Reform af den almene boligsektor
Forskningsprojektet vil undersøge reformbevægelser i den danske almene boligsektor, som er udsat for et reformpres både fra den siddende regerings side og fra de sociale og etniske problemer i sektoren. Det er projektets grundantagelse, at en omfattende rationalisering af virksomhedsstrukturen presser sig på. På denne baggrund skal projektet undersøge, hvilke organisatoriske og kulturelle forandringsprocesser der præger boligorganisationerne i retning af øget deregulering, markedsorientering, rationalisering og professionalisering. Projektet vil følge og analysere forandringsprocesserne i udvalgte boligorganisationer med fokus på strategisk ledelse, organisationsudvikling og forandringerne i de strukturelle betingelser i sektoren, herunder europæiseringens betydning for den almene boligform.
Målgruppe
Projektets målgruppe udgøres af danske og internationale boligforskere, Center for Bolig og Velfærd og RealDania (bevillingsgivere), den almene boligsektor, kommunerne
Projektleder
Samarbejdspartnere
Projektet indgår i Center for Bolig og Velfærds forskningsaktiviteter, og udvikles i samarbejde med relevante parter herfra.
Rekvirent
Center for Bolig og Velfærd – Realdania Forskning har til hensigt, at få boligen placeret centralt i debatten om fremtidens velfærdssamfund. Forskningen skal kortlægge, hvorledes nogle af de generelle udviklingstræk i den danske velfærdsstat og på det danske boligmarked præger forskellige typer af boliger og bolig¬områder nu og i de kommende år. Det er forskningscentrets ambition, at forskningen bliver relevant og anvendelig for boligmarkedets praktikere og at den bliver formidlet til dem: boligejere og lejere, boligorganisationer, ejendomsejere og –administratorer, statslige og kommunale myndigheder. Forskningscentret har også en ambition om at sætte blivende spor i såvel universitets- som sektorforskningen.
Projektet er organisatorisk placeret i By, bolig og ejendom