Artikel i Forsk22: Ressourcestærke flygter fra problemramte boligområder
Kommunerne vil gerne forbedre situationen i de belastede boligområder. Med en række indsatser håber de at nogle flere ressourcestærke danskere flytter ind i områderne, så de med deres normer og adfærd kan præge bebyggelsernes udvikling i positiv retning. Men det går ikke så let. De ressourcestærke flytter faktisk væk, bebyggelserne formår ikke at ryste det dårlige image af sig, og den onde spiral er meget vanskelig at få brudt.
Det viser en ny undersøgelse af 24 kommuners erfaringer med belastede boligområder. Undersøgelsen er lavet af seniorforsker Lars Engberg fra SBi for Programbestyrelsen under Integrationsministeriet.
”Kommunerne hjælper beboerne med uddannelse og job, men når først familierne ad den vej bliver integreret i samfundet, så flytter de fra de belastede boligområder. Og ind flytter i stedet familier og personer der er mindre integrerede”, siger Lars Engberg.
På den måde ændrer det samlede, dårlige billede af bebyggelserne sig ikke, skønt der er tale om adskillige underliggende succeshistorier om vellykket integration.
Bredere indsats er nødvendig
Bebyggelserne er præget af problemer med arbejdsløshed, mange beboere på kontanthjælp, dårlig integration, og børn og unge der vokser op uden positive rollemodeller. Det fører ofte til uro, hærværk og kriminalitet. Desuden går børnene i skoler der har mange fremmedsprogede elever, som gør det svært at give det enkelte barn det optimale skoletilbud.
Mange af de nydanske beboere er dog glade for at bo i bebyggelserne, der rummer gode, store lejligheder. Men områderne er kedelige, ensformige og uden de bymæssige tilbud og oplevelsesmuligheder der skaber variation og tiltrækker folk udefra.
”For at nedbryde barriererne mellem de belastede boligområder og den øvrige by skal kommunerne, ud over at give beboerne uddannelses- og jobtilbud, satse bredere. De kan f.eks. flytte nogle af byens kulturelle tilbud ud i bebyggelserne, nogle af de kommunale forvaltninger kunne ligge derude, og bokvaliteten kunne øges ved at renovere bygninger og udearealer”, siger Lars Engberg.
Almene boliger opfylder indvandreres behov
En anden undersøgelse fra SBi underbygger at det er de dårligst integrerede indvandrere der bor i almene lejeboliger. De starter deres boligkarriere her i landet i det almene byggeri for at være i nærheden af familie og venner. Når de er blevet integreret i samfundet med beskæftigelse og egen indkomst, flytter de ud af de store multietniske bebyggelser. Man kan derfor sige at det almene byggeri fungerer som en integrationssluse til samfundet: Et midlertidigt ophold på vejen til selvstændig bosætning. 60 pct. af etniske minoriteter bor i almene boliger, især i de store byer.
”Den almene boligsektor er ret unik, for her kan det lade sig gøre for familierne at bo nær hinanden, og det er et vigtigt element i de etniske minoriteters boligønsker. Det kan ingen anden boligsektor”, siger seniorforsker Hans Skifter Andersen, som har gennemført undersøgelsen af etniske minoriteters boligønsker.
I undersøgelsen er mere end tusinde almene husstande blevet spurgt om deres valg af bolig i forbindelse med flytning i 2004. Over halvdelen svarede at de har valgt en almen bolig fordi de her enten allerede har eller forventer at få et socialt netværk blandt familie, venner og landsmænd.
Det er ikke fordi at de etniske minoriteter har en særlig forkærlighed for etageboliger. Faktisk vil de gerne bo i enfamiliehuse med have, ligesom mange danskere gerne vil, hvis blot de kunne bo i nærheden af deres familie. Men de har ikke de fornødne personlige kontakter til at få fodfæste i andelsboligforeninger eller i private udlejningsboliger, og parcelhuse vil ofte være for dyre.
pkd
Mere om undersøgelserne 'Bo sammen eller spredt?' og 'Undersøgelse af til- og fraflytninger i tre multietniske boligområder'