået sociale indsatser, sjældnere vurderes positivt - kun 6 pct. mener her at der har været en stor effekt.

Huslejenedsættelsen har ifølge afdelingsbestyrelserne især betydet en forbedring af afdelingens økonomiske situation, men har også haft positiv effekt på fraflytningen. I lidt mindre grad mener de, at den har ændret sammensætningen af tilflytterne.

Den fysiske indsats har, som forventet, haft stor eller en vis effekt i flertallet af de afdelinger som har fået denne. Der er dog en tredjedel som ikke mener at der har været nogen forbedring, hvilket tildels kan skyldes at foranstaltningerne ikke var gennemført endnu på undersøgelsestidspunktet.
Det er imidlertid i høj grad afdelingsbestyrelsernes opfattelse at den fysiske indsats har gjort boligområderne mere attraktive og forbedret deres omdømme. Dette mener man, i flertallet af afdelinger, har medvirket til at mindske fraflytningen og i lidt mindre udstrækning at ændre sammensætningen af tilflytterne.

Figur 1.2 Den forventede sammenhæng mellem byudvalgsindsatsen og ændringer i de støttede afdelinger

Figur 1.2 Den forventede sammenhæng mellem byudvalgsindsatsen og ændringer i de støttede afdelinger.

I totredjedele af afdelinger med social indsats mener man, at denne har forbedret det sociale klima generelt i bebyggelsen - ti pct. mener at der har været en stor effekt. Kun hver tredje mener dog at den sociale integration er blevet forbedret. Det samme gælder for integrationen af indvandrere, hvor kun to pct. mener at indsatsen har haft en stor effekt. Men man mener, at indsatsen har medført en forøget beboeraktivitet i afdelingerne.

Sammenhængen mellem indsatsen og udviklingen i afdelingerne
I undersøgelsen er der foretaget statistiske analyser af sammenhængen mellem omfanget og karakteren af byudvalgsindsatsen og de målbare ændringer i forskellige afdelingers situation. Analysen er foretaget ved at teste en model for den forventede sammenhæng mellem indsats og ændringer i bebyggelserne, som illustreret i figur 1.2.

Sammenhængen mellem fysiske indsatser og ændring af fysiske problemer
Der er ikke helt den tætte sammenhæng mellem de planlagte investeringer i fysiske forbedringer og boligselskabers og afdelingsbestyrelsers opfattelse af forbedringernes omfang. Årsagerne er dels, at en del af foranstaltningerne ikke var færdige på undersøgelsestidspunktet, dels at der måske ikke er en entydig sammenhæng mellem investeringernes størrelse og de oplevede forbedringer. Den bedste sammenhæng findes for problemer med byggeskader og behov for bygningsrenovering.

Sammenhængen mellem social indsats, fysiske forbedringer og udviklingen i den sociale aktivitet
En statistisk analyse viser, at forbedringer i beboeraktiviteten i høj grad kan forklares ved den sociale indsats, men også ved de forbedringer der er sket af fællesfaciliteter og udearealer. Ændringer i beboersammensætningen har imidlertid også en vis betydning for den sociale aktivitet - især ændringerne i andelen af beboere i alderen 26-40 år og andelen i delvis beskæftigelse.

Indsatsens betydning for fraflytningen
Der er ikke sket noget fald i fraflytningen for de afdelinger, som ikke har fået huslejenedsættelse, hvorimod fraflytningen er faldet med 13 pct. i gennemsnittet i de afdelinger som har fået nedsættelse. Dette peger i retning af at der har været en klar effekt af huslejenedsættelsen.

For nærmere at kunne identificere effekten af de forskellige indsatser er opbygget en statisk model, som forklarer fraflytningen for alle voksne beboere i afdelingerne i hhv. 1994-96 - før byudvalgsindsatsen - og i 1996-97 med indsats. Datagrundlaget er således omfattende idet det drejer sig om data for 160.000 personer - 80.000 i hver af de to perioder. Foruden mål for byudvalgsindsatsen indgår personvariable i modellen, samt boligdata, karakteristika for afdelingens fysiske og sociale forhold, data som beskriver det lokale boligmarked i kommunen og markering af flytteperiode.

Der kan i modellen måles en signifikant betydning af huslejestigningens effekt for fraflytningen. Det har derimod ikke været muligt at måle en positiv effekt af de fysiske investeringer og udgifterne til sociale indsatser.

Fraflytningen forklares i øvrigt primært ved personvariable og boligens størrelse og hustype. Blandt afdelingsvariablene er det kun andelen af indvandrere som har signifikant betydning. Desuden er det mobilitetens størrelse generelt på det lokale boligmarked som er væsentlig.

