Fag og uderum

Birthe Bjerrum, pædagogisk konsulent

I projekt "Rum Form Funktion i folkeskolen" har der været fokus på sammenhængen mellem pædagogik og bygninger. I det første temahæfte fra 1998 skriver undervisningsministeren:

"De fysiske rammer skal understøtte arbejdet med skolens fag, tværfaglige projekter, ny teknik og de kreative og musiske udtryksformer.

Skolebygningen skal give rum til forskellighed, fordi vi netop erkender, at undervisning må være forskellig afhængigt af den enkelte elev og gruppen af elever. Der skal være plads til 100 elever, der lytter til en fortælling - små grupper, der fordyber sig i et emne - én elev, der selvstændigt søger informationer på Internettet - eller en klasse, der planlægger en lejrskole sammen med deres lærer.

Bygningerne og udearealerne skal samtidig udtrykke godt håndværk, design, billedkunst, fleksibilitet og varme! Det vil styrke elevernes sans for kvalitet og understrege betydningen af at opholde sig i smukke, inspirerende omgivelser.

Ingen steder er der uendelige ressourcer til at renovere og ombygge skoler. Derfor skal der prioriteres og vælges. Disse valg skal ske i tæt dialog mellem de personer, der har det tekniske ansvar, og de, der har ansvar for indholdet. Her kan grundlaget for et nødvendigt samspil mellem pædagogik og bygninger skabes." (Rum, form, funktion i folkeskolen, 1998.)

Her understreges det faktum, at der altid i forbindelse med renovering og nybygning skal prioriteres og vælges - de økonomiske ressourcer vil altid være begrænsede. Det giver anledning til ikke kun at betragte skolen som det fysiske rum, der er afskærmet med vægge og tag, men også se på potentialerne i uderummene.

Denne artikel forsøger at give nogle bud på, hvordan uderummet kan udvide mulighederne for at organisere undervisningen i alle folkeskolens fag, så lærerens arbejde med at nå de opstillede mål støttes af uderummets særlige karakter. Traditionelt har fag som biologi, natur/teknik og idræt benyttet uderummet i forbindelse med undervisningen. Der ligger en stor, delvis uudnyttet ressource i at tænke uderummet ind, når undervisningen skal organiseres. Samtidig med, at der i disse år er stor opmærksomhed på, at en mere sund livsstil må integreres tidligt i elevernes bevidsthed, står det også klart, at dette ikke er gjort med tildeling af en ekstra idrætstime. Der skal måske ikke tænkes i "mere af det samme", men netop i alternativer til den megen stillesidning i lukkede klasseværelser, som (tidligere) har præget folkeskolen.

Grundskolens fagkonsulenter har i en artikelsamling, Fag og rum i folkeskolen, beskrevet de forskellige fags mål og metoder i forhold til udformningen af optimale fysiske rammer for undervisningen. Denne øvelse er foretaget for at skærpe opmærksomheden på, at det ikke kun er de fag, der traditionelt har et "faglokale" som fysik, sløjd, håndarbejde, der stiller specielle krav til samspillet mellem pædagogik og skolens fysiske ramme. Også undervisningen i fag som kristendom, dansk, matematik kvalificeres og faciliteres af de fysiske rammer, den bedrives i.

Det er værd at bemærke, at der ikke i oplægget til opgaven til fagkonsulenterne har været fokuseret på uderummet. Tværtimod kan man sige, at der i udgangspunktet har været tale om at gentage "forsyndelsen" fra de tre folkeskolekonkurrencer, der er nævnt i indledningen: "løsningsforslagene til udearealerne fremviste stor usikkerhed og den væsentligste konklusion af konkurrencen i den forbindelse er, at den understreger nødvendigheden af i højere grad at sætte fokus på friarealerne fremover."

Glædeligt er det så at konstatere, at uderummet alligevel har en eksplicit plads i langt de fleste af de faglige artikler!

