Byens kvarterer med skrald som målestok

Ny SBI-rapport om livsstil og affaldsvaner i boligområder

Alt afhængig af uddannelse, indkomst og holdning bor vi i bestemte kvarterer med bestemte hustyper, under bestemte ejerformer. Den mængde affald, der indsamles i de enkelte boligområder er stærkt influeret af den affaldsordning og det gebyrsystem, som findes i kommunen, men endnu mere af livsstilen i det pågældende kvarter.

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har som første led i en række undersøgelser af sammenhængen mellem livsstil og miljøadfærd netop udgivet SBI-rapport 261, Affald i boligområder - livsstil og affaldsvaner.

Affaldsmængder, energi- og vandforbrug

Affaldsundersøgelsen bygger først og fremmest på, at alle byer har sine livsstils-områder. Det er noget som kulturforskere, byplanlæggere, ejendomsmæglere ved besked om, og som skraldemænd erfarer under den daglige færden i byen. Igangværende forskning på SBI tyder på, at livsstilbetragtningerne også kan lægges til grund for undersøgelser af energi- og vandforbrug.

Op til 100 % variation

Det er målinger i sådanne livsstilskvarterer, der afslører, at man i det enkelte boligområde ser meget forskelligt på det med forbrug, genbrug og affald. Man kan med stor sikkerhed fastslå, at de indsamlede affaldsmængder via dagrenovationsordningen varierer med helt op til til 100 % inden for samme ordning.

I den ene af de undersøgte kommuner - Kolding - varierer den indsamlede mængde dagrenovation fra 190 til 400 kg affald pr. indbygger pr. år.

68-generationens "brug-og-smid-væk-vaner"

For godt et år siden - mens dataindsamlingen endnu foregik - blev SBI-undersøgelsen omtalt af Ritzaus Bureau og Danmarks Radio. Her var blikket især rettet på boligområder domineret af de 40-50 årige - den såkaldte "68 generation" - og deres karakteristiske overproduktion af affald.

Undersøgelsen har dog ikke definitivt kunnet fastslå om denne overproduktion følger 68-generationen, eller om det er et fænomen, der altid gælder de midaldrende og veletablerede. Der er dog tegn på, at den livsstil, vi tilegner os som børn og unge, fx i en "brug-og-smid-væk-tid", præger os livet igennen.

Undersøgelserne af livsstil og miljøadfærd skal blandt andet anvendes til målrettede informationsaktiviteter som opfølgning af energi- og miljøpolitiske handlingsplaner.

Rapporten henvender sig til alle med interesse i affald og genbrug. Den rummer en særlig håndsrækning til affaldsplanlæggere i kommuner og affaldsselskaber. Der anvises en metode, som trin for trin redegør for, hvordan man opdeler byen eller kommunen i områder og successivt får indblik i de affaldsvaner, som præger det enkelte boligområde. Metoden tænkes anvendt ved introduktion af nye affaldsordninger, ved forbedring af gamle, ved udsendelse af rådgivnings- og informationsmateriale og ved affaldsforsøg i begrænsede områder.

Affald i boligområder. Livsstil og affaldsvaner. Ole Michael Jensen. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), SBI-rapport 261. 1996, 126 sider, kr. 200,00.

Yderligere oplysninger fås hos seniorforsker, dr.phil. Ole Michael Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Byer og Boliger.