Rapportens sammenfatning

Leg er en vigtig del af det sociale liv i skolen. Gennem legen opstår venskaber og relationer eleverne imellem. En stor del af legen i frikvarterer og i skolefritidsordningerne foregår udenfor. Det er derfor vigtigt, at skolens udearealer indeholder lege- og opholdstilbud, der giver optimale muligheder for at udvikle et godt socialt liv.

Fysisk aktivitet i frisk luft er vigtig for elevernes evne til at lære og for deres fysiske form. Det er ikke sjovt at motionere, men det er sjovt at lege. Det er derfor vigtigt, at skolens udemiljø er så attraktivt, at det er sjovt for alle børn at lege udenfor i frikvartererne.

Læring foregår på mange måder. Nogle børn kan læse sig til ny viden, andre børn lærer bedre, når de arbejder praktisk med tingene. Man kalder dem hands-on børn. Mange fag kan omfatte undervisning udenfor, men erfaringen viser, at det skal være let for lærerne at gå til. Det er derfor vigtigt, at skolens udearealer er indrettet til udeundervisning.

Et sted i lokalområdet, hvor man kan mødes med de andre og lege efter skoletid og i weekender og ferier er vigtigt for alle børn. Hvis der ikke er et sådant sted i nærheden, kan skolens udearealer bruges som nærmiljøanlæg uden for skoletiden.

Ud over idrætspladsen er skolens udearealer traditionelt tænkt til leg i frikvartererne. Mange steder er der ikke ændret væsentligt på udearealerne, så de står i dag sjældent mål med de ønsker, nutidens børn har til legemuligheder, der er sjove nok til at konkurrere med indeordninger og elektronisk isenkram. Med de hensigter, lovgivningen på skoleområdet i øjeblikket udtrykker til skolens virke, er det med baggrund i gennemgangen af næsten 300 danske folkeskoler blevet synligt, at rigtig mange skolers udearealer trænger til en opdatering af både indhold og tilstand. Hvis det skal lykkes at inddrage ’det grønne islæt’ i læringen, som det blev præciseret med Folkeskoleloven fra 1993, skal der en nytænkning til. Udearealerne skal trækkes ud af den tornerosesøvn, de har levet i i årtier, og fornyes og udvikles, så de kan blive inspirerende og levende udeanlæg for skolens dagligdag – og gerne også for både børn og voksne uden for skoletid, hvis der ikke er så mange andre udendørs lege- og opholdsmuligheder i nærmiljøet.

Eksempler

Bogen tager udgangspunkt i en præsentation af Eksempler i form af otte udeanlæg, der på hver sin måde eksemplificerer, hvad der kan opnås, når udearealerne udnyttes aktivt. Det drejer sig om Asgård Skole i Køge Kommune, Bjedstrup Skole i Ry Kommune, Blenstrup Skole i Skørping Kommune, Holmegårdsskolen i Karlebo Kommune, Horbelev Skole i Stubbekøbing Kommune, Skolen ved Bülowsvej i Frederiksberg Kommune, Uglegårdsskolen i Solrød Kommune og Vittenbergskolen i Ribe Kommune.

Tematisk analyse

Til brug for en nytænkning, der kan belyse det enkelte skoleanlægs givne, uudnyttede muligheder, sætter eksempelsamlingen i kapitlet Tematisk analyse fokus dels på skoleanlæggets fysiske forhold, dels dets funktion i forhold til leg og læring i og uden for skoletid. Den konkrete emnegennemgang bygger hovedsageligt på de otte skoleanlæg, der er præsenteret i ord og billeder, men der er også inddraget viden fra andre af de mange skoler, der har dannet baggrund for eksempelsamlingen.

Skoleanlægget

Beskrivelsen af de fysiske forhold i Skoleanlægget, der må inddrages i en analyse af, hvordan den enkelte skole bedst kan gribe en udvikling af udearealerne an, samler sig om det budskab, at den enkelte skoles specielle forhold bør danne udgangspunkt for udviklingstankerne. Der er set en del eksempler på ændringer og nyanlæg, som hverken funktionelt eller æstetisk vurderes at kunne leve op til de ønsker om forbedring af udearealerne, der helt sikkert har ligget bag. En analyse af mulighederne i de eksisterende fysiske rammer har bl.a. manglet.