I den følgende behandling af hvert fag gøres rede for, hvad den pågældende fagkonsulent eksplicit har nævnt om uderummet og faget. Derudover er der, hvor det er relevant, implicit redegjort for organisationsformer og indhold, der godt ville kunne foregå udenfor. "Spørgsmål til overvejelse", som er placeret efter beskrivelsen af hvert fag eller fagområde, kan danne afsæt for en dialog om uderummets potentialer i skolens (fag)team. Resultatet heraf må formidles videre til beslutningstagere og arkitekter, der har ansvaret for prioriteringer og beskrivelse af konkrete anvendelser. Derimod er der ikke udarbejdet en behovsliste for udnyttelsen af udearealerne. Behovet for udnyttelsen af udearealerne må nødvendigvis udspringe af visionerne for den undervisningspraksis, der ønskes på den enkelte skole. Elever og forældre er naturligvis meget vigtige dialogpartnere for beskrivelserne!

Fagene er her inddelt i de tre faggrupper, der traditionelt har et vist fællesskab, nemlig

  • de humanistiske fag: dansk, sprogfag, historie og kristendom
  • de naturvidenskabelige fag: matematik, natur/teknik, geografi, biologi, fysik/kemi
  • de praktisk-musiske fag: billedkunst, idræt, sløjd og håndarbejde. Musik er ikke medtaget her i forbindelse med uderummet, da der i musikundervisningen stilles helt særlige krav til akustik.

Endelig er også elevernes ønsker til velfungerende udearealer medtaget.

De humanistiske fag

Et fællestræk for disse fag er kravene til samtalerummet, mødestedet for den mundtlige dialog. Det vil formentlig kunne lade sig gøre at skabe rum for samtale uden klimaskærmen nødvendigvis er til stede – bare det ikke regner!

Dansk

"Endelig må hjemlokalet have let adgang til udendørs arealer med legeplads og grønne områder, hvor eleverne kan få sig rørt og få frisk luft, og nyde at være ude før de atter vender tilbage til arbejdet og samværet i deres hjemlokale. Rigtigt udformet er udendørs arealer desuden oplagte undervisnings- og arbejdssteder til såvel individuelt arbejde som fællesaktiviteter."

Behov for samling

Ofte vil man begynde/slutte undervisningen med, at alle samles til samtale, sang, fortælling, oplæsning, diskussion, eller andre former for fælles oplevelser, der er af vital betydning for elevens læring. I samspil hermed udfolder faget sig også i konkrete scenarier. Det kan være i form af dramatiserede fortællinger; præsentation af materialer, indsamlede effekter, eller kæledyr; eller modelbygning – eksempelvis en middelalderlandsby, som man så arbejder med i et storyline-forløb.

Disse situationer giver fællesskab mellem alle elever, og rummets indretning bør give alle mulighed for at alle kan se alle. Øjenkontakt er afgørende for at alle elever oplever et fællesskab i forbindelse med optræden, præsentation og samtale. En traditionel bordopstilling i rækker fremmer ikke forståelsen og fornemmelsen af fælles samvær og samhørighed.

I de små klasser vil mange elever gerne sidde på små hynder, og det kræver god plads i forbindelse med fælles samlinger. De ældre elever vil derimod gerne sidde på deres stol og kunne tage notater til den fælles oplevelse i deres egen logbog. Men fælles for store og for små er behovet for fleksibilitet og plads.

Sprogfagene: engelsk, tysk og fransk

Sprogfagene har ikke udtrykt sig eksplicit om udearealerne, men der er dog mulighed for at forlægge en del af undervisningen til uderummet.

Elever har forskellige indlæringsveje, og fremmedsprog kan læres på mange forskellige måder. Det er derfor vigtigt, at de fysiske rammer og materialer tilgodeser alsidige undervisningsformer. Det er en udbredt opfattelse, at effekten af fremmedsprogsundervisningen er størst hos den enkelte elev, når den appellerer til begge hjernehalvdele. Det vil sige, at eleverne skal præsenteres for et væld af indtryk og oplevelser. Indtrykkene bør omfatte alle sanser, således at der ud over læsning af tekster ikke blot indgår musik, billeder, film, video og it i undervisningen, men også smag og lugt, som når klassen for eksempel laver mad efter engelske, tyske eller franske opskrifter.

