Emnenavigation
Statens Byggeforskningsinstitut
Dr. Neergaards Vej 15
DK - 2970 Hørsholm
T +45 45 86 55 33
F +45 45 86 75 35
EAN 5798000019034
CVR 29102384
sbi@sbi.dk

Artikel i Forsk21: Arkitekturen skal være mere i tråd med samfundsudviklingen

Arkitekturen er låst fast i modernismens arkitektur- og planlægningskoncept.  Men tiden er løbet fra modernismens homogene byggestil og bymæssige funktionsopdeling. Og selv om projektmaterialer foreskriver at individualitet og kulturel mangfoldighed med et rigt varieret byliv skal afspejles i nye byggeformer og i bydele, så gentager de nyopførte bygninger ofte modernismens ensartede byggesystemer. De nye bydele bliver ikke rigtig integreret i den omgivende by, og der bliver ikke tilført ny vitalitet.

Det forhold skal der gøres op med, mener det tværfaglige forskernetværk ark+, der samler forskere fra universiteter, arkitektskoler, sektorforskning og private analyseinstitutter.

”Byen og samfundet svarer ikke længere til de forestillinger der lægges til grund for det arkitektoniske arbejde. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye tilgange til arkitektur og planlægning der er i pagt med den reelle samfundsmæssige situation. Samtidig er det nødvendigt at overkomme den kløft der er blevet oparbejdet mellem arkitekter og deres brugere”, siger seniorforsker Claus Bech-Danielsen fra SBi, som er initiativtager til ark+.

Forskernetværket står bag den nyligt udkomne antologi ark+ arkitektur mellem globalisering og hverdagsliv, der gennem en samling artikler belyser de aktuelle samfundsmæssige forandringer som globalisering, forbrug, bæredygtighed, velfærd, individualisme, familiemønstre, og hverdagsliv. Emnerne bliver diskuteret i et arkitektonisk perspektiv.

pkd

Arkitekturen skal være mere i tråd med samfundsudviklingen

(Foto: Niels Nygaard)

Lagt på nettet 11/09 2006
Siden er senest redigeret 11/09 2006 af Hanne Brix