Indsatsens betydning for tilflytningen
En statistisk analyse - gennemført på samme måde som for fraflytningen - viser, at huslejenedsættelsen har en signifikant effekt for i hvor høj grad tilflytterne er i beskæftigelse. Sammenhængen gælder imidlertid kun for kommuner med høje ejerboligpriser, mens der i kommuner med lave priser - dvs. især i de mindre bykommuner - ikke er nogen effekt. Det er således kun i de store kommuner med høje ejerboligpriser, at det har kunnet lade sig gøre at tiltrække flere ressourcestærke husstande ved at sætte huslejen ned.
Der er ikke målt nogen positiv sammenhæng mellem investeringer i fysiske forbedringer og tilflytningens sammensætning.

Der er målt en positiv effekt af den sociale indsats, men denne er afhængig af hvor mange indvandrere der er i afdelingerne. I afdelinger med få indvandrere er der en positiv sammenhæng mellem udgifter til sociale aktiviteter og andelen af beskæftigede blandt tilflytterne, i afdelinger med mange indvandrer er der ikke nogen effekt. Resultaterne tyder på at mange indvandrere generelt får mere ressourcestærke danskere til at fravælge bebyggelserne, og en social indsats, med heraf forbedret omdømme, kan ikke ændre meget på dette.

Indsatsens betydning for beboerudviklingen
Der er en klar forskel på udviklingen i beboersammensætningen i afdelinger, der har fået huslejenedsættelse, og de øvrige afdelinger. Afdelinger med nedsættelse havde før byudvalgsindsatsen den største nedgang i andelen af beskæftigede og den største andel af marginaliserede fra arbejdsmarkedet (førtidspensionister, bistandsmodtagere og heltidsarbejdsløse). Efter huslejenedsættelserne er der fortsat et fald i andelen af beskæftigede, men det er nu mindre end for de afdelinger som ikke har fået nedsættelse. Der er således sket et relativt fald på 7,8 pct. i nedgangen i beskæftigede, hvor der er en næsten uændret nedgang i de ikke-støttede afdelinger.

På tilsvarende måde er væksten i andelen af marginaliserede aftaget væsentligt mere i afdelinger med nedsættelse (-11, 7 pct.) end i afdelinger uden nedsættelse (-2,4 pct.).
Endelig er der også sket et fald i tilvæksten af indvandrere i afdelinger med huslejenedsættelse (- 1,7 pct.) hvor der har været en væsentlig stigning i tilvæksten for de øvrige afdelinger (6 pct.).

Forskellen mellem afdelinger med og uden fysisk indsats ligner på mange måder de forskelle som har kunnet ses i forhold til huslejenedsættelse eller ej. Dette kan i en vis udstrækning henføres til, at der ofte er et sammenfald mellem huslejenedsættelse og fysiske indsatser. Men de markante forskelle på afdelinger med og uden indsats tyder på, at den fysiske indsats også har haft en selvstændig betydning for en positiv udvikling i ændringerne i beboersammensætningen.

Indsatsens betydning for sociale problemer i afdelingerne
En statistisk analyse af, hvilke forhold der forklarer ændringerne i de sociale problemer, viser, at størrelsen af de afholdte udgifter til beboerrådgivere har en signifikant positiv effekt. Der er også målt en signifikant effekt af udgifterne til sociale aktiviteter, men denne er lille.

Ændringerne i de sociale problemer kan desuden henføres til ændringer i beboersammensætningen der, som vist ovenfor, tildels skyldes huslejenedsættelserne. Forbedring af fællesfaciliteter har også haft en relativt stor betydning for mindskelse af sociale problemer.

Indsatsens betydning for integrationen af indvandrere
Ved hjælp af en statistisk model til forklaring af årsagerne til ændringer i problemer med integration af indvandrere har det kunnet vises, at beboerrådgiverne faktisk har haft en rimeligt stor betydning for dette. Dette tyder på, at selv om problemerne, som tidligere vist, rent faktisk er øget, så ville det være gået endnu værre i mange afdelinger, hvis ikke beboerrådgiverne var sat ind. Man kan sige at deres indsats må have bremset en forværret negativ udvikling.
Der er også en signifikant effekt af de sociale aktiviteter, men denne er langt mindre.

Udviklingen i problemerne med indvandrere er i øvrigt påvirket af, om der har været en større eller mindre vækst i andelen af flygtninge og andre nyligt indvandrede i afdelingerne, men også af om der er kommet flere marginaliserede danskere. Forbedring af fællesfaciliteter har også haft en stor positiv effekt i retning af færre problemer.

Indsatsens betydning for afdelingernes omdømme
Undersøgelsen viser, at byudvalgsindsatsen har haft en rimelig stor effekt med hensyn til at forbedre bebyggelsernes omdømme - især i de afdelinger som havde store problemer med dette.
Det er især den fysiske indsats som har haft en stor effekt. Der kan desuden måles en direkte effekt af den sociale indsats.

