Sammenfatning og anbefalinger: 24 ny- og ombygninger af skoler og fritidsinstitutioner

På denne side:
Sammenfatning
Anbefalinger

Sammenfatning

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (UUF) i Københavns Kommune har ønsket at undersøge, hvordan samarbejdet i 24 nyere større byggesager er forløbet mellem forvaltning og skoler/fritidsinstitutioner – set med byggeudvalgsmedlemmernes øjne. Mere specifikt drejer det sig om byggeudvalgsmedlemmernes vurderinger af procesforløbet, samarbejdet og det færdige resultat.

Undersøgelsen blev udformet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, der også har stået for analyse og bearbejdning af resultaterne. Den bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse, der blev udarbejdet i samarbejde mellem UUF og SBi og sendt til skole/institutionsrepræsentanter i de 24 byggeudvalg og dels på opfølgende interview og besigtigelse på fem udvalgte skoler. Endvidere har SBi deltaget i et seminar med UUF’s Anlægsafdeling, hvor undersøgelsen blev fremlagt og drøftet.

Udvalgsmedlemmerne var fra skolernes ledelser, bestyrelser og personale. 155 medlemmer af byggeudvalgene blev bedt om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. 105 svarede. Det vil sige, at svarprocenten var 68 pct.

Undersøgelsen omfatter de fire faser, der var i sagerne:

• Skolernes egen forberedelse og opstarten
• Helhedsplanlægningen
• Projektering
• Byggeriets gennemførelse og aflevering og det færdige resultat

Herudover var der en række generelle spørgsmål om møderne

Der var meget høj tilfredshed med skolernes egen forberedelse og opstartmøderne, idet 80-90 pct. var tilfredse med skolernes egen forberedelse, formidlingen og plangrundlaget. Fem – ti pct. svarede "ved ikke" og kun fem- ti pct. var utilfredse. Den samme høje grad af tilfredshed gjaldt for spørgsmålene om helhedsplanlægningen fx i spørgsmålene om, hvorvidt projektleder og rådgiver var lydhøre, og om helhedsplanen kunne accepteres. Tilsvarende gjaldt for projekteringsfasen, hvor også 80-90 pct. var tilfredse med bl.a. projektforslaget og projektleders og rådgivers evne til at formidle. Her var der dog et enkelt punkt, hvor tilfredsheden var knap så høj, idet "kun" to tredjedele mente, at der var åbenhed omkring økonomien.

Generelt var der stor tilfredshed med møderne i byggeudvalgene i løbet af processen. På spørgsmålet om byggeudvalgets rolle var klar i hele processen mente dog "kun" omkring ca. to tredjedele, at dette var tilfældet. En del af forklaringen på dette kan måske være de udskiftninger af medlemmer, der skete undervejs. Ikke alle havde således fået gennemgået vejledningen i starten af forløbet. Udskiftningen af medlemmer kan også være en del af forklaringen på nogle af de uenigheder, der opstod undervejs. Fx uenighed om fortolkning af tidligere beslutninger. Lidt over en tredjedel af de uenigheder, der opstod undervejs, drejede sig om fortolkninger af tidligere beslutninger. Halvdelen af de uenigheder, der havde været undervejs, drejede sig om de økonomiske forudsætninger eller prioriteringer.

Der var også pæn tilfredshed med byggeriets udførelse og aflevering, hvor 70-80 pct. var tilfredse, 5-20 pct. svarede ved ikke, og kun fem –ti pct. var ikke tilfredse. Et enkelt punkt skilte sig ud. Ca. halvdelen mente ikke, at der var en tilfredsstillende afhjælpning af fejl og mangler.

Der var stor tilfredshed med det færdige resultat og med de arkitektoniske værdier og skolens egnethed til forskellige slags undervisning. (80 pct. tilfredse, 10 pct. utilfredse) Tilsvarende mente langt de fleste, at undervisningsmulighederne blev forbedret, at belysningen var tilfredsstillende, og at der var sket en passende afvejning af funktionalitet og drift af bygningerne. (ca. 70 pct. tilfredse og 10-20 pct. utilfredse)

På tre områder: - rengøringsvenlighed, akustik og indeklima var ca. halvdelen tilfredse, men forholdsvis mange (25-30 pct.) var også utilfredse med det færdige resultat på disse områder.

På ti af skolerne var der ingen, der var utilfredse med akustikken, og på otte af skolerne var der ingen, der var utilfredse med indeklimaet.