Legemiljøer

Børn kan lege alle vegne, siges det populært. Men de leger der og med det, der fanger deres interesse. I arbejdet med at udvikle skolens udearealer er det derfor vigtigt at spørge sig, hvad der er attraktivt for den enkelte børnegruppe – alder, køn, etnisk baggrund, stille og aktive typer osv. – når de leger udenfor. Ellers kommer mange skolebørn kun tvungent udenfor og får den friske luft og motion, som man i dag ved, er afgørende for læringsprocessen. I afsnittet Legemiljøer gennemgås områdetyper og legefaciliteter, der som positive tilbud til udeleg kan rumme mange forskellige børnegrupper i mange forskellige sociale konstellationer. Et budskab er, at det er afgørende, at skolens udemiljø indeholder en stor variation af rum og nicher med forskellige muligheder, så der kan forekomme flest mulige former for leg uden konflikter. Hvis der kun er asfalt og græs, er det typisk de meget aktive, boldglade drenge fra mellemtrinnet, der dominerer frikvarterets udeleg. Et andet budskab er, at man skal satse på legemiljøer frem for kun på legeredskaber, gerne legemiljøer, der stimulerer fantasi og trang til at undersøge, skabe, bygge, gemme sig og opleve med alle sanser sammen med andre eller alene. Legeredskaber kan være udmærkede, bl.a. hvor pladsen er trang, men det pointeres, at de for tiden så populære naturlegeredskaber kun er forskellige fra mere traditionelle legeredskaber i deres fremtoning. Uanset ’natur-mærkaten’ kan man også der kun klatre op, balancere hen, og rutsje ned.

Behovet for gode lege- og opholdsmuligheder på skolerne er blevet forstærket med indførelsen af skolefritidsordningerne (SFO), som i langt de fleste tilfælde nu er placeret på selve skolerne. Mange SFO’er har udviklet attraktive legeområder ud fra den holdning, at udendørs leg og aktiviteter skal være en central del af skolefritidsordningens tilbud og pædagogiske praksis. Der er set positive eksempler på, at skolens lærere har fundet interesse i at udnytte disse udemiljøer i undervisningen.

Helt op i 1970’erne fandtes mange steder velfungerende skolehaver i både forstads- og landskoler til glæde for biologiundervisning og husgerning, som hjemkundskab hed dengang. Det var måske en kombination af nye tiders ændrede fokus og pensionering af ældre lærere, der havde været tovholdere på skolehaverne, der var årsag til havernes nedlæggelse. Kun faget idræt bibeholdt brug af udearealerne i sommerhalvåret. Med folkeskoleloven af 1993 kom de forskellige fags udnyttelse af ’det grønne islæt’ igen i fokus. Undervisningsministeriets fagkonsulenter beskrev, hvordan næsten alle fag kunne drage nytte af omgivelserne på skolens egen grund eller af andre egnede udearealer, herunder skovområder, men der blev desværre ikke fulgt op med afledte krav til ændring af skolens fysiske rammer.

Læringsmiljøer

Nogle skoler har vist, hvor godt skolens egne arealer kan udvikles og udnyttes i undervisningen. Desværre er det endnu forholdsvis få skoler, der på den måde viser vejen frem til en anderledes og mere praktisk læringsform. Med udgangspunkt i de beskrevne eksempler er budskabet i afsnittet Læringsmiljøer, at det ikke er de økonomiske midler til ændringerne, der er den største barriere, men organiseringen af tilbudet som en accepteret del af skolens undervisningspraksis. Det er desuden et budskab, at de nødvendige faciliteter skal være funktionelle og brugbare inden for rammerne af selv en enkelt undervisningstime. Det ser ud til at øge lærernes overskud til at planlægge udetimer som en indholdsrig afveksling til livet i klasseværelse og faglokaler.

Der er set flere eksempler på, at der er kommet fokus på udearealerne i forbindelse med en generel målsætning om at gøre skolen mere grøn og bæredygtig. Skolerne har her taget Friluftsrådets udfordring op i forhold til at arbejde med energi, affald, vand osv. under projektet ’Grønt Flag – Grøn Skole’. Deltagelse i et sådant projekt har vist sig at være et glimrende incitament til at inddrage og udnytte udearealerne mere aktivt.