Mere indirekte er der en effekt for omdømmet af den formindskelse af sociale problemer, der er sket i afdelingerne som en følge af indsatsen. Væksten i andelen af indvandrere, som er sket i mange afdelinger, har betydet dårligere omdømme, men samtidig har den sociale indsats forbedret omdømmet i de afdelinger, hvor denne har gjort problemerne med indvandrere mindre.

Rapportens indhold

I rapportens første del (kapitel 2) beskrives de støttede afdelinger, og deres problemer, som de forekom før byudvalgsindsatsen startede, analyseres. Afdelingernes fysiske forhold og beboersammensætning beskrives og problemerne belyses på grundlag af spørgeskemaer. Der opstilles en række hypoteser for, hvordan forskellige problemer i afdelingerne virker gensidigt forstærkende og disse sammenhænge belyses ved statistiske analyser.

Der gives en kort beskrivelse af de mål for byudvalgsindsatsen, som er anvendt i rapporten (kapitel 3). Desuden ses på om det er de rigtige bebyggelser som har fået indsatsen, dvs. om der er en sammenhæng mellem indsatsens omfang og karakter og de problemer der er registreret i afdelingerne.

Ændringerne i afdelingerne under byudvalgsindsatsen i 1996-97 beskrives i kapitel 4-7. Der ses på ændringer i de registrerede problemer, i fraflytningen for forskellige grupper, i sammensætningen af nye tilflyttere og i beboersammensætningen.

Effekten af byudvalgsindsatsen belyses nærmere i de sidste to kapitler. I kapitel 8 belyses den ud fra de udsagn som er givet i spørgeskemaer. I kapitel 9 opbygges en model for hvordan de forskellige indsatser kan have påvirket udviklingen i områderne og modellens sammenhænge afprøves ved statistiske analyser.

Undersøgelsens tilrettelæggelse

I det følgende gives en kort gennemgang af hvilket datagrundlag og hvilke metoder der er anvendt i undersøgelsen. En mere detailleret beskrivelse og diskussion findes i bilaget.

Datagrundlag
Undersøgelsen er baseret på tre hovedkilder:

Oplysninger fra Socialministeriet og Landsbyggefonden vedrørende hvilke almene boligafdelinger, der har fået støtte, hvad de har fået og hvor meget
Spørgeskemaer udsendt til boligselskaber og afdelingsbestyrelser i de berørte afdelinger
Registerdata opbygget i en database i Danmarks Statistik med oplysninger om boliger, beboere og flytninger for både de berørte afdelinger og for en 5 pct. stikprøve af alle boliger.

Oplysningerne fra Landsbyggefonden og Socialministeriet har været grundlaget for at kunne kvantificere byudvalgsindsatsen i de enkelte afdelinger.

I spørgeskemaerne er boligselskaber og afdelingsbestyrelser blevet bedt om deres vurdering af problemerne i afdelingerne før byudvalgsindsatsen, hvilke ændringer der sket under indsatsen, og hvilke betydning denne har haft for dette. Besvarelserne fra de to parter er sammenvejet til én samlet karakteristik af hver afdeling.

Registerdatabasen omfatter data for tre tidspunkter: 1.1.1994, 1.1.1996 og 1.1.1998. Dette gør det muligt at sammenligne beboerudviklingen før byudvalgsindsatsen 1994-95 med udviklingen 1996-97. Der er desuden data for til- og fraflytningen til afdelingerne i hhv. 1994-95 og 1996-97, således at man kan sammenligne de to perioder. Udviklingen i de støttede afdelinger kan desuden sammenlignes med helt tilsvarende tal for alle boliger og for andre nyere almene boliger ved hjælp af en 5 pct.s stikprøve af hele boligmassen.

Anvendte metoder
I alle tabeller med data for beboersammensætning, vurdering af problemer mv. er data for afdelinger vægtet med antallet af boliger i afdelingerne. Spørgeskemabesvarelser fra store afdelinger tæller således mere end fra de små afdelinger.

Foruden almindelige tabelsammenligninger er der i undersøgelsen anvendt forskellige statistiske metoder til at belyse sammenhængen mellem problemerne i afdelingerne og sammenhængen mellem byudvalgsindsats og ændringer.

I de tilfælde hvor der blot ønskes belyst, hvor ofte der er sammenfald mellem forskellige problemer i afdelingerne, er den simple statistiske korrelation mellem de forskellige forhold blevet brugt.
Hvor der er gjort forsøg på at forklare årsager til problemer og til at de ændres, og til at teste hvilken betydning byudvalgsindsatsen har haft for dette, er anvendt forskellige regressionsmetoder. Hvor det har været muligt er almindelig multivariabel lineær regression blevet brugt. I andre tilfælde - især ved analyser af ændringer i til- og fraflytning, er anvendt logistisk regression. I de fleste tilfælde er analyseret på afdelingsniveau, hvor afdelingerne er blevet vægtet efter størrelse. I andre tilfælde (analyser af årsager til til- og fraflytning) er det data for individer i afdelingerne som er grundlaget for analysen.

