Bag ligusterhækken

Mit parcelhus - mit slot. Sådan kunne det forenklet siges om parcelhusejernes forhold til deres huse. Det viser en undersøgelse fra forskningsinstituttet By og Byg, der afliver myten om, at beboerne ikke kan identificere sig med deres bolig og boligområde, fordi parcelhuskvartererne er identitetsløse og mangler æstetiske og arkitektoniske kvaliteter.

Myten er opstået af en vedvarende kritik fra mange sider, især fra arkitekter og planlæggere. På det seneste er der også sat spørgsmålstegn ved parcelhusenes miljømæssige standard.

Men er kritikken berettiget, står det så galt til ude i parcelhuskvarterene? Det har to forskere fra forskningsinstituttet By og Byg undersøgt. Og det gør det langt fra, når man spørger parcelhusejerne selv.

Der sker nemlig en masse aktiviteter i parcelhusene, som bevirker, at boligerne kommer til at udtrykke ejernes egen stil - deres identitet. Mange af disse aktiviteter kan kaldes livsstilsrenoveringer, fordi de mange tilbygninger, ombygninger, nye haveanlæg, nye køkkener og badeværelser langt fra altid udføres, fordi disse dele af huset er nedslidte eller for at bevare husets salgsmæssige værdi, men alene for at ejerne kan sætte deres helt personlige præg på deres bolig. En udfoldelsestrang, som det fritliggende parcelhus med omkringliggende arealer er særlig god til at være genstand for.

Undersøgelsen har fundet sted i to boligkvarterer med enfamiliehuse: et typisk parcelhuskvarter fra begyndelsen af 1970'erne og et kvarter med murermestervillaer fra omkring 1950.

Arkitektur og æstetik
På et punkt er et flertal af de adspurgte ejere af de typiske 1970'er parcelhuse og kritikerne enige: kvartererne med deres neutrale og anonyme udtryk mangler æstetiske oplevelser. Forskellen er imidlertid, at ejerne ikke prioriterede det arkitektoniske højest, da de oprindeligt valgte hus og kvarter. Da så man mere på beliggenhed, pris og indretning. Det betyder imidlertid ikke, at det æstetiske er uden betydning for parcel-husejerne, idet det formmæssige aspekt i mange tilfælde er taget med i overvejelserne i forbindelse med renoveringerne.

Anderledes står det til i villaerne fra 1950'erne. Her lægges vægt på det arkitektoniske, både dengang huset blev købt og i vurderingen af kvarterets nuværende fremtræden. Der er tilfredshed med arkitekturen.

Privathed udelukker ikke godt naboskab
Den kvalitet som ejerne af parcelhusene prioriterer højst er: Privathed. Kvaliteter som at være uden over- og underboere, at kunne gå ud i sin egen have uden at andre kikker på og mulighed for 'at passe sig selv' kan netop boligformen i parcelhuset byde på.

Privatheden er imidlertid ingen forhindring for at et socialt fællesskab med naboerne, nærmere tværtimod. Fællesskabet trives bedre i parcelhuskvarterer end i lejligheder, lyder et udsagn. Ikke alle burer sig inde bag ligusterhækken, som myten siger, men man sætter pris på selv at kunne trække grænsen mellem privathed og fællesskab.

Miljøstandarden ikke i bund i parcelhusene
Den nyeste kritik af den individuelle boligform går på miljøaspektet. Tidligere undersøgelser fra By og Byg har imidlertid vist, at eksempelvis etageboliger og tæt-lav-bebyggelser i flere tilfælde har et højere energiforbrug end parcelhuskvarterer. En forklaring kan være den omtalte privathed og det individuelle: man er tættere på de beslutninger, der har betydning for resurseforbruget.

Derudover viser undersøgelsen, at mange husejere har udført en lang række resursebesparende foranstaltninger, blandt andet efterisoleret taget, opsat vandbesparende armaturer, anskaffet lavenergipærer, og en majoritet af de adspurgte har skiftet de hårde hvidevarer ud med energibesparende modeller.

Der ligger dog stadig et stort potentiale for yderligere resursebesparelser i parcelhusene, men den herskende ide om at kæde en miljøindsats sammen med en udvidelse af de sociale fællesskaber er der ikke grund til at tro kan blive en succes, med det udprægede ønske om privathed og behov for selv at bestemme, hvad der skal gøres ved huset - i eget tempo.

Der er omkring en million enfamiliehuse i Danmark, de repræsenterer ca. 40 pct. af det samlede boligareal og huser ca. halvdelen af landets befolkning.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til seniorforsker, ph.d. Kirsten Gram-Hanssen, By og Byg, og seniorforsker, ph.d. Claus Bech-Danielsen, By og Byg.

Download illustration i høj opløsning (2,03 MByte TIFF).