Historie

"Elevernes arbejde med historiefaget kan også finde sted på skolens udendørsarealer. Flere og flere skoler etablerer historiske værksteder i skolens umiddelbare nærhed. Her har eleverne gode muligheder for at eksperimentere med forskellige materialer og teknikker fra fortiden. Denne form for ’faglokale i det fri’ giver eleverne mulighed for en praktisk tilgang til historiefaget, som kan udvikle en anden form for viden end den teoretiske."

Eleverne er selv en del af historien. Det betyder helt konkret, at det skal gøres klart for dem, at formidlet historie altid er en tolkning af begivenheder og forløb. De skal i den daglige undervisning have mulighed for at fortolke og formidle historiske hændelsesforløb. De skal have plads, inspiration og ro til at kunne dramatisere begivenheder. De skal kunne rekonstruere redskaber fra fortiden og producere bud på fremtidens redskaber. De skal kunne genskabe og nyskabe sociale rum og deltage i debatter i små og store forsamlinger.

Skabende aktiviteter giver indhold, men kræver plads. Andre elevers aktiviteter i et fagområde for historie eller et historisk værksted, så som udstillinger eller løbende eksperimenter med fortidige og fremtidige redskaber, fungerer som spor, på samme måde som al menneskelig aktivitet sætter sig spor. Og spor af menneskelig aktivitet inspirerer til egen aktivitet.

Behovet for et fagområde er ikke kun et spørgsmål om at give plads til elevernes udfoldelser. Det drejer sig i lige så høj grad om at have et sted, hvor produkter, materialer og spor af historiske aktiviteter kan samles og give inspiration til andre. Historie er både tanke og handling, og begge dele kræver plads.

Kristendom

Undervisningen i kristendomskundskab stiller ingen fagspecifikke krav til udformning og indretning af de fysiske rammer. Der findes så at sige ingen særlige ‘religiøse bunsenbrændere’. Der er heller ingen særlige lovkrav til udformningen af fagets undervisningslokaler eller deres udstyr.

Kristendomskundskab er imidlertid et af skolens mest tværfagligt orienterede fag. Det skyldes, at kristendom/religion er en central del af kulturen. Faget spiller derfor på samtlige kulturelle tangenter, enten som akkompagnement eller som modstemme. Derfor indgår der en bred vifte af kulturteknikker i undervisningen, som eksempelvis sang, musik, teater, fortælling, billedkunst, arkitektur og antropologisk feltarbejde.

Samtale er et meget vigtigt element i kristendomsundervisningen. Faget har med det personlige at gøre. Det er derfor væsentligt, at eleverne får mulighed for at udtrykke sig selv og for at prøve deres opfattelser af over for kammeraterne og læreren, så de udvikler sans for, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er vurderinger.

Samtale vil ofte foregå i grupper, for så at mødes i plenum. Fællesrummet skal derfor indrettes, så det hurtigt kan omdannes til rum for gruppearbejde uden forstyrrende støj fra omgivelserne. Alternativt skal der være adgang til flere små rum i nærheden.

De humanistiske fag - spørgsmål til overvejelse:

  • Hvordan skabes varierede siddemuligheder i uderummet?
  • Hvordan gøres det muligt for en gruppe af elever at optræde med større og mindre rollespil og dramatiseringer udenfor?
  • Hvordan skabes oplevelser for alle sanser?
  • Hvilke værkstedsfaciliteter kan uderummet tilbyde fx historieundervisningen?
  • På hvilken måde kan uderummet bidrage til elevernes opmærksomhed på egen og andres kultur, billedkunst og arkitektur?

De naturvidenskabelige fag

Karakteristisk for de naturvidenskabelige fag og matematik inddrages udearealerne i høj grad i forhold til fagenes eksperimenterende arbejdsmåder og tankegange.

Matematik

"Udendørsarealer giver mulighed for at arbejde med større rumlige og todimensionale genstande samt lave undersøgelser og aktiviteter som ikke kan foregå indendørs. Ikke mindst giver de mulighed for at knytte matematiske aktiviteter sammen med kropslig udfoldelse.

