SBi-seminar om fugt i bygninger, 30. november 2010
Hvordan forebygger vi fugtproblemer i bygninger?
Kom og få den nyeste viden på SBi's fugtseminar 30. november 2010
Tid: 30. november 2010, kl. 9.00 - 16.00
Sted: Ingeniørhøjskolen i København (Auditorium R1),
Lautrupvang 15, 2750 Ballerup
OBS! Der er ikke flere ledige pladser til seminaret.
Fugt er den væsentligste enkeltårsag til byggeskader. BR10 stiller derfor krav om at bygninger opføres fugtsikre.
Den nye SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger, udkom i 2009 og afløser den meget anvendte SBI-anvisning 178, Bygningers fugtisolering.
SBi afholder tirsdag d. 30. november 2010 kl. 9.00 - 16.00 et seminar om den nye anvisnings hovedtemaer og de væsentligste nyheder, gennemgået af anvisningens forfattere. Et seminar der fokuserer på både teori og praksis. Der er derfor masser af ny viden at hente, bl.a. om kritisk fugtindhold, de nye fugtbelastningsklasser, fugtberegninger og konstruktiv fugtsikring.
Undervisere:
Seniorforsker Erik Brandt, SBi
Seniorforsker Eva B. Møller, SBi
Direktør Tommy Bunch-Nielsen, Bygge- og Miljøteknik
Civilingeniør, ph.d. Charlotte Gudum, Bygge- og Miljøteknik
Pris:
Seminaret er åbent for alle, og det koster 2.900 kroner at deltage. Inkluderet i prisen er et eksemplar af den nye SBi-anvisning 224, som ellers koster 520 kroner (Priser ekskl. moms).
Læs om andre kommende SBi seminarer her
Program for SBi's fugtseminar tirsdag 30. november 2010
08.30 Ankomst og morgenkaffe
09.00 Velkomst og introduktion
Seniorforsker Erik Brandt, SBi
Hvorfor al den snak om fugt? Hvornår er fugt for meget?
09.30 Fugttransport og fugtberegninger
Seniorforsker Eva B. Møller, SBi
Hvordan flytter fugten sig gennem konstruktionerne mellem indeluft og udeluft? Fugtindhold i konstruktioner vurderet med dugpunktberegninger eller Glasers metode.
10.10 Detaljeret fugtberegning med computersimulering
Direktør Tommy Bunch-Nielsen, Bygge- og Miljøteknik
Beregningsprogrammer og deres opbygning samt konkrete bereg-ningseksempler. Sammenligning med beregninger udført med Glasers metode.
10.40 Pause
11.00 Fugtbelastningsklasser og kritisk temperatur
Civilingeniør, ph.d. Charlotte Gudum, Bygge- og Miljøteknik
Ny klassificering af bygningers fugtbelastning i fem klasser. Hvad er grundlaget, og hvilke bygninger klassificeres som hvad? Hvad er den kritiske overfladetemperatur indvendig i en bygning og hvordan kan man ved beregninger vurdere om en kuldebro giver anledning til en kritisk lav temperatur, som risikerer at medføre skimmelproblemer?
11.30 Fugtundersøgelser, målemetoder, svamp, råd og skimmel
Seniorforsker Erik Brandt, SBi
Hvordan undersøges en bygning for fugtproblemer? Hvilke metoder - destruktive og ikke destruktive - kan anvendes? Hvad er trænedbry-dende svampe, og hvad er skimmelsvampe? Hvornår gror de, og hvordan kan vækst forebygges?
12.00 Frokost
12.45 Forebyggelse af fugtproblemer vha. klimaskærmen
Seniorforsker Eva B. Møller, SBi
Vis Vand Væk. Lav udhæng, afled vandet og ventilér. Giv plads til fugtbetingede bevægelser. Hvilke krav stilles til dampspærrer, fugtspærrer, undertage etc.? Hvordan sikres lufttætheden?
13.15 Terrændæk og krybekældre
Civilingeniør, ph.d. Charlotte Gudum, Bygge- og Miljøteknik
Varmeisolering, fugtsikring og radonsikring. Hvor placeres fugtspær-ren? Niveaufri adgang er en ny udfordrende detalje der skal løses.
13.35 Kældre
Seniorforsker Erik Brandt, SBi
Fugttransport i kælderkonstruktioner. Krav til opbygningen af hensyn til linjetab mv. Renovering og anvendelse af ældre kældre. Radonsikring.
13.55 Ydervægge
Seniorforsker Eva B. Møller, SBi
To-trins-konstruktioner og deres funktion. Vind- og dampspærrer. Lette og tunge konstruktioner. Ud- og indvendig efterisolering: Hvad skal man foretrække?
14.15 Vinduer og døre
Seniorforsker Erik Brandt, SBi
To-trins-konstruktioner og deres funktion. Fuger omkring vinduer og døre - hvordan sikres der mod vandindtrængning? Sålbænkens betydning.
14.35 Pause
14.50 Tage
Direktør Tommy Bunch-Nielsen, Bygge- og Miljøteknik
Typer af tagkonstruktioner. Hvordan ventileres et tag efter de nye regler? Hvordan opbygges konstruktioner med udnyttede tagrum? Hvor skal dampspærren ligge? Hvilke krav stilles der til undertage?
15.20 Kritisk fugtindhold
Seniorforsker Erik Brandt, SBi
Bygningsreglementets krav. Kritisk fugtindhold for en række materialer og konstruktioner mht. korrosion, lægning af gulve og malerarbejde.
15.40 Afslutning og evaluering
16.00 Tak for i dag