Naturen og gode boligtilbud trækker folk til landets yderområder

En række af landets yderområder har svært ved at følge med væksten i resten af landet, blandt andet fordi områderne har mistet arbejdspladser og beboere.

Men der er alligevel nogle, der trodser den negative udvikling og vælger at flytte på landet. Hvad er det, der trækker?

"Det er først og fremmest ønsket om at være i nærheden af smuk natur og muligheden for at købe et billigt hus, som kan omdannes til drømmeboligen", siger Thorkild Ærø, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)

Han har lavet en undersøgelse, der på baggrund af registerdata og interview med tilflyttere i 45 landkommuner kaster lys over hvem, der flytter langt væk fra vækstområderne og af hvilken årsag. Målet med resultaterne er at inspirere kommunerne i yderområderne til at udvikle sig i retning af de kvaliteter, som tilflytterne lægger vægt på, så flere får lyst til at bo i landets yderkanter.

Undersøgelsen er lavet for Erhvervs- og Byggestyrelsen i tilknytning til regeringens Den Regionale Vækststrategi.

Naturen skal være kommunernes varemærke

Undersøgelsen viser, at det er de unge, der forlader yderområderne, og det er ældre par og par med børn, der flytter til. Samtidig er der flere på pension og arbejdsløse blandt dem, der flytter til, end dem der flytter fra yderområderne.

Fælles for tilflytterne er ønsket om at bo i et naturskønt område. Ikke nødvendigvis for at gå lange ture i området, mere som en daglig nydelse ved at være omgivet at natur og stilhed i stedet for by og larm. De søger et mere enkelt liv med mindre stress og mere tryghed og sammenhold. Mange lægger fx vægt på at bo i et mindre bysamfund, hvor man kender hinanden.

Men kvaliteterne ved at bo i et yderområde er ukendte, mener tilflyene, og omverdenen kender ikke nok til stedernes herligheder. For at tiltrække flere beboere foreslår tilflytterne derfor, at man sørger for at gøre kendskabet til områderne bedre, og at man prioriterer en større tilgængeligheden til områdernes naturmæssige herligheder.

Man kunne gøre naturen til kommunernes varemærke og stolthed. Problemet er bare, at en øget tilgang til naturens resurser også vil trække flere turister til og dermed øge risikoen for, at naturen slides ned. Man skal altså være varsom og tænke sig godt om, før man går i gang med stier, badebroer og bålpladser.

Forfaldne huse pynter ikke i landskabet

Der er dog også pletter på de landlige herligheder, fortæller tilflytterne. Det er de stærkt forfaldne huse, der desværre er temmelig mange af både som enkeltboliger på landet og i landsbyer. Skønt mange tilflyttere kommer til områderne på grund af lave huspriser, så er det langt fra alle de faldefærdige rønner, der købes med henblik på at blive omdannet til drømmeboliger.

Tilflytterne foreslår de kommunale myndigheder at gøre mere for at forbedre boliger og nærmiljø. Fx ved at opfordre de private husejere til at gennemføre fornyelser, evt. med støtte af byfornyelsesmidler. Kommunerne kunne også selv forny de offentlige anlæg, fortove, veje og pladser.

Til pressen: Flere oplysninger kan fås hos seniorforsker Thorkild Ærø.

Fakta om yderområder:

Med yderområder menes de indsatsområder, som regeringen har udpeget i Den regionale vækststrategi udgivet i maj 2003. Yderområderne er små og mellemstore regioner (mindre byer med tilhørende oplande) med en forholdsvis lav erhvervsindkomst. Her bor ca. 9 pct. af Danmarks befolkning, svarende til 500.000 personer. Særlige befordringsfradrag er et af de hidtidige midler til at fastholde og tiltrække beboere til yderområderne.

Illustrationen nedenfor kan hentes i høj opløsning ved at klikke på billedet (selvudpakkende ZIP-fil, 0.3 MB).

Illustrationen nedenfor kan hentes i høj opløsning ved at klikke på billedet (selvudpakkende ZIP-fil, 3 MB).

Områder og kommuner der indgår i undersøgelsen af hvem og hvorfor nogle vælger at flytte til et yderområde.