Litteratur

Brønnum, K. (red.) 1995: Report on the Seminar in Transfer of Know-how and Good-practice from Poverty 3 to Danish Projects in Deprived Housing Areas, Socialministeriet.
Christiansen, U., H. Vestergård m.fl. 1993: Bedre beebyggelser - bedre liv? Statens Byggeforskningsinstitut. SBI-byplanl?gning 65.
Christensen, G. og L. Benjaminsen 1997: Bortfaldsanalyse af spørgeskemaer til afdelingsbestyrelser, SBI.
Evans, R. 1998: Tackling deprivation on Social Housing Estatres in England: an Asessment of the Housing Plus Approach, Housing Studies, vol. 13, No. 5.
European Academy of the Urban Environment 1998: A future for large housing estates, Berlin.
Galster, G. og A. Zobel 1998: Will dispersed Housing Programmes Reduce Social Problems in the US, Housing Studies, vol 13, no. 5.
Gravesen, B. K., H. Hummelgård, D. Lemmich og J. B. Nielsen 1997: Residential Mobility in Danish Problem Housing Estates, AKF.
Hall, P. 1997: Regeneration Policies for Peripheral Housing Estates, Urban Studies, Vol. 34, Nos 5-6.
Hummelgård, H. B. K. Gravesen, D. Lemmich og J. B. Nielsen 1997: Udsatte boligområder i Danmark, AKF.
Norusis, M. J. 1993: Advanced Statistics, SPSS for Windows, Chicago: SPSS Incorporated.
Lee, P., A. Murie and D. Gordon 1995: Area Measures of Deprivation - a study of current methods and best practices in the identification of poor areas in Great Britain, Center for Urban and Regional Studies, University of Birmingham.
Medanipour, A., G. Cars og J. Allen 1998: Social Exclusion in European Cities, Regional Policy and Development Series 23, London: Kingsley Publishers.
Menard, S 1995: Applied Logistic Regression Analysis, London: Sage Publications.
Munk, A. 1999: Byudvalgets sociale indsats. SBI-rapport 319, Socialforskningsinstittutet og Statens Byggeforskningsinstitut.
Pedersen, D. O. 1999: Omprioritering i almene boligafdelinger. Evaluering af et Byudvalgsinitiativ. SBI-rapport 309. Statens Byggeforskningsinstitut.
Power, A. and R. Tunstall 1995: Swimming against the tide: Polarisation or progress on 20 unpopular council estates, 1980-1995, York: Joseph Rowntree Foundation.
Skifter Andersen, H. og J. Bonke 1980: Boligsektorens fordelingsmæssige virkninger I: Boligmarkedet, Lavindkomstkommissionen og Statens Byggeforskningsinstitut.
Skifter Andersen, H. og T. Ærø 1997: Det boligsociale danmarkskort, SBI-rapport 287, Statens Byggeforskningsinstitut.
Skifter Andersen, H. og T. Ærø 1999: Hvorfor koncentreres de dårligst stillede i bestemte by- og boligområder - om segregation og årsagerne til den, i Kristensen (red.): Bypolitik, kvarterløft og velfærd, SBI-rapport 312, Statens Byggeforskningsinstitut.
Skifter Andersen, H. 1999: Byudvalgets indsats 1993-98. Sammenfattende evaluering. SBI-rapport 320, Statens Byggeforskningsinstitut.
Socialministeriet, 1997: Midtvejsstatus over boligsociale projekter under Byudvalgets 1. etape.
Vestergaard, H. 1998: Troubled housing estates in Denmark, in Madanipour, A. et al. Op. Cit.
Vestergaard, H., G. Gottschalk, T. Trærup, T. Gruber og I. Ø. Rasmussen 1997: De 8 modelområder. Evaluering af et byudvalgsinitiativ, SBI-rapport 288, Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet.
Vestergaard, H., A. Munk, G. Christensen, L. Benjaminsen og B. Mazanti 1999: Byudvalgets boligsociale aktiviteter - 20 eksempler. SBI-rapport 311. Statens Byggeforskningsinstitut og Socialforskningsinstituttet.

Lagt på nettet 26/06 2003

Siden er senest redigeret 17/02 2006 af Hanne Brix

Sektion

Uddrag af publikationen 'Virkninger af Byudvalgets indsats i almene boligafdelinger 1994-1997

Forord

Hovedkonklusioner, undersøgelsesmetoder og sammenfatning

Hovedkonklusioner

Sammenfatning

Rapportens indhold

Undersøgelsens tilrettelæggelse

Litteratur