SBi-kursus om lydisolering mellem boliger i nybyggeri
Deltag på SBi's kursus om lydisolering mellem boliger i nybyggeri og få den nyeste viden om byggetekniske løsninger, der opfylder bygningsreglementets krav til luft- og trinlydisolering.
Tid: Torsdag 10. november 2011, kl. 9.00 - 16.00
Sted: Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
OBS! Der er ikke flere ledige pladser.
Indhold
Gode lydforhold er en væsentlig del af et godt indeklima. Det indebærer bl.a. fravær af støjgener, fx fra naboer. I bygningsreglement 2010 er der derfor sket en væsentlig skærpelse af lydkravene til etageboliger, især af kravene til trinlyddæmpning. De nye krav i bygningsreglementet betyder også, at vi i højere grad skal anvende lydberegninger, når vi skal vælge byggetekniske løsninger.
På kurset tager vi udgangspunkt i den nye SBi-anvisning 237 om lydisolering mellem boliger i nybyggeri. Med afsæt i forskellige bygningstyper gennemgår anvisningens forfattere byggetekniske løsninger, der opfylder bygningsreglementets krav til luft- og trinlydisolering. Lydisolering af trapperum og lydgennemgang i forbindelse med installationer er også blandt emnerne på kurset.
Undervisere
Seniorforsker Birgit Rasmussen, SBi
Civilingeniør Claus Møller Petersen, Grontmij
Civilingeniør Dan Hoffmeyer, Delta
Pris
3.800 kroner ekskl. moms. Med i prisen er et trykt eksemplar af den nye SBi-anvisning 237 om Lydisolering mellem boliger i nybyggeri.
Læs SBi's tilmeldingsbetingelser her