Veje til tryghed i de multietniske boligområder
Landets store almene boligbebyggelser har gennem tiden fået heftet forskellige betegnelser på sig: ghettoer, problemramte eller udsatte boligområder er nogen af dem.
På SBi bruger forskerne betegnelsen multietniske boligområder, for det er det, områderne er. Multietniske boligområder er netop karakteriseret ved at have en stor andel af beboere med mange forskellige etniske baggrunde. De kan rumme op mod 60 forskellige nationaliteter og tilsvarende kulturer.
En ny forskningsrapport ’Livet i multietniske boligområder’ fra SBi giver et billede af livet, som det til daglig udfolder sig i boligområderne. På den baggrund præsenterer rapporten en række konkrete anbefalinger til områdemedarbejdere, boligadministratorer, lokalpoliti og aktive beboergrupper om, hvordan man kommer videre med at løse problemerne, bl.a. ved hjælp af konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. Anbefalingerne vil også være til gavn for myndigheder og beslutningstagere.
Se hele pressemeddelelsen: 'Veje til tryghed i de multietniske boligområder' (12.11.2010).