Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Nyhed 26/10 2009

Blod, sved og tårer giver pote i Vejleåparken

Billeder
Efter en omfattende renovering af boliger, bygninger og udearealer er det lykkedes at få en bredere beboersammensætning i retning af mere resursestærke beboere i den almene boligbebyggelse Vejleåparken i Ishøj Kommune. (Foto: Christian Deichmann Haagerup).
Efter en omfattende renovering af boliger, bygninger og udearealer er det lykkedes at få en bredere beboersammensætning i retning af mere resursestærke beboere i den almene boligbebyggelse Vejleåparken i Ishøj Kommune. (Foto: Christian Deichmann Haagerup).

Danmarkshistoriens største renovering, det er hvad den noget nedslidte boligbebyggelse Vejleåparken i Ishøj Kommune ved København lige har været igennem. Det har kostet blod, sved og tårer for de ca. 4.500 beboere, der i lange perioder har levet på en byggeplads med støv alle vegne, og for nogle desuden et halvt år uden badeværelse, henvist til toilet- og badevogne nede på gaden.

Men deres udholdenhed har givet pote: Den fysiske renovering har tilført bebyggelsen oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter, der er en forudsætning for at opnå et imageløft, som har været det overordnede mål med renoveringen. Hele herligheden har kostet i omegnen af 1,2 mia. kroner, som boligselskaberne selv har betalt med hjælp fra Landsbyggefonden.

Den succesfulde renovering af Vejleåparken dokumenteres i en ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, hvor seniorforsker Hedvig Vestergaard har undersøgt tre almene boligbebyggelser, der har været igennem omfattende renoveringer. Hensigten er at se, hvordan renoveringerne er grebet an, og hvad der kom ud af dem, så vi alle sammen kan blive klogere, og andre tilsvarende boligbebyggelser kan lade sig inspirere. Foruden Vejleåparken i Ishøj Kommune er det Bispehaven i Århus Kommune og Tingbjerg i Københavns Kommune, der har været under luppen.

Se hele pressemeddelelsen: 'Blod, sved og tårer giver pote i Vejleåparken' (26.10. 2009)

Redigeret af Pia Dyregaard