Hvor stor er en kubikmeter? Det kan godt undersøges i klasserummet. Men hvor meget fylder 100 m3? Hvor lang er en kilometer? Hvor stor er en blåhval? I hvilken målestok kan vi tegne Danmark på vores fliseareal? Tabel-hinkeruder, sjippeøvelser med talremser, perspektivtegning og 100-tavler optegnet i 50x50 cm kvadrater, er andre eksempler på aktiviteter der foregår i det fri.

Der kan også være behov for udendørsarealer, hvor der kan tegnes og bygges i længere perioder, og hvor resultaterne kan få lov til at blive stående en tid. Det kræver asfaltbelægning eller flisearealer, hvor der kan males og tegnes, og steder hvor rumlige figurer kan konstrueres og færdiggøres over tid." Fag og rum i folkeskolen, 2003

Natur/teknik

"Rummet omkring skolen er ligesom naturskolen, landbruget, skoven og søen, uvurderlige læringsmiljøer – og så findes de lige uden for døren. På udendørsarealerne er der masser af muligheder for at gøre en lang række praktiske erfaringer med for eksempel vejr og klima, kompostbunker, dyrkning i køkkenhave, hønsehold med mere.

Alt for ofte udnyttes mulighederne i skolens udendørsarealer ikke. Men rummet omkring langt de fleste skoler giver ofte plads til megen god natur/teknik-undervisning. Udendørsarealerne kan spænde lige fra et hjørne af en græsplæne eller et goldt kommunalt buskads, til en dejlig atriumgård med sol og læ, og mulighed for aflåsning af området.

Udendørsarealerne bør ligge nær natur/teknik-lokalet og depotet. Der bør være mulighed for blandt andet at opsætte forskellige instrumenter til vejr- og klimamålinger, at have et drivhus med tomater og agurker, eller bede med duftende urter og forskellige blomster. Eksempelvis krydderurter kan desuden benyttes i husgerning, ligesom lægeurter kan indgå i forbindelse med historieundervisningen.

Erfaringer fra mange skoler viser, at udendørsarealerne bør være lukket af, så uvedkommende ikke kan komme ind. Aflukkede atriumgårde er således optimalt. Sommerperioden er altid den sværeste tid, med hensyn til at få passet bede med køkkenurter og drivhus, og ikke mindst levende dyr. Men det kunne måske være en anledning til at indlede et samarbejde med den lokale skolefritidsordning."

De praktiske og undersøgende arbejdsformer er helt centrale for undervisningen i natur/teknik. Ud over i klasselokalet, foregår undervisningen derfor i natur/teknik-lokalet, i biologilokalet, i fysiklokalet, i hjemkundskab, i sløjd, på skolebiblioteket, ved computerne, på fodboldbanen, i det kommunale krat, på naturskolen, i skoven, på rensningsanlægget, på genbrugsstationen, på kraftværket, i zoologisk have, hos landmanden, på sukkerfabrikken – ja, faktisk alle vegne.

Natur/teknik-undervisning er altså ikke nødvendigvis bundet til en bestemt lokalitet. Alt efter hvad der skal undersøges, skiftes lokalitet. Arbejdsformerne er mangeartede, og der gøres brug af mange af skolens faciliteter. Selv om det kunne se ud som om, at natur/teknik-undervisningen kan foregå hvor som helst, er der ikke desto mindre grund til at overveje, hvordan de fysiske rammer for undervisningen kan udformes og indrettes optimalt.

Rammerne for undervisningen må være, så det er let at tilrettelægge og gennemføre en undervisning baseret på praktiske og undersøgende arbejdsformer. Samtidig skal skolen også give rum for fælles planlægning, eftertanke og vurdering af det praktiske arbejde.

Det er ikke altid muligt at tage på ekskursion. Det er heller ikke altid muligt at udnytte skolens øvrige faciliteter, da de i forvejen ofte bruges af andre klasser. Det gør det også svært, hvis materialer skal findes i skolens mange afkroge. Uforholdsmæssig megen tid kan gå med at forhandle sig til gode faciliteter for undervisningen og til at finde alle de praktiske materialer, der er brug for.

