SBi-seminar om energibehov, SBi-anvisning 213
Deltag på SBi's seminar den 23. november eller 1. december 2010, hvor SBi-anvisning 213 samt beregningsprogrammet Be10 (tidl. Be06), vil blive gennemgået. Du vil få den nyeste viden om, hvordan bygningers varmetab dokumenteres efter kravene i BR10.
Tid: 23. november 2010, kl. 9.00 – 16.00
Sted: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Dr. Neergaards Vej 15 (mødelokale E), 2970 Hørsholm
OBS! Seminaret har ikke flere ledige pladser.
Tid: 1. december 2010, kl. 9.00 – 16.00
Sted: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Dr. Neergaards Vej 15 (mødelokale E), 2970 Hørsholm
OBS! Seminaret har ikke flere ledige pladser.
De store ændringer i Bygningsreglement 2010 vedrører bygningers energiforbrug. På dette seminar gennemgår vi hvordan bygningers varmetab dokumenteres efter kravene i BR10, som bl.a. indebærer at det ikke længere er muligt at udføre en retvisende overslagsberegning, og at man derfor altid skal anvende et computerbaseret beregningsprogram.
Seminaret giver en grundig gennemgang af BR10’s kapitel 7 om energiforbrug og dele af kapitel 8 om installationer (for de emner som har berøring med beregning af bygningers energiforbrug). Den nye version af beregningsprogrammet Be10 gennemgås på seminaret, og der gives eksempler på energirammeberegninger og eftervisning af disse.
Læs om andre kommende SBi seminarer her
Undervisere
Seniorforsker Kim B. Wittchen, SBi
Seniorforsker Kirsten Engelund Thomsen , SBi
Forskningschef Søren O. Aggerholm, SBi
Pris
2.900 kroner (ekskl. moms).