Nærmiljøanlæg

Ved gennemgang af undersøgelsens mange skoler blev der bl.a. fokuseret på, om udearealerne blev brugt uden for skoletid. Baggrunden herfor er, at skolens udemiljø kan være et positivt tilbud til et lokalsamfund med ingen eller få udendørs aktivitets- og mødesteder. Praksis for på den måde at udnytte den samfundsmæssige investering, som folkeskolerne udgør, ud over skoletid, er tilsyneladende stigende. Der blev dog fundet enkelte steder med skilte, der angav, at adgang og leg efter skoletid var uønsket. Modsat blev der også fundet eksempler, hvor kommunen havde afsat ekstra driftsmidler til at imødegå det – positive – ekstra slid, som mange brugere uden for skoletid medfører. I afsnittet Nærmiljøanlæg er det et budskab, at dobbeltudnyttelsen kan lade sig gøre uden de store konflikter, der nogle steder giver frygt og modstand mod at åbne skoleanlægget til lokalsamfundets brug. Det er desuden et budskab, at et skoleanlæg er attraktivt for lokalsamfundet, hvis det er attraktivt for skolebørnene. Der skal ikke specielle faciliteter til.

Udviklingsprocesser

Det har vist sig at være vigtigt at fokusere på Udviklingsprocesser i arbejdet med at udvikle folkeskolens udemiljø. For bedst muligt at udnytte de givne ressourcer, må der tages udgangspunkt i kobling af en analyse af det enkelte skoleanlægs muligheder og en målsætning for de funktioner, skolen ønsker at understøtte. Budskabet er, at de faciliteter, der skal indgå i anlægget, skal modsvare de kompetencer, som skolen ønsker, at børnene skal udvikle. For at nå hertil, er det en god ide at involvere en landskabsfaglig rådgiver i processen sammen med skolens personale, børn og eventuelt forældre. Pedellen er en anden vigtig sparringspartner i arbejdet, idet rigtig pleje og vedligeholdelse af skoleanlægget er en forudsætning for, at det kan udvikle sig rigtigt og holde i mange år. Ofte er driftsindsatsen i skolernes udearealer for ringe, dvs. ukorrekt, for sen eller manglende, i forhold til de investeringer, der ligger i anlæggene. Budskabet er, at indsatsen skal passe til anlæggets krav og det aktuelle slid, og modsat, at anlæggene – også nye – skal tilpasses de driftsmæssige muligheder. Dette er et gammelt budskab, der gælder alle udeanlæg, men et budskab, der endnu ikke er erkendt alle steder, mange skoler inklusive. I den forbindelse skal det nævnes, at gartnerisk efteruddannelse af pedeller og en kvalitetssikring af driftsindsatsen kan medvirke til at forbedre forholdene.

En positiv udvikling er i gang

Selv om mange skoler i Danmark i dag kun i begrænset omfang har udnyttet deres udearealer til at skabe attraktive og varierede lege- og læringsmiljøer, og selvom udearealerne mange steder stadig har en ringe vedligeholdelsesstandard, er konklusionen af undersøgelsen af de næsten 300 danske folkeskoler, at der er en positiv udvikling i gang. Her beskrives otte af de skoler, der er med til at ’vise vejen’. Trods deres forskellighed har de alle udearealer med en værdi som eksempel til inspiration. Skolens placering, bygninger, udearealernes størrelse, elevtal osv. har ikke afgørende betydning for, om udearealerne er gode. Det har derimod skolens ønsker om og vilje til en forandring, der kan berige leg og læring i skolens dagligdag. En fælles forståelse for, at udearealerne er en central del af skolens liv, betyder, at der alt andet lige bliver flere ressourcer at bygge på. Det er en stor udfordring for den enkelte skole at udnytte sine specielle fysiske og økonomiske muligheder og de personer, der som skoleansatte, elever eller forældre samt eksterne rådgivere kan involvere sig i ideudvikling, planlægning og anlægsarbejde samt pleje og vedligeholdelse af skolens udemiljø. Med udgangspunkt i de beskrevne skoleeksempler kan det konkluderes, at det absolut er værd for skolerne at tage udfordringen op.

Tilbage til 'Folkeskolens udeanlæg. Otte eksempler'