Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk
Pressemeddelelse 25/08 2004

Debat om energibesparelser i byggeriet

Tirsdag 9. november 2004 kl. 13.00 til 17.00 afholder By og Byg sin årlige debatdag, som denne gang sætter fokus på de kommercielle muligheder i dansk lavenergibyggeri. Hvad skal der til for at gøre det attraktivt for byggebranchen at gå i spidsen for udviklingen af lavenergibyggeri? Og hvordan får man en god forretning ud af at bygge huse med lavt energiforbrug?

Baggrunden for debatdagen er at dansk byggeri står over for en stor udfordring i de kommende år. Regeringen har i sin seneste energiredegørelse bebudet at kravene til energiforbruget i nye bygninger skal strammes med 25-30 pct. Samtidig arbejdes der i øjeblikket på højtryk for at implementere EU’s nye direktiv om bygningers energimæssige ydeevne i de danske regelsæt. Det vil medføre nye energikrav, nye beregningsmetoder og en ny energimærkningsordning for bygninger.

Spørgsmålet er hvordan byggebranchen vil forholde sig til udfordringen:

"I stedet for kun at lade det være op til lovgiverne at styre udviklingen, kan byggeriet nu gribe chancen for at blive en branche der går foran og selv for alvor bidrager positivt til Danmarks energi- og miljøregnskab", siger By og Bygs direktør, Lone Møller Sørensen.

Et eksempel på kommercielt succesrigt lavenergibyggeri er de såkaldte passivhuse som opføres uden et egentligt varmeanlæg og med et energiforbrug der er ca. 80 pct. mindre end i andet nybyggeri. Vel at mærke til byggepriser der i mange tilfælde ikke er højere end normalt. Passivhuse kunne derfor være et godt bud på fremtidens energieffektive byggeri i Danmark.

I Tyskland er man allerede langt fremme når det gælder passivhuse. En af foregangsmændende, arkitekt Rainfried Rudolf er en succesfuld developer inden for området, og han vil på debatdagen fortælle om de tyske erfaringer. Men også i Danmark er passivhuse så småt ved at komme på byggebranchens dagsorden, og flere danske virksomheder vil på debatdagen bidrage med deres erfaringer.

Til redaktionen: Flere oplysninger om By og Byg Debatdag 2004 kan fås hos By og Bygs direktør, Lone Møller Sørensen.

De viste illustrationer kan hentes i høj opløsning ved at klikke på billederne (selvudpakkende ZIP, 7.5MB og 2MB):

Passivhuse kan opføres med et energiforbrug der er 80 pct. mindre end i andet nybyggeri. Vel at mærke uden at det nødvendigvis betyder en øget byggepris. Foto: Birch

Passivhuse kan opføres med et energiforbrug der er 80 pct. mindre end i andet nybyggeri. Vel at mærke uden at det nødvendigvis betyder en øget byggepris. Foto: Birch & Krogboe A/S.

By og Bygs direktør, Lone Møller Sørensen

By og Bygs direktør, Lone Møller Sørensen.

Mere om: Energibesparelser i bygninger

Læs mere om 'By og Byg Dedatdag 2004: Energibesparelser i byggeriet (09.11.2004)'

Redigeret af Hanne Brix