Tiden er moden til ny teknologi i boliger

I løbet af de sidste få år er der sket en voldsom udvikling i mulighederne for at anvende informations- og kommunikationsteknologier (IKT) i boliger og andet byggeri.
Dels er der foregået teknologiske landvindinger med prisfald på mange af de grundlæggende elementer, dels har ny lovgivning liberaliseret teletjenesterne.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) har netop udarbejdet en rapport, der giver et godt overblik over, hvordan man ved hjælp af den nye teknologi kan fremme blandt andet boligens komfort og brugsværdi, forbedre driftsøkonomien og opfylde beboernes behov for tryghed og sikkerhed samt øge livskvaliteten.
SBI-rapport 284: "Informations- og kommunikationsteknologi i fremtidens boliger" er derfor et godt beslutningsgrundlag for både politikere, myndigheder, tekniske rådgivere, brugerorganisationer samt producenter af IKT-produkter og IKT-baserede serviceydelser, når man overvejer hvordan IKT kan indføres i nye boliger.

I princippet kan teknikken alt
- Teknikken er nu nået så langt, at det ikke længere er her, der er begrænsninger - de ligger mere i at finde fornuftige anvendelsesmuligheder for beboerne - både unge familier, ældre og handicappede, siger en af forfatterne til SBI-rapporten, seniorforsker Ivor Ambrose.
- Der er en meget udbredt forventning i byggesektoren til, at IKT-teknologierne snart kan indføres i "almindelige boliger", herunder også i renoverede boliger. Men for at forventningen kan indfries, kræves at man anvender erfaringerne fra de senere års forsøgsbyggeri, hvor IKT-løsninger har været inddraget.

Ny teknologi fremmer miljørigtig adfærd
- Den ny teknologi kan forbedre boligens driftsøkonomi, siger den anden forfatter til SBI-rapporten civilingeniør Jørgen S. R. Nielsen.
- Forbedringen kan ske ved at synliggøre el-, vand- og varmeforbruget via TV. Ved at have en løbende opdatering af sit forbrug koblet til sin egen TV-skærm, er det muligt på et vilkårligt tidspunkt at danne sig et overblik over økonomien og forbruget - og derved fremme en miljørigtig adfærd.

Sikkerhed og tryghed for ældre og personer med handicap
Den ny teknologi kan tillige imødekomme behov for tryghed og sikkerhed især hos ældre personer og personer med fysiske og psykiske handicap. Det er for eksempel vigtigt med et pålideligt alarmsystem i tilfælde af brand. Det giver også tryghed med automatisk tilslutning af indbruds- og tyverisikring samt nøgle- og låsesystemer, så uvedkommende personer ikke kan få adgang til boligen.

Hjemmearbejdspladsen
Informations- og kommunikationsteknologien har muliggjort begrebet telearbejde, der kræver en edb-arbejdsstation i hjemmet. Denne arbejdsform er et voksende fænomen på det danske arbejdsmarked - det menes, at over en kvart million danskere om 10 år vil være beskæftiget med hjemmebaseret telearbejde.
Telearbejde stiller nye krav til boligernes planløsning og indretning samt boligernes infrastruktur i form af datanet m.m.

Livstidsbolig - fremtidens boligform?
Fremtidens "almindelige bolig" bør være egnet for beboere i alle livsfaser. Man taler således om en livstidsbolig, der projekteres, bygges og indrettes med henblik på at kunne ændres i takt med beboernes skiftende behov for blandt andet IKT-udstyr og tekniske hjælpemidler - uden dette kræver større indgreb i bygningens konstruktioner eller installationer.
Normalt opfylder nye danske boliger - gennem Bygningsreglementet - en del af de "særlige krav", som kendetegner en livstidsbolig, for eksempel niveaufri adgang til boligen og brede døre. Men IKT-udstyr og tekniske hjælpemidler kræver ofte plads og indretning, som boligerne ikke umiddelbart kan leve op til.
- I England er det dokumenteret, at "særlige krav til livstidsboliger" ikke fordyrer byggeriet, når kravene indarbejdes i projekterne fra starten af planlægningsprocessen, siger Jørgen S. R. Nielsen.
- Ydermere har man fundet ud af, at betydelige besparelser kan opnås i forhold til bygningsændringer, hjemmehjælp, flytning, sygehjælp o.s.v., når disse krav opfyldes.

Brugerne skal inddrages i planlægningsprocessen
Rapporten giver forslag til, hvordan IKT-baserede funktioner og tjenester kan indarbejdes i nye boliger.
Krumtappen for en hensigtsmæssig IKT-udvikling er, at der skabes muligheder for, at alle typer af brugere, med deres respektive ønsker, inddrages i planlægningsprocessen.
- Det vil sige at beboerne, og eventuelt hjælpere samt driftspersonale, skal være med til at formulere kravene til de nye systemer - så de opfylder behov og ønsker og ikke bliver irritationsmomenter. Og værdien af træning i de nye systemer skal ikke undervurderes - ellers kommer tingene ikke til at fungere, siger Ivor Ambrose.

Den ny teknologi kan fremme miljørigtig adfærd med hensyn til forbruget af el, vand og energi. På dette tastatur over vandhanen kan temperatur og vandmængde reguleres, så det passer nøjagtigt til behovet.

Informations- og kommunikationsteknologi i fremtidens boliger.
Ivor Ambrose og Jørgen S. R. Nielsen. SBI-rapport 284. Statens Byggeforskningsinstitut (SBI). 1997. 78 sider. Kr. 170,00 inkl. moms.

Bogen kan bestilles i boghandelen eller købes direkte hos Byggecentrum Boghandel, tlf. 70 12 06 00 eller fax 70 12 08 00.