Dagligdagen med alsidig praktisk og undersøgende arbejde skal kunne fungere for natur/teknik-klasserne. Det må derfor overvejes, hvordan skolens rum kan give plads til en natur/teknik-hverdag, hvor det bliver let og naturligt at arbejde praktisk og undersøgende. Det bør desuden overvejes, hvordan og i hvilken grad alle skolens naturfag evt. kan sammentænkes i skolens rum.

Alt i alt giver det anledning til at stille en række spørgsmål i forbindelse med udformning og indretning af de fysiske rammer for natur/teknik-undervisningen:

  • Danner lokalerne tilstrækkelig gode rammer for en praktisk, eksperimenterende og undersøgende undervisning?
  • Fungerer depotmulighederne optimalt i forhold til den daglige undervisning?
  • Er udstyr og materialesamling tilstrækkelige og tidssvarende?
  • Er omgivelserne for undervisningen inspirerende for lærere og elever?
  • Hvordan sikres der mulighed for den gode og spændende fortælling, fælles inspiration, klassesamtale og fremlæggelse?
  • Ligger der en synergieffekt i at udnytte faciliteter, materialer og fælles rum?

Geografi

Geografi indeholder elementer fra både natur- og kulturvidenskaberne. Faget placerer sig derfor centralt i tværfaglige sammenhænge, som en puslespilsbrik mellem eksempelvis historie på den ene side og fysik/kemi og biologi på den anden. Geografi kan derfor med fordel indgå i et naturvidenskabeligt arbejdsområde, sammen med matematik, fysik/kemi, biologi og natur/teknik. Her skal der kunne arbejdes undersøgende og eksperimenterende med fagenes stofområder som en naturlig del af en udfordrende og engageret undervisning.

De begreber og arbejdsmetoder, som benyttes i geografi, er værktøj til undersøgelse og forståelse af rumlige mønstre og sammenhænge og den verden, eleverne umiddelbart har erfaring med. Det må nødvendigvis afspejle sig i den måde, undervisningen lægges tilrette på. Verden uden for skolen udgør derfor også et vigtigt laboratorium for faget.

Da geografi imidlertid også har den fjerne omverden som studiefelt, er det nødvendigt at kunne opleve på anden hånd. Faget har således brug for brede rammer, der giver mulighed for at opleve og fornemme gennem blandt andet film, billeder, mad og andre aktiviteter, der gør faget til en oplevelse for alle sanser.

De lokalemæssige rammer skal altså kunne tilbyde muligheder for at arbejde i forskellige sammenhænge med fagets redskaber, video, it, billeder og de skal give røre-, føle- og smagsoplevelser. Derfor er der måske slet ikke tale om èt faglokale, men om flere og fleksible lokalemæssige muligheder.

En af fagets helt centrale arbejdsmåder er den umiddelbare iagttagelse og indsamling af data. Det kunne være undersøgelse af de kræfter, der virker ved kysten, undersøgelse og registrering af arealanvendelsen i bymidten, vejrundersøgelser eller indsamling af sten og jordprøver på marken eller ved stranden.

På skolen skal disse registreringer, prøver og data bearbejdes, struktureres og evt. suppleres med oplysninger fra internettet eller biblioteket. Undervisningen veksler derfor mellem lærerens gennemgang, elevernes undersøgelser og eksperimenter, besøg derude, elevens arbejde individuelt og i grupper og planlægning af fremlæggelse af arbejdet.

Biologi

"Skolens udendørsarealer som atriumgårde, græsplæner eller friserede kommunale krat kan gøres til uvurderlige læringsmiljøer. Fotosyntese, næringsstofomsætning, plantesystematik, plantefysiologi m.m., læres ikke kun ved at læse om det i bøger. Det er fænomener der eksisterer og fungerer i virkeligheden. Kombinationen af boglig viden og førstehåndserfaringer giver eleverne muligheder for at forbinde teorien med hverdagsforståelserne. Derfor bør det også kunne lade sig gøre praktisk at inddrage skolens udendørs arealer i forbindelse med undervisningen." Fag og rum i folkeskolen, 2003

Undervisningen foregår i

  • samlingsrum til fællessamlinger,
  • laboratorier med de nødvendige arbejdspladser og det nødvendige udstyr samt plads til diverse praktiske undersøgelser,
  • skolens udeområder med mulighed for kompostering, dyrkning af planter m.m.
  • lokalområdet med byen og naturen,
  • naturområder længere væk fra skolen,
  • virksomheder og offentlige værker, fx vandværker etc.
  • naturskoler,
  • zoologiske haver og
  • science-centre.

