Levevilkår for ældre i egen bolig

En servicebutik for ældre og andre former for beboerservice i et boligområde må for at blive godt benyttet af beboerne udfylde nogle behov eller mangler i forhold til beboernes ønsker om og efterspørgsel til service. Afgrænsningen af behovet og dermed af indholdet og formen for serviceaktiviteter kan derfor delvis baseres på de ældre og gamle beboeres levekår, den måde de benytter deres bolig og den adfærd, som beboerne viser. 3 sociale og personlige forhold regnes for væsentlige for at de ældre har det godt i deres aldringsforløb uden at sammenhængene er præcis beskrevet. Det er:

• Netværk med nære og lette sociale kontakter
• Fravær af kronisk sygdom og funktionsevne
• Mestringsevne, som er en psykisk faktor der afspejler de ældres sociale rolle og vilkår, herunder deres boligforhold med oplevelse af samvær og en meningsfuld hverdag.

For boliger og boligområdet regnes følgende 3 egenskaber at være væsentlige for ældre beboere /Seniorlabel. OP Plussen/:

• Miljøet, det vil sige nærhed til faciliteter og tryghed i området
• Sikkerhed mod ulykker i hjemmet og mod kriminalitet i området
• Brugsvenlig boligindretning med hensyn til at imødegå funktionstab, god komfort i boligen samt nem adgang til boligen.

En rapport om de ældres levekår er udarbejdet af Socialforskningsinstituttet /Platz, 1989/. I den beskrives nogle vigtige aspekter af ældres levekår nemlig: Boligforhold herunder nærmiljøet; helbred, især forstået som mobilitet og førlighed; sociale relationer, som omfatter både familiens og husstandens sammensætning; kontakter til børn, anden familie, venner og naboer. De ældres deltagelse i forskellige aktiviteter er også beskrevet. Rapporten beskæftiger sig kun med de ældre på 70 år og derover, som bor i eget hjem. Den bygger på en landsdækkende undersøgelse med knap 1000 interview, som er opgjort for aldersgrupperne 70-79 årige og for de 80 årige og ældre. Nogle resultater fra disse undersøgelser, som kan belyse behovet for boligservice, skal kort resumeres.

Førlighed og helbred

Af de 70-80 årige, som i alt er ca. 366.000 personer 1996, må ca. 10% holde sig indendørs på grund af mobilitetsproblemer, dvs. evnen til at komme omkring såvel inden- som udendørs. Andre ca. 11% kan gå udendørs med besvær. Ca. 80% kan gå udendørs uden besvær. Om førlighed, dvs. evnen til at udføre en række dagligdags og personlige aktiviteter, er der udarbejdet målemetoder, som omfatter en vurdering af følgende kriterier: 1) at gå udendørs; 2) at gå omkring i huset; 3) at gå på trapper; 4) at vaske sig, gå i bad; 5) at klæde sig på; 6) at klippe tånegle. Af nævnte undersøgelse fremgår at 56% af de 70-79 årige uden besvær kan udføre de seks målte aktiviteter for førlighed. Det samme er tilfældet for 27% af de over 80 årige. De øvrige har vanskeligheder med at udføre en eller flere af aktiviteterne. For de over 80 årige foregår der en individualiseret og omfattende kommunal service med hjemmehjælp og sygepleje. Beboerservice må således formodes at kunne gøres nyttig bl.a. i samarbejde med denne kommunale service. Erfaringer viser at dette ikke er almindeligt, og at det formentlig ikke er nogen enkel opgave at organisere et fælles udbud af mangeartede serviceopgaver, som kan tilbydes nogle beboere på grundlag af visitation og andre ud fra et hensyn til forebyggelse.

