Beboeres tilfredshed med at bo afhænger mere af boligområdets karakter end af ejerformen

Der er den samme høje grad af tilfredshed med at bo i tæt-lavt byggeri i almene bebyggelser som i boligområder med blandede ejerformer. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), hvor to boligområder med blandede boligtyper, det vil sige andelsboliger, private udlejningsboliger, almene boliger og i dette tilfælde få ejerboliger er sammenlignet med tre udelukkende almene bebyggelser.

I undersøgelsen sætter SBI fokus på, hvordan blandede ejerformer, boligtyper og bygningernes udformning påvirker boligområderne med hensyn til, hvor integrerede beboerne føler sig i de nære boliggrupper, i hele boligområdet og i det omgivende bysamfund. Et spørgsmål, der for tiden er fremme i den bypolitiske debat. Har man for eksempel mere kontakt til naboer og andre i bebyggelsen, og deltager man mere i de fælles arrangementer, hvis man bor i et område med blandede ejerformer?

De undersøgte boligområder ligger i Odense. Det drejer sig om Blangstedgård og Seden Syd, der for begges vedkommende har blandede ejerformer og består dels af tæt-lavt byggeri, dels byggeri i højst tre etager. De to områder er sammenlignet med tre boligafdelinger i Vollsmose, der udelukkende består af almene boliger. Vollsmose er repræsenteret med en boligafdeling fra hver af de tre typer bebyggelser; lange fireetagers blokke, blokke med to til tretten etager og et tæt-lavt byggeri.

For at pejle sig ind på i hvor høj grad beboerne føler sig integrerede, blev de blandt andet spurgt, om de synes, der er rart at bo, hvor de bor. Det mener 80 pct. af beboerne i de to blandede byggerier, både når det gælder de enkelte boliggrupper og hele boligområdet. Det samme er gældende for beboerne i de almene tæt-lave boliger, men kun inden for deres ’egen’ boliggruppe. Beboerne her lægger afstand til hele det store boligområde, Vollsmose. Og det er da også i de andre dele af Vollsmose, der findes den største utilfredshed med boforholdene. I de højeste etageboliger mener kun 30 pct., at der er rart at bo.

Lighedspunkterne mellem de to blandede bebyggelser og den almene tæt-lave bebyggelse er især tilfredshed med områdets arkitektur, fællesaktiviteter, naboskab og kontakt til andre beboere.
Lighedspunkterne mellem alle de fem undersøgte boligområder er i særlig grad tilfredshed med selve boligens størrelse, indretning, materialer og håndværksmæssige udførelse.

Forskellene går mest på det sociale miljø. Mange beboere i de højeste etageboliger føler sig utrygge, de er utilfredse med de vilkår, der er til stede for områdets børn og unge, og de mener, at der mangler vedligeholdelse af både bygninger og udearealer.

Ikke overraskende er beboere fra det boligområde, der har den største arbejdsløshed, i dette tilfælde Vollsmose, også de beboere, der har mindst tilknytning til det omgivende bysamfund, Odense. Men som en interessant ting, viser undersøgelsen, at Vollsmose rummer omkring 1000 offentlige arbejdspladser, der varetages af indpendlere fra Odense.

Med undersøgelsen i hånden kan man sige, at det er lige så godt at bo i boligområder med blandede ejerformer som at bo i tæt-lavt alment byggeri. I hvert fald når områdernes karakter som bygningsudformning, omfang og beboersammensætning er nogenlunde ens.

Undersøgelsesresultaterne er samlet i SBI-rapport 325: "Beboersammensætning og tilfredshed i fem boligområder i Odense". Lars A. Engberg, Georg Gottschalk, Dan Ove Pedersen og Børge Østergaard.

Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Georg Gottschalk.

Download foto i høj oplsning (3,22 MByte TIFF).

Sommerliv i den almene tæt-lave bebyggelse i Vollsmose.