Derfor er det vigtigt, at eleverne opnår indsigt i naturvidenskabelige arbejdsmetoder, deres anvendelsesområder og deres begrænsninger. Det gør de bl.a. ved at arbejde praktisk med nogle af dem. Klare mål markerer derfor tydeligt, at biologi er et praktisk, eksperimenterende og undersøgende fag. Eleverne skal f.eks. kunne

  • søge biologisk viden og indsigt gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet,
  • planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen,
  • anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, fx mikroskoper, iltmåler og kikkerter, samt kunne
  • undersøge udvalgte biotoper med deres biologiske mangfoldighed.

Det er vigtigt at skolens rum giver rige muligheder for dette praktiske, eksperimentelle og undersøgende arbejde.

Fysik/kemi

"Det praktiske arbejde inden for skolefaget fysik/kemi indebærer mange udendørs aktiviteter. Der er brug for udendørsarealer hvor der kan installeres vindmøller, vandløb, solceller, solfangere, drivhuse, eller andet, til forsøg med eksempelvis planter eller isoleringsmaterialer.

Adgang til drivhus, terrarie-/akvarieområder og egentlige vådområder, kan åbne op for en stor palet af naturfaglige aktiviteter og undersøgelser som der ikke er plads til i det almindelige fysik/kemilokale. Her kan der blandt andet foretages langtidsmålinger i forhold til planters fotosyntese, forsøg med mekanisk og/eller biologisk vandrensning, analyse af vandkvalitet, effektmåling af solceller over længere tid, og meget mere."

De naturvidenskabelige fag - spørgsmål til overvejelse:

  • Hvordan kan uderummet indrettes, så der er plads til eksperimenterende arbejdsformer?
  • Hvordan placeres naturfagslokalet og udendørsarealerne bedst i forhold til hinanden?
  • Hvordan er sammenhængen mellem det nære uderum – tæt ved skolen – og det, der ligger længere væk?
  • Hvordan kan der skabes rum, der er forskelligt påvirket med hensyn til fx vind, lys og temperatur?

De praktisk-musiske fag

De praktisk-musiske fag har en lang tradition for at have egentlige faglokaler til rådighed. Der er tradition for opmærksomhed på lokalernes indretning i forhold til såvel værktøj, arbejdspladser som sikkerhed både hos fagkonsulenterne og i de faglige miljøer.

Billedkunst

"De mange forskellige aktiviteter kræver forskellige typer af områder.

I grafikområdet skal der kunne skæres, snittes og trykkes billeder. I området til skulptur skal det rumlige billedarbejde kunne foregå. Dette område kan med fordel være en kombination af et inde- og udeområde. Området til tegning, collage og elektronisk arbejde skal være et rent område, som skal holdes fri for støv, spåner og fugt. Området til maleri kræver plads til staffelier.
(..)
Billedkunstværkstedet skal placeres i stueplan og med gode adgangsforhold udefra. Det er nødvendigt af hensyn til levering af de ofte tunge materialer som eksempelvis ler, maling og papir, som benyttes i forbindelse med undervisningen. Det vil desuden give mulighed for at udnytte skolens udendørsarealer i forbindelse med billedkunstaktiviteter.

Da der også indgår billedkunstaktiviteter i andre fag, skal der være mulighed for udlån af værktøj og materialer til klassernes hjemområder, enten fra et depot i nærområdet eller fra selve billedkunstværkstedet."

Eleverne skal arbejde med at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer samt udvikle fortrolighed med kunstens og massekulturens billedformer. Undervisningen består derfor af både praktisk og teoretisk arbejde.

