Artikel i FORSK19: Arkitektonisk kvalitet i miljøvenligt byggeri

Hidtil har mange byggerier fået miljøvenlighed tilført på et sent tidspunkt i planlægningen, f.eks. ved at anvende lavenergiruder. Men hvis man virkelig vil skabe gode miljøvenlige boliger, er der behov for at arkitekter og ingeniører forstår at miljø og boligkvalitet skal ind på alle niveauer i arbejdsprocessen.

"Der har hidtil været anvendt for snævre miljøstrategier i byggeriet. Man har ikke formået at forene miljø med funktion, formgivning og byggeteknik", mener seniorforsker, arkitekt og ph.d. Rob Marsh fra SBi.

Som eksempel peger han på det fænomen at man i mange byggerier har forsøgt at nedbringe energiforbruget ved at fokusere ensidigt på at udnytte solens varme. Det resulterer typisk i huse med store glaspartier mod syd og meget små vinduer i de øvrige vægge.

"Men denne arkitektoniske strategi slår typisk fejl. Vi ser ofte at varmebesparelsen er ikke-eksisterende i disse såkaldt miljøvenlige byggerier, samtidig med at indeklimaets kvalitet bliver forværret. I stedet burde man tage udgangspunkt i hvilket dagslys der er behov for i en bolig. Det er faktisk en mere sammensat problemstilling end man umiddelbart kunne tro", fortæller han.

Der findes i forvejen undersøgelser af hvor meget lys der er brug for, eksempelvis hvis man skal arbejde ved et skrivebord, eller hvis man skal lave mad i et køkken. Derved kan man udforme vinduer i forhold til behovet for dagslys. Men dagslyset kan ikke adskilles fra andre forhold i boligen. Et rum med 3,5 meter til loftet er mere velegnet til at trække dagslyset langt ind i rummet end et rum med kun 2,3 meter til loftet. Og vælger man en større rumhøjde, får man samtidig bedre indeklima. Derfor er der behov for at vinduer og dagslys tænkes ind i en større sammenhæng.

Miljø er ikke kun for ingeniører

Rob Marsh har ledet et forskningsprojekt om hvordan boliger kan blive mere miljøvenlige og samtidig opnå en bedre kvalitet for beboerne. På den baggrund anbefaler han at man samordner forskellige miljøstrategier. Derved opnår man de største miljøgevinster. Det handler bl.a. om hvordan arkitekten formgiver boligen, om materialevalg, ressourcebesparende teknologi (f.eks. hvidevarer med lavt elforbrug), samt energiforsyning fra solfangere og solceller.

Til gengæld advarer Rob Marsh mod at man betragter miljø som en rent ingeniørmæssig disciplin der er uafhængig af boligens funktion og æstetik:

"Det er muligt at bygge boliger som bruger 60 pct. mindre energi, uden at det går ud over den æstetiske og funktionelle kvalitet. Men det kræver at arkitekter og ingeniører bliver bedre til at indtænke og kombinere en række miljø- og arkitekturhensyn", siger Rob Marsh.

Forskningsprojektet er mundet ud i bogen ’Bolig • miljø • kvalitet’, som netop er udgivet af SBi.

bja

Et rum med 3,5 meter til loftet er mere velegnet til at trække dagslyset langt ind i rummet end et rum med kun 2,3 meter til loftet. Færre, men større rum med god loftshøjde og lange kig giver kvalitet i boligen. Eksempel fra bogen ’Bolig • Miljø • Kvalitet’. (ONV-Bolig, Gilleleje. ONV Arkitekter, 2003). (Foto: Per Johansen/Station 1)


(Foto: Per Johansen/Station 1)

(Foto: Rob Marsh)