Lavere husleje i det almene byggeri tiltrækker resursestærke lejere

En god cirkel blev sat i gang i en række af landets problemramte boligområder, da man valgte at omprioritere lånene i de almene lejeboliger og bruge pengene til blandt andet at sænke huslejen. Det bevirkede, at mere resursestærke beboere begyndte at flytte ind i de tomme lejligheder.

Problemet med tomme lejligheder i det almene byggeri fra 1970’erne og -80’erne opstod allerede, da byggerierne var helt nye. Årsagen var den tids stærkt stigende inflation, som gjorde huslejerne høje og dermed ikke attraktive for almindelige lønmodtagerfamilier i forhold til de kapitalgevinster og skattefordele, der kunne opnås ved at købe egen bolig. De almennyttige boligbebyggelser blev derfor i overvejende grad beboet af andre typer af beboere, heriblandt mange der fik huslejen delvis betalt af det offentlige. Sådan er det også i dag.

Det er Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), der har undersøgt, hvilke effekter det har haft på de ca. 200 boligafdelinger, der har fået omprioriteret deres lån. Undersøgelsen er sket som led i en omfattende bedømmelse af, hvordan det er gået de ca. 500 boligområder, der har fået støtte fra regeringens byudvalg.

"Det er paradoksalt, at det kun er de mindst bemidlede borgere, der har ’råd’ til at bo i de dyre lejligheder. Men ved at sætte huslejerne ned begynder også andre grupper borgere at se mulighederne i at bo i alment byggeri. Boligerne er således blevet mere konkurrencedygtige, og det har medført, at der i en del boligområder, især i store byområder, er begyndt at flytte såkaldte stærke beboere ind. Det er dem, der selv kan betale deres husleje, de er ofte tilknyttet arbejdsmarkedet, og deres tilstedeværelse skaber en bedre social balance i mange socialt belastede bebyggelser", siger Dan Ove Pedersen, seniorforsker ved SBI.

De boligafdelinger, der har høstet den største succes med hensyn til at udfylde de tomme lejligheder, er dem der samtidig med huslejenedsættelsen har modtaget støtte fra regeringens byudvalg til både renovering af bygninger og udearealer og til en social indsat, fx til en beboerrådgiver.

Yderligere oplysning kan fås hos seniorforsker Dan Ove Pedersen.

Boligafdelingen Eskebjerggård, Ballerup, der er en af de boligafdelinger, der har opnået det største fald i antal ledige boliger fra 1995 til 1997. I forbindelse med huslejelettelsen blev områdets udearealer renoveret.

Download foto i høj opløsning (0,6 MByte TIFF).

Boligafdelinger med fald i antal ledige boliger fra 1995 til 1997. 8 eksempler som alle har opnået huslejelettelse ved omprioritering:

Eskebjerggård, Boligselskabet Baldersbo, Ballerup, 44970886, 431 boliger (-21), 1975,

Charlottegården, Hedehusene, Danske Fuktionærers Boligselskab, København, 33154490, 405 boliger (-21), 1975,

Ridderborgparken, Nakskov Almennyttige Boligselskab, 31197766, 404 boliger (-22), 1982,

Varbergparken (27), Haderslev Andels Boligforening, 74527340, 258 boliger, (-8), 1978,

Beringsvænget, Andelsboligforeningen Beringsgård, Horsens, 75622812, 318 boliger (-16), 1975,

Toldstedparken, Herning Andelsboligforening, 97122377, 88 boliger (-3), 1973,

Gl. Jernumvej, Andelsforenigen Møllevænget, Randers, 86423833, 207 boliger (-11), 1973,

Høje Tøpholm, Hundested Almennyttige Boligselskab, 31197766, 248 boliger (-8), 1981.