I det praktiske arbejde ligger vægten på elevernes eget billedskabende arbejde med plane, rumlige og elektroniske billeder. Her inddrages blandt andet aspekter fra billedkunst, arkitektur og design. Der arbejdes både med skitser, forlæg til tegning, maleri, grafik (inklusive computergrafik), collage, foto, skulptur, billedserier og levende billeder, som for eksempel video.

Håndarbejde

"Ud over de indendørs rammer for undervisningen skal der tages højde for udendørs undervisning. For at eleverne kan få en forståelse af alle fagets elementer ‘fra fiber til form’, skal der være et udendørsareal, hvor der kan dyrkes forskellige råmaterialer til tekstilfremstilling.

En række af de materialer og teknikker som benyttes i håndarbejde egner sig bedst til udendørs undervisning. Arbejdet med materialer som pilekviste og lindebast, farvning af tekstiler, rensning og kartning af uld, med mere, er det mest hensigtsmæssigt at udføre under åben himmel.

Ligesom det er tilfældet for andre aktiviteter som ikke kan foregå i selve faglokalet, er det vigtigt at de udendørs aktiviteter organiseres i umiddelbar fysisk sammenhæng med dette. Direkte adgang mellem faglokalet og de udendørs arealer som benyttes i forbindelse med undervisningen, er derfor af afgørende betydning."

Sløjd

"I tilknytning til sløjdlokalerne er der en huggegård, hvor man kan smede, arbejde i frisk træ, lave pileflet, hugge i sten, med mere. Skolen har også et udstillingsareal til elevernes produkter. Sløjdlokalet, huggegården og udstillingsarealer udgør tilsammen sløjdmiljøet."

Idræt

"Idrætsundervisningen har tradition for at være et udendørsfag. Naturen og de kulturskabte udendørsarealer er en gave til faget, som bør udnyttes hele året. Med den rigtige udformning og indretning kan udendørsarealerne bidrage til øget kvalitet i undervisningen og være til stor glæde for brugerne.

De tilgængelige udendørsarealers størrelse og kvalitet er meget forskellig fra skole til skole, alt efter om skolen er placeret i tæt bymæssig bebyggelse eller har adgang til store naturarealer. Nogle steder er der kun adgang til en skolegård, mens man andre steder kan have adgang til store grønne områder, eventuelt fælles med andre institutioner.

Uanset forholdene er det ofte nødvendigt at tænke kreativt, hvis de meget forskellige aktiviteter som idrætsundervisningen indebærer, skal tilgodeses. Først og fremmest må der tænkes på fagets kerneområder som atletik og boldspil. Der bør også være et åbent areal med fleksible anvendelsesmuligheder. Endvidere bør der tages højde for, at der ofte er mange forskellige aktiviteter i gang samtidigt.

Boldbaner skal ikke nødvendigvis overholde de internationale målstandarder, ligesom der kan udøves megen atletik uden en 400 m rundbane med 8 løbebaner. En 110 m løbebane afsluttet med en sandgrav til længdespring, en mindre kastering med lagkageformet nedfaldsområde til kuglestød, et græsareal til boldspil, samt et areal til lange kast, vil tilgodese behovet i de fleste tilfælde, og er som regel praktisk muligt at etablere.

Basketballstandere og -baner kan ofte etableres i skolegården, og vil således også kunne anvendes i frikvartererne. ‘Junglestier’ eller forhindringsbaner er meget populære og understøtter både leg g motorisk udvikling. Junglestier kan ofte anlægges i forbindelse med beplantning i kanten af større friarealer.

Mange små og ofte upåagtede restarealer kan som regel indrettes til eksempelvis petanque eller beach-volley.

Det er vigtigt at der tages højde for sikkerheden i forbindelse med udførelsen af de forskellige anlæg. Underlaget til junglestier skal være af træflis, beach-volleybaner skal have store mængder sand som underlag, og standere skal sikres. Selv når der er offentlig adgang til skolens udearealer udenfor skoletiden, påhviler det skolen at drage omsorg for sikkerheden. Det gælder også ved sikring af fodbold- og håndboldmål, ligesom eksempelvis basketballophæng skal være forsynet med ‘dunkebeslag’."

