Flest socialt udsatte i almene boliger

Hvordan fordeler de såkaldt socialt svage befolkningsgrupper sig på danmarkskortet, når det gælder deres placering på boligmarkedet? Dette spørgsmål besvares i en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut(SBI).
I rapporten "Det boligsociale danmarkskort" peges også på de faktorer, der har betydning for i hvor høj grad sociale problemer i den enkelte kommune koncentreres i bestemte boligområder.

Årsager til at socialt svage personer koncentreres i visse boligområder
Det er ikke ligegyldigt, hvordan boligmarkedet er skruet sammen i de enkelte kommuner, hvis man vil undgå at udsatte befolkningsgrupper, fx udstødte fra arbejdsmarkedet, personer med lav indkomst, enlige forsørgere og indvandrere, koncentreres i visse boligområder.
Der er tre hovedårsager til, at disse koncentrationer sker:

• Der er en høj andel af udsatte befolkningsgrupper blandt borgerne i kommunen.
• Kommunen har kun et lille udbud af lejeboliger. Herved sker en koncentration af de udsatte grupper i de få boliger, der er tilgængelige for dem.
• De udsatte grupper er generelt skævt fordelt blandt ejerformerne i kommunen - det man kalder segregation. Dermed kan det ikke undgås, at der opstår en koncentration af de udsatte grupper i lejeboligområderne, da de resursestærke befolkningsgrupper enten bor i ejerbolig- eller andelsboligområderne.

Herudover har det betydning, om der er hyppige til- og fraflytninger blandt beboerne. Der er i vid udstrækning et sammenfald mellem de boligtyper, hvor der forekommer mange sociale problemer, og dem der har en stor beboerudskiftning.

Personer uden for arbejdsmarkedet er den dominerende beboertype i de almene boliger
- Sociale problemer i visse boligområder hænger som regel sammen med, at der her bor mange personer uden for arbejdsmarkedet - det vil sige personer i den arbejdsdygtige alder, der modtager førtidspension, revalideringsydelse, sygedagpenge, kontanthjælp eller er permanent arbejdsløse, siger den ene af SBI-rapportens forfattere, seniorforsker Hans Skifter Andersen.
- Det er denne gruppe danskere, der er mest skævt fordelt i boligområderne. De er den dominerende beboertype i de almene boliger, især dem der er bygget mellem 1966 og 1980. De udgør mere end hver tredje beboer i denne boligtype.
Det er særligt i de store byer, som København, Frederiksberg, Århus, Odense Aalborg, Randers og Esbjerg, at koncentrationen er høj, men den ses også i en række mindre kommuner med få almene boliger.

Personer med lav indkomst er ikke altid resursesvage beboere
- Der kan ofte sættes lighedstegn mellem personer uden for arbejdsmarkedet, lav indkomst og sociale problemer, siger den anden af SBI-rapportens forfattere cand.geom. Thorkild Ærø, - men lavindkomstgrupper kan også være studerende, hjemmearbejdende husmødre og især alderspensionister, eller tilsvarende grupper med mange sociale resurser. Men disse grupper bor oftest ikke i de mest belastede områder. For eksempel bor pensionisterne som regel i ældre almene boliger og private udlejningsboliger, slutter Thorkild Ærø.

Indvandrere og flygtninge er meget skævt fordelt i boligområderne
Indvandrere og flygtninge er yderst skævt fordelt på boligmarkedet - med en meget høj koncentration i visse kommuner og især i de almene boliger.
I Københavns kommune, hvor der bor mange indvandrere og flygtninge, er disse beboere ekstremt koncentreret i nyere almene boliger, - de udgør 41 pct. af beboerne i denne boligtype. Dette er også tilfældet i enkelte andre kommuner i hovedstadsområdet.
Selv om der er en vis sammenhæng mellem boligområder med mange indvandrere og boliger med mange socialt belastede personer, så er det ikke altid, at det hænger sådan sammen.
Nogle forstadskommuner til København med mange indvandrere er således ikke blandt de kommuner, hvor de sociale problemer er størst.

Udviklingen i beboersammensætningen 1995-1996
Undersøgelsen viser imidlertid, at udviklingen i almindelighed går den rigtige vej i de mest belastede boligområder. Ændringer i beboersammensætningen i 1995 førte således til et fald i andelen af indvandrere og beboere uden for arbejdsmarkedet i de almene boliger fra perioden 1966-1980.
Det gælder også for de private udlejningsboliger, som aftager en stadigt faldende andel.
Til gengæld kom der lidt flere af disse befolkningsgrupper i både de nyere og ældre almene boliger.

Det boligsociale danmarkskort. Indikatorer på segregation og boligsociale problemer i kommunerne. SBI-rapport 287. Hans Skifter Andersen og Thorkild Ærø. 1997.181 sider. Kr. 270,00 inkl. moms.

Bogen kan bestilles i boghandelen eller købes direkte hos Byggecentrum Boghandel, tlf. 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.

Kortet fra SBI-rapport 287: "Det boligsociale danmarkskort" viser, hvor skævt personer, som er maginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, er fordelt i boligmassen i de enkelte kommuner. Denne befolkningsgruppe bor oftest i almene boliger - de er den dominerende beboertype i de almene boliger, der er bygget mellem 1966 og 1980.

TIL REDAKTIONEN:

Yderligere oplysninger om bogen kan fås hos seniorforsker Hans Skifter Andersen eller cand.geom. Thorkild Ærø, Afdelingen for Byer og Boliger.

I forbindelse med ovenstående illustrationsforslag, danmarkskortet, kan der rekvireres en eps-fil, der udgør et bedre grundlag for trykning. Vi kan sende eps-filen via e-mail.