Det sidste spørgsmål i spørgeskemaet lød: "Hvis du skulle give et fremtidigt byggeudvalg et godt råd, så skulle det være?" Svarene, hvor deltagerne således i ultrakort form sammenfatter en del af deres erfaringer omkring det at deltage i et byggeudvalg, kan sammenfattes som, at det er vigtigt at have klarhed om rollefordeling, åbenhed omkring økonomien og om at sørge for at forberede sig godt.

Besøgene på de fem skoler bekræftede i overordnede træk det billede, som spørgeundersøgelsen tegnede. Desuden gav interviewene yderligere indsigt i, hvad der ligger bag nogle af disse vurderinger – og de var med til skabe et mere klart billede af, hvor forvaltningen kan sætte ind for at forbedre samarbejde og færdigt resultat.

Således viste mangellisterne sig at være en kilde til stor irritation på skolerne. Endvidere peges der på de indeklimaproblemer, som spørgeskemaundersøgelsen også viste. Med hensyn til de færdige bygninger var der overvejende stor tilfredshed.

Anbefalinger

Ifølge undersøgelsen var der generelt meget stor tilfredshed med forløbet og det færdige resultat blandt de udspurgte udvalgsmedlemmer og blandt lederne af de fem udvalgte skoler. Der var dog enkelte forhold, det kan anbefales at arbejde videre med henblik på at forbedre samarbejdet yderligere.

Udvalgenes rolle og ansvarsfordelingen mellem byggeudvalgene og UFF

Selv om det ikke var mange, så var der dog en del, der mente, at der her var brug for mere klarhed. Der kan måske gøres mere ud af dette i starten. En del af forklaringen kan måske skyldes, at der skete udskiftninger i udvalgene undervejs, så ikke alle havde fået kendskab nok til roller og ansvarsfordeling, fordi de ikke havde været med i starten.

Uklarhed om trufne beslutninger

En mulig forklaring kan være, at mødeledelsen i nogle tilfælde ikke har præciseret beslutningerne tilstrækkeligt, eller at referaterne ikke var været præcise nok. En anden forklaring kan igen være, at der er sket udskiftninger i udvalgene undervejs. Det vil sige, at det kan være spørgsmål om mødeledelse og referatskrivning og om at give nye medlemmer en god introduktion, herunder information om tidligere beslutninger.

De økonomiske forudsætninger og prioriteringer

Ca. en tredjedel mente ikke, at der havde været åbenhed om økonomien, og halvdelen af de uenigheder, der var på møderne, drejede sig om de økonomiske forudsætninger og prioriteringer.

På UUF’s seminar d. 10. juni 2005 kom det frem i diskussionerne, at der var forskel på projektledernes erfaringer med og håndtering af disse spørgsmål. Der var både gode og dårlige erfaringer mht. åbenhed om økonomien. Det kan anbefales, at UUF tager dette op som et særskilt punkt i en intern diskussion.

Akustik og indeklima

Besvarelserne viser, at omkring en tredjedel var utilfredse med indeklima og akustik. På 8-10 skoler var der dog ingen, der var utilfredse med disse forhold, så utilfredsheden fandtes på de resterende skoler. Med hensyn til indeklima kan nogle klager skyldes, at problemer med at indstille teknisk udstyr, der skal styre ventilationen, endnu ikke var løst, da spørgeskemaerne blev besvaret. Andre klager kan skyldes, at nye bygninger eller bygningspartier er udført med store glasfacader, så rummene opvarmes kraftigt, når solen skinner, uden at der kompenseret tilstrækkeligt for dette – et ikke ukendt problem i nyere byggeri.

Uhensigtsmæssig akustik kan skyldes, at der i de nye eller renoverede skoler er flere åbne rumforløb for at imødekomme ønsker om flere forskellige undervisningsformer. Eller det kan skyldes, at rummene har for få lydabsorbenter. Det anbefales, at der foretages en kortlægning af problemer og hensigtsmæssige løsninger på disse områder.

Afhjælpning af fejl og mangler

Dette var et stort irritationsmoment. Problemer med afhjælpning af fejl og mangler er imidlertid ikke specielt for skoler, ligesom der ikke er tale om et lokalt københavnsk problem. Der er derimod tale om et generelt problem i dansk byggeri. Fejl og mangler er nyligt udpeget som initiativområde for Erhvervs- og Byggestyrelsen for at få byggesektoren til at mindske problemet. Det anbefales, at UUF udover selv at arbejde mere med dette emne i kommende byggesager også følger Erhvervs-og Byggestyrelsens initiativer tæt.

Tilbage til: Ny- og ombygning af 24 skoler og fritidsinstitutioner i Københavns kommune