Modernismens skyggeside skal udforskes

Det begyndte så godt, i tiden efter anden verdenskrig, med et arkitektur- og boligideal, hvor social lighed og sundhed for hele befolkningen var i fokus. Det førte til en kolossal mængde nye boliger i byernes forstæder. Men et par årtier senere blev de samme byggerier kritiseret for at være ensformige og oplevelsesfattige. Modernismens boligideal viste sig at have en skyggeside. Det er denne skyggeside, at nutidens arkitekter skal udforske. For det er i dén, at den arkitektoniske fornyelse skal udvikles.

Opfordringen kommer fra Claus Bech-Danielsen, seniorforkser på By og Byg, i sin nye bog ’Moderne arkitektur - hva’ er meningen?’. Han ser derfor positivt på de nye tendenser til at vende blikket indad, og skabe boliger og naturoplevelser i de mere upåagtede områder i den eksisterende by.

Modernismens idealer

Modernismens idealer om sundhed, renhed, lighed, homogenitet og kollektivisme blev udviklet i mellemkrigstiden på baggrund af industrialismens overbefolkede byer med usunde boliger, der førte til store epidemier.

Men det var først i efterkrigstiden, at modernismens idealer for alvor blev styrende for de store boligbyggerier, der ved hjælp af masseproduktion blev iværksat for at komme datidens boligmangel til livs.

Modernismens arkitekter ville skabe luft og lys til boligområderne. De nye etagebebyggelser skulle orienteres ens, så alle beboere kunne opnå de samme kvaliteter, der fandtes i bygningerne - gode lysforhold, udsigter til grønne arealer og lign.

Modernismens succeser - og dens skyggeside

På en lang række punkter har modernismens byggeri og idealer været en stor succes. Boligmanglen og sundhedsproblemerne blev afskaffet. Men ikke så snart havde modernismens byggeri opfyldt sine mål, før der viste sig en række bivirkninger. I takt med at velstanden steg, steg også byvæksten. Store naturområder omkring byerne blev omdannet til boligområder, indkøbscentre, veje og parkeringspladser. Byspredningen førte til en forarmelse af de landskabelige kvaliteter og transportforbruget steg.

Det gav miljøproblemer, som blev forstærket af de mange nye boligers energiforbrug til belysning og opvarmning. Boligernes indeklima gav nye sundhedsproblemer, og der viste sig utætheder i flade tage og betonskader på facaderne.

Desuden viste efterkrigstidens systembyggerier at få en social slagside. De store almene boligbebyggelser fra 1960’erne og 1970’erne blev ghettoer for folk på overførselsindkomster, indvandrergrupper, flygtninge og andre resursesvage befolkningsgrupper. Kritikken af modernismens arkitekturkoncept tog fart.

En grøn oase i den tætte midtby

"I dag er kollektivisme trådt i baggrunden til fordel for individualisme, og idealerne er forskellighed og mangfoldighed. Det er derfor på tide at gøre op med det åg, som modernismens lighedsprincipper har lagt på byggeri", siger Claus Bech-Danielsen. Og da det ikke mere giver mening at opføre forstæder i stadig længere afstand fra byernes midte, mener han, at den arkitektoniske nyskabelse skal udvikles inden for rammerne af den eksisterende by.

I sin nye bog viser Claus Bech-Danielsen en række tendenser i nyere arkitektur, der netop peger i den retning. Eksempelvis nævner han et nyt dansk boligprojekt, der tager udgangspunkt i de mange forurenede grunde, der findes i vores byer. De forurenede grunde tilplantes med piletræer, hvis rødder i løbet af en kort årrække nedbryder forureningen. Beplantningen skaber en grøn oase midt i den tætte by, og midt i dette grønne åndehul opføres boliger, der forbindes med gangbroer. Dermed er de kvaliteter, som modernisterne søgte i byernes periferi, etableret inden for grænserne af den eksisterende by.

Kløften mellem arkitekt og bruger nedbrydes

Bogen formidler de ideer og bestræbelser, der er lagt til grund for det arkitektoniske arbejde i det 20. århundrede, og den skaber dermed en forståelse for den by, som vi alle lever i. Forfatteren vil dermed være med til at nedbryde den kløft, der findes mellem arkitekter og arkitekturens brugere – en kløft, der til trods for modernismens ambitioner om at skabe arkitektur for ’folket’, har vokset sig stadig dybere gennem hele det 20. århundrede.

Bogen er udkommet på Forlaget Systime. Læs mere om ’Moderne arkitektur - hva’ er meningen?’ på www.by-og-byg.dk.

Til redaktionen: Flere oplysninger kan fås hos seniorforsker Claus Bech-Danielsen, telefon 45 74 22 87)

Modernismens lighedsprincip udtrykte sig i 1960’ernes og 1970’ernes byggerier i form af homogenitet. De mange boliger, der blev opført landet over, blev bygget over samme skabelon. Mulighederne for at tilføre gavllejlighederne særlige kvaliteter i form af vinduer eller altaner i gavlen blev ikke udnyttet. Det samme er tilfældet med stuelejlighederne, hvor en mulighed for direkte adgang til de grønne arealer heller ikke blev udnyttet. Ingen måtte forfordeles. (Foto Claus Bech-Danielsen).