Efterårets kurser om SBi-anvisninger
Kom og mød forfatterne, når SBi i løbet af efteråret holder en række kurser om de nyeste SBi-anvisninger.
På SBi’s kurser er det de førende eksperter, der står for undervisningen, nemlig forfatterne til SBi’s anvisninger. Dette er medvirkende til, at der er en skyhøj tilfredshed blandt deltagerne på SBi’s kurser.
Når vi spørger deltagerne, hvad der har været bedst, så lyder svaret oftest: "Undervisernes faglige kompetence".
Vi afholder blandt andet kurser om de nye SBi-anvisninger dimensionering af vandinstallationer, fundering af mindre bygninger, lydisolering mellem boliger i nybyggeri og radonsikring af nybyggeri.
Ved at deltage på SBi’s kurser, får du en enestående mulighed for at stille forfatterne til anvisningen spørgsmål, samt få uddybet den aktuelle anvisning i et forum med andre interesserede branchefolk.