Byfornyelse begrænser hærværk

Den særlige indsats i byfornyelsen, der går under navnet kvarterløft, har begrænset omfanget af hærværk i boligområder. Det fremgår af en undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har gennemført i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

"Selv om indsatserne ikke umiddelbart har haft et kriminalpræventivt sigte, så har de ført til mindre hærværk i kvarterløftområderne, siger Helle Nørgaard, seniorforsker på SBi og én af forfatterne til rapporten.

Kvarterløft er en indsats, der skal vende en negativ udvikling i et afgrænset område. Det gøres ved at forny boliger, byrum og grønne arealer og ved at forbedre de sociale og kulturelle forhold.

Undersøgelsen har omfattet de syv første kvarterløftområder, og resultaterne
viser, at fem af disse har oplevet mindre hærværk efter kvarterløftindsatsen. Det drejer sig om Holmbladsgadekvarteret, Femkanten og Kgs. Enghave i København samt Avedøre Stationsby i Hvidovre og Aalborg Øst i Aalborg.

Mindre hærværk og mere tryghed

Blandt de konkrete aktiviteter, der er sat i gang i områderne, er initiativer over for børn og unge, bl.a. sportsaktiviteter og dans. Aktiviteterne har haft en positiv effekt ved, at mange af de unge har fået noget at lave, og færre hænger ud i områderne. Samtidig har det ført til øget tryghed blandt andre beboere.

Væresteder har desuden styrket mange unges tilhørsforhold til deres område, og det har medvirket til at mindske bl.a. hærværk og graffiti.

"Kvarterløftindsatsen har medført, at det fælles rum er blevet mere indbydende, og beboernes tryghed ved at bo og færdes i deres boligområde er blevet større.
Gadebilledet har ændret sig, fordi beboerne, og i nogle tilfælde også udefra kommende, tager fællesrummet i brug. Det skaber større ejerskab til området, og det øger trygheden", forklarer Helle Nørgaard.

Sociale netværk kan hindre kriminalitet

Gennem kvarterløftindsatsen er der skabt mange muligheder for at kunne mødes på tværs af kulturelle og sociale skel. Således har områdernes kulturhuse og kvarterløftscentre fungeret som steder, hvor kontakter skabes og sociale netværk dannes. Det at kende folk fra sin ejendom eller kvarter er meget væsentligt i forhold til oplevelsen af tryghed og kan desuden forhindre nabostridigheder, som ellers kunne få en kriminel udgang.

Mere om kriminalitet i kvarterløft i rapporten Kriminalitet, tryghed og indsatser i de syv første kvarterløftområder. Undersøgelsen er bestilt af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Helle Nørgaard eller seniorforsker Thorkild Ærø. Illustrationen nedenfor kan hentes i høj opløsning ved klik på billedet (4 MB).

Selv om kvarterløftindsatserne ikke umiddelbart har haft et kriminalpræventivt sigte, så har de ført til mindre hærværk i kvarterløftområderne, viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi). (Foto: Thorkild Ærø).