Ensomhed, kontakt og aktivitet

Godt halvdelen af de ældre bor alene. For de 70-79 årige er det 47% og for de 80 årige og ældre er det 66%. 70% af alle de ældre har dog børn i en transportafstand af 30 minutter eller kortere tid, og 77% har været sammen med deres barn indenfor den sidste uge. Der er således en relativ nær familiekontakt, som vel i høj grad modvirker virkningerne af at leve alene for dem der i mange år har levet i parforhold. Flest kvinder bor alene (70%), men også 30% af mændene bor alene. For de 70-79 årige har 48% samvær med venner i løbet af en uge. For de 80 årige og ældre er det 35%. Så godt som alle ældre har kontakt med en nabo. 50% af alle ældre snakker med eller kommer sammen med naboer. 38% nøjes med at hilse på. Spørgsmålet om svage og stærke kontakter i boligområder beskrives nærmere nedenfor. Ældres fysiske aktiviteter kan belyses ved at over halvdelen af alle ældre går tur/cykler dagligt eller ugentlig. Ca. 15% dyrker også sport/motion. For de 80 årige og ældre er 29% inaktive (ca. 55.000), mens 22% (ca. 80.000) er det for den yngre gruppe. Havearbejde er en yndet syssel for ældre mennesker idet ca. 2/3-dele af alle passer have én eller flere gange om ugen. Vurderes behovet for bedre bolignær service i forhold til de nævnte oplysninger skønnes det at i aldersgruppen fra ca. 70 år til ca. 85 år sker der en aldring af beboerne, som ender med at ca. halvdelen af de 568.000 i denne aldersgruppe har behov for kommunal pleje og omsorg. Beboerservice har bl.a. til opgave at udsætte eller reducere omfanget af behovet for denne indsats, men ikke at erstatte den. Derfor kan man skønne at antallet af beboere, som vil have fuld gavn af forskellige bonære servicetilbud, vil være den anden halvdel, dvs. ca. 285.000 personer. Heraf bor måske 150 - 200.000 i boligbebyggelser, hvor der er mulighed for at etablere faciliteter for beboerservice, evt. i form af en servicebutik, der også kan være åben for alle andre beboere. Beboere som modtager hjemmehjælp kan naturligvis også med fordel benytte en beboerservicebutik, og dermed opnå bedre eller anderledes samlet service i hjemmet. De gamles (80 år og ældre) holdninger til at flytte til mere egnede boliger kan sammenfattes således: "Størsteparten af de svage ældre foretrækker enten at blive, hvor de allerede bor, eller at flytte til en selvstændig bolig, hvor der er personale døgnet rundt, og hvor de har mulighed for at mødes med andre ældre, man kan tale med." Dette fremgår af den for dette emne nyttige rapport "Gamle danskere" /Hansen og Platz/.

Angst og tryghed

Når man skal vurdere betydningen af bonær service i forhold til den overordnede målsætning: At beboerne kan forblive længst mulig i egen bolig; så er et vigtigt kriterium at reducere angsten ved at bo alene og ved at færdes i boligområdet. Det er væsentligt at beboerne kan føle sig trygge i de bonære omgivelser. Netop dette emne er belyst i en svensk undersøgelse af stærke og svage bånd til nabonetværk /Henning og Mats/. Undersøgelsens kon- klusion er, at når der kun fokuseres på stærke bånd i netværk, så er naboskab af mindre betydning sammenlignet med andre kontaktflader som familien, slægt og nære venner samt (tidligere) kolleger. Når man imidlertid også vurderer de svage kontakter så findes naboskab at være af stor betydning for mange mennesker. Nærheden og det vedvarende i de svage kontakter i naboskabet giver oplevelsen af tryghed, og kontakterne er lette at etablere. Denne oplevelse af tryghed og tilhørsforhold opnås ved forskellige grader af nabokontakt. Det kan være naboer og andre, som ofte kommer i bebyggelsen, man blot genkender og måske hilser på. Og det kan være naboer man stopper op for at tale med om dagen eller om vejret, eller naboer som man kan regne med er villige til at hjælpe til med praktiske ting i boligen og til andre aktiviteter. I denne analyse af boligservicebutikker og beboerservice, har det netop vist sig ved interview, at tilstedeværelsen af en serviceperson, som kan genkendes af og som kan genkende beboerne, og altså nemt kan etablere netværk med svage bånd, har endog stor betydning for om servicefunktionen bliver benyttet godt nok.