De praktisk-musiske fag - spørgsmål til overvejelse:

  • Hvor kan eleverne arbejde med plane og rumlige billeder i uderummet?
  • Hvordan skabes der mulighed for dyrkning af råvarer til fx håndarbejde og hjemkundskab?
  • Hvordan er adgangsforholdene mellem inde- og uderum til de praktisk-musiske aktiviteter?

Idræt, der i høj grad er et udendørsfag

  • Hvordan sikres en hensigtsmæssig adgang fra skolens øvrige rum, herunder omklædningsrum, til udendørsarealerne?
  • Hvilke aktivitetsmuligheder skal området rumme?
  • Hvor og hvordan opbevares redskaber og rekvisitter til udendørs brug?
  • Hvilke underlag skal der anlægges?
  • Hvordan sikres kravet om tilsyn?
  • Hvordan sikres tilkørselsforhold i forbindelse med græsklipning, snerydning m.m.?

Elevens synsvinkel

I artikelsamlingen har formanden for Danmarks Elevorganisation givet sit bud på betydningen af de fysiske rammer. Hun kommer også ind på udearealernes betydning – med fokus på den fri tid – pauserne og legen i et afsnit hun kalder Skolen for livet:

"På mange skoler er børnenes adfærd reguleret af forskellige regler og forbud. Udsagn som "I må ikke løbe på gangene", "I må ikke kaste med sne i skolegården", eller "I må ikke larme på fællesarealerne", er velkendte for de fleste. De beskriver typiske problemstillinger på en skole, og en typisk måde at omgås dem.

Børns behov for leg og udfoldelse bliver ikke mindre på grund af regler og forbud. Og i virkeligheden kan ordensregler ses som udtryk for, at de fysiske rammer ikke tilgodeser disse behov. I stedet for at regulere børnenes adfærd, kan meget derfor løses gennem at indrette rammerne, så leg og anden udfoldelse ikke kommer i konflikt med andre behov.

Plads og mulighed for at kunne lege, løbe, sjippe og spille bold betyder meget for eleverne. Men ofte bliver disse behov ikke taget nok i betragtning. At tilgodese disse behov betyder ikke, at skolen nødvendigvis skal indrettes som ét stort hyggerum eller legeplads. Det er bare vigtigt at tage højde for andet end de rene undervisningsbehov. For dermed vil mange konflikter, ubehagelige situationer eller sure miner kunne undgås.

En ting, som det er vigtigt at tage hensyn til, er børnenes mulighed for leg og andre aktiviteter. De yngste elever har brug for plads til at løbe og være aktive, men også for et kreativt miljø der giver deres fantasi frit løb og dermed skaber gode rammer for leg og andet samvær. De ældste har på samme måde brug for rammer der tager hensyn til deres aktiviteter i pauserne.

For at kunne imødekomme børnenes behov for udfoldelse, kan det betale sig at iagttage dem i pauserne, og i øvrigt spørge dem ud om, hvordan de godt kunne tænke sig, at de fysiske rammer skulle indrettes. Det vil ofte vise sig, at der er noget de kan lide, og andet de har noget imod, noget de savner, og noget de ønsker sig. På denne måde vil man have et bedre grundlag for at skabe gode rammer til børnene."

  • Elevens synsvinkel - spørgsmål til overvejelse:
  • Hvilke regler skal der være for elevernes færden i udearealerne i frikvarterer og pauser?
  • Hvilken form for tilsyn kræves?
  • Hvordan skabes varierede muligheder for at eleverne kan udfolde sig kropsligt?
  • Hvordan inddrages eleverne i planlægning af udearealernes udformning?

Kilder

Rum Form Funktion i Folkeskolen. Temahæfte. Rum Form Funktion, 1998.

Fag og rum i folkeskolen. Rum Form Funktion, 2003.

Publikationerne kan downloades fra www.rumformfunktion.dk

Tilbage til Udearealer og pægagogiske intentioner. Artikelsamling

Forskere

Birthe Bjerrum

Sidst opdateret 17. februar 2006