Tidsforbrug og ophold i boligen

Boligservice er også knyttet til beboernes anvendelse af deres bolig. Et mål herfor er hvor megen tid beboerne faktisk opholder sig i hjemmet. Dette er undersøgt af bl.a. /Mogensen, (bilagstabel 3.3 og 3.5)/ på grundlag af data fra 1987. De viser bl.a. at den gennemsnitlige tid i hjemmet pr. døgn for 63 - 74-årige mænd var 20t34m og for kvinder 20t98m. Heraf blev ca. 11 timer anvendt til nødvendigt forbrug, dvs. søvn, spisning og hygiejne. Til fritid i hjemmet havde disse ældre mænd 9t33m og kvinder 10t44m i gennemsnit pr. dag. Dvs. ca. 67 timer for mænd og ca. 75 timer om ugen for kvinder til fritid i hjemmet pr. uge. Til sammenligning med aldergruppen 39 - 50-årige, som bruger væsentlig mere udetid til arbejde og transport, var den gennemsnitlige fritid i hjemmet pr. uge ca. 43 timer for mænd og ca. 60 timer for kvinder. Hvorledes kan eller er boligservice tilpasset dette mønster for tidsforbrug? I undersøgelsen er timeforbruget i boliger opdelt i nødvendigt forbrug og i frit forbrug. Denne opdeling er også hensigtsmæssig til belysning af boligservice. Det nødvendige tidsforbrug kan nogenlunde sammenlignes med de tilbud, som den kommunale hjemmehjælp maksimalt vil kunne tilbyde. Det vil sige hjælp til ernæring, hygiejne og rengøring. Det frie tidsforbrug i hjemmet modsvares af kommunale servicetilbud som bl.a. daghjem, ældreklubber, kulturhuse med fx bibliotek, etc. De to begreber for tidsforbrug er i praksis vanskelige ad adskille for gruppen af ældre som ikke modtager eller deltager i den kommunale service. Og netop blandingsformerne mellem de to begreber for tidsforbrug er interessante for udvidelse af bolignær service. Fx kan servicetilbud tilgodese de behov der dækker både det nødvendige og det frie tidsforbrug i boligen. Det kan være tilbud og aktiviteter vedrørende: bespisning; motion og genoptræning; opholdsstuer med tv; læsestuer med aviser og anden information; vaskeri; bolignær undervisnings- og andre fritidstilbud; Tidsstudierne viser at ældre mennesker kun anvender relativ få timer udenfor hjemmet på trods af at fritidstilbudene til ældre og til alle andre - især i bysamfundene - er ganske mange. Hvis man derfor ønsker at fremme bolignære servicetilbud vil der være muligheder og behov for at skabe nye tilbud i hjemmet eller tilbud, der af beboerne opleves som om de er hjemme eller er i nabolaget. Eksempler herpå er at organisere ældre i kortspils-klubber eller strikkeklubber, hvor aktiviteten foregår i fælles mødelokaler eller hobbyrum. For de yngre aldersgrupper, som ikke har så mange fritimer i hjemmet, kan beboerservicen måske indrettes til at skabe mere fritid hjemme eller udenfor hjemmet. Som eksempler kan der nævnes boligservice som fx aflevering og modtagelse af varer og service, reparations- eller rengøringsopgaver. Det er aktiviteter som beboere ellers kun har mulighed for at udføre lørdag eller søndag eller om aftenen, som via bolignær service vil kunne ordnes i arbejdstiden. Sådanne aktiviteter er imidlertid sideaktiviteter som boligorganisationen ikke må organisere eller finansiere.

Husholdningsarbejdet

Bolignær service vil måske også kunne omfatte egentlig husholdningsarbejde.
Tidsforbruget til husholdningsarbejet for mænd og kvinder og for par og enlige uden børn er belyst i /Bonke, tabel 7.11, side 186/. Husholdningsarbejde omfatter: Indkøb; husligt arbejde; madlavning; opvask/afrydning; rengøring og vask; gør det selv arbejde samt omsorg. Tallene viser følgende:

• For par uden børn (ældre end 45 år) brugte manden 1t33m og kvinden 3t24m til husholdningsarbejde pr. dag i 1987.
• For enlige (ældre end 45 år) anvendtes 2t17m for mænd og 2t34m for kvinder til husholdningsarbejde pr. dag i 1987.
• I 1987 var tidsforbruget i gennemsnit til disse opgaver: Alle mænd 2t13m og alle kvinder 3t27m.

Muligvis kan disse husholdningsaktiviteter erstattes af beboerservice, som så skal kunne tilbyde husligt arbejde, der er den mest tidskrævende del for husstandene, samt indkøb og gør-det-selv arbejde som er mindre tidskrævende.
Erfaringerne viser at der er stort behov for at yde bolignær service med husligt arbejde i form af især rengøring og vask, men at der ingen steder er resurcer til at yde denne service. I nogle bebyggelser tilbyder man beboerne den service at organisere aftaler med bl.a. hjemmeservice, vinduespudsning, vask og rens, reparation af elektriske goder. Beboerne skal imidlertid selv betale for den husholdningservice, som tilbydes. Dog yder nogle kommuner tilskud til hjemmeservice for ældre.I nogle bebyggelser findes en bolignær butik for dagligvarer eller som kiosk, således at indkøb kan gøres her eller organiseres herigennem. Imidlertid må man være opmærksom på at bl.a. indkøb af egne dagligvarer også kan have en væsentlig kontaktskabende eller variationsskabende funktion for beboerne.
I nogle bebyggelser kan beboerne låne værktøj eller andre remedier til gør-det-selv arbejde. Også levering af varmt mad kan tilbydes beboerne nogle steder. Erfaringerne hermed er at madlevering ofte købes når beboerne skal have gæster eller selskaber i deres private bolig, men kun benyttes i begrænset omfang til de daglige måltider.
At leve så længe som muligt i egen bolig er for de fleste gamle mennesker det samme som at leve en normal tilværelse så længe som muligt. De behov for bolignær service som kan understøtte denne holdning kan derfor ligeså godt være gode tilbud til alle andre beboere, som lever en normal tilværelse og som ikke endnu er mærket af en naturlig og uundgåelig aldring.

Videre til Boligen og den sociale situation
Tilbage til Indholdsfortegnelse